(Arkiv) Et års forhøjede dagpenge til at tiltrække flere ufaglærte til uddannelser er for lidt, mener Thomas Klimek, formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget i Hjørring. I stedet burde politikerne afsætte penge til to-tre år, siger han.

(Arkiv) Et års forhøjede dagpenge til at tiltrække flere ufaglærte til uddannelser er for lidt, mener Thomas Klimek, formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget i Hjørring. I stedet burde politikerne afsætte penge til to-tre år, siger han.

Finanslov: 'Ambitionsniveauet kunne godt være højere.'

Et år er for lidt til at få ufaglærte til at uddanne sig som faglærte med 110 procent af dagpengene, lyder kritikken fra socialdemokratisk udvalgsformand.

Udgivet: 08/12/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Finanslovsaftalen bød på 640 millioner kroner til opkvalificering og efteruddannelse. En stor klump - i alt godt 100 millioner - blev afsat til, at ledige over 30 år i 2021 kan få 110 procent af dagpengene til at starte på en uddannelse som social- og sundhedsassistent eller i grønne uddannelser. Men ét år er for lidt tid, siger Thomas Klimek, formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget i Hjørring og valgt for Socialdemokratiet.

"Ambitionsniveauet kunne godt være lidt højere for at få folk til at gå fra ledighed til uddannelse. Jeg savner, at man går all-in. De skulle gøre det permanent i to-tre år," siger han og tilføjer, at eftervirkningerne af coronakrisen ikke går væk på et år.

Selvom de 110 procent af dagpengene er begrænset til ledighedsperioden, er ordningen alligevel fornuftig, mener Thomas Klimek.

"21.000 om måneden (110 procent af dagpengene, red.) motiverer til uddannelse for en familie, der lige nøjagtig kan få enderne til at mødes på dagpenge, selvom dagpengenes købekraft desværre falder støt. Vi sidder ofte med nedslidte mennesker på 35-50 år, der har været 20-25 år på arbejdsmarkedet, så de vil godt investere nogle år i opkvalificering eller brancheskift," siger han.

På trods af ambitionsniveauet kalder Thomas Klimek det 'et prisværdigt initiativ', at partierne bag finansloven har gjort det muligt for ledige at tage flere uddannelser på forhøjede dagpenge i 2021.

I forvejen var der en opkvalificeringsaftale fra juni 2020, hvor en lang række andre uddannelser kan udløse de 110 procent i 2021. Her var kun sosu-medhjælperne omfattet og ikke sosu-assistenterne. Nu indgår de i en positivliste, der udarbejdes efter den regionale efterspørgsel på arbejdskraft.

Læs også:
Finanslov 2021: 640 millioner til opkvalificering

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Temaer: Finanslov

Emner: Uddannelse, Opkvalificering

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]