I søndagens aftale mellem regeringen og Folketingets partier blev der afsat 200 millioner kroner til at sikre, at medarbejdere med diagnoser, der gør det risikabelt for dem at blive smittet med coronavirus, bliver beskyttet.

Aftalen gælder hjemsendte medarbejdere, der skal møde på arbejde, når arbejdspladsen åbner igen.

De medarbejdere, der er i risikogrupper og på arbejde nu, er derimod ikke sikret.

Ingen hjælp til risikogrupper, der allerede er i arbejde

I den første hjælpepakke 12. marts fik arbejdsgiverne refusion for de første 30 sygedage, hvis en medarbejder er syg eller i karantæne på grund af coronavirus. Der er ikke nogen refusion til arbejdsgiveren, hvis en medarbejder selv bliver hjemme på grund af den høje risiko for komplikationer ved smitte. Medarbejderen kan i den situation heller ikke få sygedagpenge.

Dengang sagde Peter Hummelgaard til NB-Beskæftigelse, at risikogruppen ikke var med i pakken, fordi det var nødvendigt at afgrænse hjælpen.

"Vi har jo en forventning om, at private arbejdsgivere bruger den ledelsesret, der er, også til at tage højde for den her situation. Det vil sige, at hvis man har produktion, hvor folk står meget, meget tæt, - det gælder jo også, hvis folk er fuldstændig raske - så er man nødt til at organisere arbejdet på en sådan måde, at der bliver lidt mere afstand mellem os. Og i øvrigt, at hvis folk er meget syge og bange for at blive smittet, at man så kan aftale sig vej frem med sin arbejdsgiver enten via afspadsering, ferieafholdelse eller måske at arbejdsgiveren giver mulighed for, at man kan tage hjem med løn eller arbejde hjemmefra, hvis man har mulighed for det."

Rådet fra Sundhedsstyrelsen er, at en medarbejder i en risikogruppe skal være særlig omhyggelig med at følge rådene, der skal sikre, at man ikke bliver smittet. Blandt andet skal personen bliver hjemme i den udstrækning, det er muligt, og undgå steder med mange mennesker. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at medarbejdere i risikogruppen bliver hjemme fra arbejde.

Løsninger for risikogrupper, der vender tilbage til arbejde

Aftalen fra søndag betyder ikke, at medarbejdere i risikogrupper kan blive hjemme. De afsatte 200 millioner kroner skal bruges til at finde løsninger for dem, skriver Beskæftigelsesministeriet.

I en kommentar til aftalen siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) blandt andet:

"Vi var tvunget af omstændighederne til at reagere hurtigt, da sundhedskrisen ramte Danmark. Hjælpepakkerne har hjulpet meget, men de har ikke taget højde for alt. Vi har lyttet til de mange ønsker og forslag til forbedringer, og jeg mener, at vi har landet en imponerende aftale, der vil gøre en forskel og hjælpe os gennem krisen. Jeg er særlig glad for, at vi sammen har afsat 200 millioner kroner til hjælpe sårbare grupper på arbejdsmarkedet, der er særligt sårbare for smitte med COVID-19."

I pressemeddelelsen skriver Beskæftigelsesministeriet om håndsrækningen til risikogrupperne:

"I forbindelse med genåbningen af Danmark vil der være medarbejdere, der har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig risikogruppe for smitte med COVID-19. Det kan være medarbejdere, der er i livsfare eller risikerer et svært tab af funktionsevne, hvis de bliver smittet. Der er i aftalen afsat 200 millioner kroner, som kan bruges på at finde løsninger for denne gruppe."

__________________________________________________________________________________

FAKTA om risikogrupper

I en pjece om risikogrupper skriver Sundhedsstyrelsen, at de omfatter mennesker med disse sygdomme:

• Ældre over 65 år (især ældre over 80 år).

Personer med følgende kroniske sygdomme:

• Hjertekarsygdom

• Lungesygdom

• Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion

• Kronisk leversygdom

• Diabetes type 1 og 2

• Muskelsygdomme og neuromuskulære sygdomme, hvor man har nedsat hostekraft eller svært ved at komme af slim fra luftvejene

• Svær overvægt, afhængig af, om man har andre risikofaktorer også

• Særlige blodsygdomme, hvor der vurderes at være øget risiko for komplikationer

Personer med nedsat immunforsvar, fx som følge af:

• Blodsygdomme, organtransplantation, immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi eller strålebehandling som led i behandling af kræft, HIV-infektion med svær påvirkning af immunsystemet

• Børn med kronisk sygdom (som ovenfor) eller som har følgetilstande efter at være født for tidligt.

• Gravide og kvinder op til to uger efter fødsel (ud fra et forsigtighedsprincip).

Hvis sygdommen er velbehandlet, og har personen sin kroniske sygdom under kontrol, tilhører personen IKKE en risikogruppe.