"Det var så to et halvt års arbejde, der ramlede der," sagde Thomas Klimek til sin kone den første morgen efter nedlukningen af Danmark.

"Det var en mærkelig situation, for vi stod på sådan et godt fundament."

Det var Hjørrings store ungestrategi, udvalgsformanden så for sig blive undermineret af coronakrisen. Ikke blot ville kommunen få meget større udgifter i forbindelse med den større arbejdsløshed. Men også fundamentet, der skal få ungestrategien til at flyve, kunne brase sammen.

Hjørrings ungestrategi er blevet til i et tæt samarbejde med lokale virksomheder, der blandt andet sig til at tage erhvervspraktikanter, skoletrætte ungarbejdere, flere lærlinge og at samarbejde med skolerne om at skabe et større kendskab til egnens virksomheder og de uddannelser, der er brug for lokalt.

"At strategien overlever forudsætter jo, at vores netværk i vid udstrækning overlever, og jeg kan se, at selv sunde og raske virksomheder bliver presset voldsomt. For at ånden skal leve videre, kræver det, at netværket både overlever og har overskud til at dedikere kræfter ind i det her med unge," siger Thomas Klimek (S), formand for uddannelses- og arbejdsmarkedsudvalget i Hjørring Kommune.

Det næste spørgsmål bliver, om de virksomheder, der overlever, kan og vil være med til at hjælpe de unge, når de skal til at bygge op igen efter en kostbar coronakrise.

Til det siger Klimek, at den vigtigste motivation for virksomhederne for at være med er, at de unges fraflytning allerede nu kan mærkes i kommunen. Før coronakrisen var der mangel på arbejdskraft, og på sigt vil det blive endnu sværere at få den nødvendige arbejdskraft.

Den motivation er stadig den vigtigste.

"Når virksomheder skal i gang igen, ved vi godt, at der ikke er plads til de store pædagogiske foranstaltninger, men vi vil stadigvæk få brug for folk om tyve år, og derfor skal de stadigvæk være med til at få de unge ud. Det bliver min vigtigste dagsorden at komme ud med nu."

Kommunale penge til ungestrategien ikke sikre

Det er ikke kun virksomhedernes økonomiske problemer, der truer ungestrategien. Med den stigende arbejdsløshed kan der blive brug for flere kræfter i jobcentret, og midlerne til ungestrategien er hentet både fra børne- og undervisnings- og beskæftigelsesområdet.

"Hvis nedlukning fortsætter et par måneder, og omfanget bliver meget stort, så vil 'kan-opgaverne' i ungestrategien komme under pres, mens 'skal-områderne' fortsætter. Hvis vi får en virksomhedskrise helt ind i maj, er meget i spil, og regeringen vil også komme med nye opgaver til os," vurderer Thomas Klimek.

Kan-opgaverne i ungestrategien er blandt andet tilbud om en indsats mod skolevægring, psykologtilbud til unge sårbare og et sted, hvor unge kan komme ind fra gaden og tale med frivillige om ensomhed og andre ting, der trykker.

Med andre ord er kan-opgaver alt det, der ikke står nogen steder i lovgivningen, som kræver at den kommunale ungeindsat skal sikre, at unge 25-årige bliver klar til at gå i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Og kan-opgaverne kan hurtigt blive presset.

"Vi kan jo få pålæg fra regeringen om at give den gas i forhold til ledige, og så kræver det flere medarbejdere i jobcentret. Lige nu flytter vi ikke rundt."

"I december fremlagde jeg for byrådet økonomirapport for arbejdsmarkedsområdet. Jeg kunne konstatere, at vi havde skåret helt ind til benet, men kom i mål i 2019. Jeg pointerede samtidig, at så var der heller ikke en bøjet femøre til at imødegå en ny finanskrise, hvis sådan en pludselig skulle dukke op. Tre måneder senere står vi så i verdenshistoriens hurtigst accelererende økonomiske krise."

"Det hele kommer jo an på, hvor længe vi skal være i det her. Alle samarbejdsparter er på den lige nu, og når USA og Tyskland også er på den, så giver det panderynker."

I de nyeste ledighedstal fra Hjørring Kommune ser stigningen ud til at være mere afdæmpet end i marts. 29. marts var ledigheden steget med 32,5 procent fra 9. marts. Frem til efter påske var en mindre stigning, og ledigheden var i går steget med 36,2 procent. Det er lidt over landsgennemsnittet på 35 procent.

Det er stadig uvist, hvor mange af de medarbejdere, der nu er hjemsendt med løn gennem hjælpepakker, der kommer i arbejde igen. Samtidig er der opsigelsesvarsler, der løber ud senere, så det er endnu for tidligt at se, hvordan det samlede billede kommer til at se ud.

Faste medarbejdere med lang anciennitet med i første fyringsrunde

De første tal fra uge 10 til 12 var alvorlige.

Thomas Klimek er udover at være udvalgsformand i kommunen også medarbejder i 3F, som har den største gruppe af nye arbejdsløse.

Mange af dem har fået et chok, fortæller han.

"Det er ret heftigt, men også ganske forventeligt, at specialarbejdere og kortuddannede bliver fyret først. Det er folk, der har 25-30 år bag sig på arbejdsmarkedet, der bliver ledige nu. Det så vi ikke i efteråret 2008, da finanskrisen startede. Det kom først i 2009 og 2010. Det er den store forskel på finanskrisen og nu."

"Det skræmmer folk nu, at ham, som ikke kunne fyres, bliver fyret nu."

I uge 12 var over en tredjedel af de nyledige i Hjørring medlemmer af 3F's a-kasse. Det tal er siden faldet til en fjerdedel.

_________________________________________________________________________________

BAGGRUND:

Hjørringmodellen er kendt både i hele landet for at være en af de første, der fokuserede på de arbejdsløses egne tanker om, hvordan de kunne komme i arbejde, og kommunen havde stor succes med modellen, som blandt andet indebar, at der blev ansat flere sagsbehandlere samtidig med, at der blev skiftet ud i medarbejderstaben.

Hjørringmodellen blev lagt om fra udvikling til drift i 2019. Samtidig skød både beskæftigelses-, uddannelses- og skoleområdet penge i en ungestrategi, der skulle gøre det for de unge, som Hjørringmodellen havde gjort for de arbejdsløse.

Flere års tæt samarbejde med virksomhederne om at få også de aktivitetsparate og fleksjobbere i arbejde skulle nu videreføres i ungestrategien, hvor virksomhederne blandt andet forpligtede sig til at tage erhvervspraktikanter, flere lærlinge og samarbejde med skolerne om at skabe et større kendskab til egnens virksomheder og de uddannelser, der er brug for der. Også skolerne i kommunen er et væsentligt aktiv i ungestrategien.