Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

En helt ny ungestrategi i Hjørring Kommune sætter job og uddannelse på skoleskemaet fra 0. til 9. klasse fra august i år. 25 timer om året og gerne fordelt på temadage. Næste år skal den obligatoriske erhvervspraktik i de større klasser genindføres, og skoler og erhvervsliv skal at arbejde tættere sammen om at få de unge til at blive i kommunen.

Som mange andre randkommuner har Hjørring problemer med at holde på de unge. Især de 20-29 årige flytter i stort tal fra området for at uddanne sig, og kun 15 procent vender tilbage igen, kan man læse i en udgivelse om kommunen i tal.

Derfor har embedsmænd og politikere fra to af kommunens udvalg i flere måneder arbejdet på en ny ungestrategi, der skal præsentere børn og unge for det lokale arbejdsmarked, give mere uddannelsesvejledning til alle unge og samtidig knytte skoler og erhvervsliv tættere sammen.

Ungestrategien skal vedtages i byrådet i Hjørring i slutningen af maj, men allerede nu er de to udvalg i gang med at omsætte dele af strategien til virkelighed.

Antallet af UU-vejledere er fordoblet (UU er Ungdommens Uddannelsesvejledning). Der er afsat penge til efteruddannelse af vejledere og udskolingslærere. Og fra august indfører kommunen efter planen 25 timers obligatorisk undervisning i Job og Uddannelse fra 0. til 9. klasser i de lokale skoler.

Tema om Job og Uddannelse til skolebørn i alle klasser

Undervisning i Job og Uddannelse skal ikke handle om, at børn skal begynde at planlægge deres uddannelsesvalg allerede i 0. klasse, understreger Mai-Britt Beith (S), formand for børne-, fritids- og undervisningsudvalget.

“Det skal det slet, slet ikke være. Det er overhovedet ikke vores mål. Målet er at give vores børn kompetencen til at vælge, så derfor kan det det kan også være sådan noget med at finde ud af, – hvordan er jeg som menneske. Kan jeg godt lide at være ind eller ude. Er jeg bedst til at lære, når jeg er aktiv, eller når jeg sidder ned. Det er noget med at finde ud af, hvad er jeg for en type, og hvad virker bedst for mig.”

Undervisningen skal være alderssvarende, siger Mai-Britt Beith.

“I nulte og første klasse kan det handle om, – hvad laver din far og mor, og hvad er det for virksomheder, der er omkring os. I mellemtrinnet kan man invitere virksomheder indenfor til at fortælle om, hvordan et arbejdsliv er, og det kan også være uddannelsesinstitutioner, man udveksler med. Og i 8.-9. klasse begynder skal det så være mere karriere- og uddannelsesrettet.”

50 pct. flere uddannelsesvejledere

UU-vejlederne i Hjørring har deres skriveborde i jobcentret, men er til daglig mest på skolerne. Kommunen ansatte for nogle måneder siden fire nye vejledere, og det samlede antal er nu oppe på 13. Det skal sikre, at alle unge i afgangsklasserne får tilbud om individuel vejledling, forklarer Thomas Klimek, formand for arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget.

En vejledningsreform i 2014 betød, at UU-vejlederne skulle fokusere på de ikke-uddannelsesparate. Med opnormeringen i Hjørring skal også de uddannelsesparate i kommunen tilbydes individuel vejledning.

“Vi vil intensivere indsatsen over for de 20 procent, men vi synes ikke, det kan være rigtigt, at vi overlader de 80 procent andre til sig selv, fordi de udadtil ser ud til at have styr på det. Vi er sikre på, at der er ret mange af de såkaldt velfungerende unge, som har brug for sparring og for at blive udfordret på deres valg.”

De nye UU-vejledere har alle erfaring med de lokale virksomheder, og de skal nu samarbejde med vejledere med lærerbaggrund.

Selvom ungestrategien endnu ikke er vedtaget i byrådet, så er planlægningen af efteruddannelse til dem, der skal vejlede de ældste elever, i fuld gang.

“Vi planlægger et samlet forløb for udskolingslærere i folkeskoler og private og friskoler sammen med uddannelsesvejlederne. De skal have samme fundament for, hvordan man vejleder de unge mennesker,” siger Mai-Britt Beith.

“Og ja, vi er begyndt at bruge pengene, for vi er simpelthen nødt til at skulle i gang, og det er lige nu, vi kan begynde at rykke på tingene, og så gør vi det.”

Forældre med ressourcestærke børn bekymrede, mens andre fik håb

De to udvalg, der står for ungestrategien, har holdt dialogmøder med skoleledere, forældre, elever og erhvervsrepræsentanter. Der har været stor interesse, fortæller de to udvalgsformænd, men især blandt nogle af forældrene har der været en vis skepsis.

“Jamen, først var de lidt stille nogen af dem,” fortæller Thomas Klimek. “De lurede på, om vi nu var i gang med endnu en pacing af de unge med det politiske pres om, at de skal skynde sig igennem uddannelse. Så de konfronterede os med det spørgsmål. Jeg har også selv børn, og det her er ikke noget med at pace. Men jeg kan mærke, at i forhold til lærere og måske skolelederne skal vi være meget grundige med at få det her foldet ordentligt ud. For vi skal jo ikke vælge for de unge, men vi skal bruge lejligheden til at vise dem nogle ting, mens vi har dem.”

Mens det mest er forældre til de ressourcestærke børn, der er bekymrede, så er forældrene til en anden gruppe børn meget interesserede.

“Forældre med børn med fysiske eller psykiske handicaps så faktisk det med flere kontakter til arbejdspladser som en mulighed for deres børn. Nogle af dem øjnede måske en fremtid i forhold til, at det kan se umuligt ud, at deres barn kan tage en uddannelse. Vi forklarede, at vi måske kan finde en virksomhed, der vil have den unge ansat i 15-20 timer, og som kan få et arbejdsliv. Det tændte lys i øjnene på nogle af forældrene,” fortæller Thomas Klimek.

Eleverne ved ikke, at de kan vælge om

I dialogmødet med kommunens fælleselevråd slog det Mai-Britt Beith, at de unge følte sig bundet til en beslutning om, hvilken uddannelse de skulle tage.

“Det er jo ressourcestærke unge, der sidder i fælleselevrådet,” siger hun. “Og det er tydeligt, at det stresser dem er, at de ikke tror, det er okay at vælge om, – at når man har taget et valg i 8.-9. klasse, så kan man ikke vælge om. Jeg er faktisk lidt nysgerrig på, hvad der har skabt den forestilling, for den havde bredt sig til alle, uanset klassetrin, og det synes jeg er skræmmende, for selvfølgelig vælger man om. Alle os, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, ved, at man ændrer kurs mange gange. Man kan komme det samme sted hen på fire forskellige måder, og det skal vi huske at fortælle vores børn,” siger Mai-Britt Beith.

I Hjørring Kommune er der en del, der har taget en gymnasieuddannelse, som de ikke rigtig ved, hvad de vil bruge til.

“Der er vi ikke dygtige nok til at siger, at når du har fået studenterhue på, kan du faktisk godt få en erhvervsuddannelse bagefter. Det kan være et kæmpeplus for erhvervsuddannelserne, at der kommere nogen med en gymnasiel uddannelse, for de kan bidrage med nogle andre ting.”

Selvom visionen i den nye ungestrategi er meget bred, og politikerne lægger op til, at de vil hjælpe de unge med at træffe de rigtige valg – og ikke nogle bestemte valg – så lyder det alligevel, som om de helst vil have, at de unge tager erhvervsuddannelser, som de kan bruge i kommunen. Men det afviser begge udvalgsformænd.

“Erhvervsuddannelser har været i fokus i rigtig mange år, og derfor kommer vi til at sige det,” siger Mai-Britt Beith. “Men det nytter ikke noget at tvinge nogen til at gå på en erhvervsuddannelse, hvis de ikke selv synes, det er godt for dem. Men de skal vide, hvad der er at vælge imellem.”

“Det handler om at være en del af nogle fællesskaber, og i voksenlivet er det jo ofte arbejdsfællesskaber, man indgår i, og det synes vi, alle fortjener. Så ja, det handler om at få skubbet folk ud på arbejdsmarkedet, men på en ordentlig måde.”

Læs også Hjørring vil lave Ungegaranti for job eller uddannelse