(Arkiv) Skal de to danne regering?Og kan De Radikale bestemme det? Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) taler med Mette Frederiksen (S) under Folketingets åbningsdebat i oktober. (

(Arkiv) Skal de to danne regering?Og kan De Radikale bestemme det? Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) taler med Mette Frederiksen (S) under Folketingets åbningsdebat i oktober. ( - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Kommentator: Radikale kan pege på S-V-regering for at bryde DF's indflydelse

De Radikale overvejer i en dronningerunde at pege på en regering af Socialdemokratiet og Venstre for at bryde med Dansk Folkepartis udlændingepolitik. Scenariet er ikke utænkeligt, vurderer Børsens politiske kommentator.

Udgivet: 23/04/2019

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

At pege på en S-V-regering med eller uden radikal medvirken er ifølge den politiske kommentator Helle Ib et scenarie, der er under overvejelse hos De Radikale.

“Hvis S ikke leverer tilstrækkelig indflydelse, kan De Radikale i forløbet vælge at pege på en S-V-regering med eller uden deltagelse af De Radikale selv. Meget tyder på, at de tre partier tilsammen vil kunne mestre et flertal efter valget,” skriver Helle Ib i en analyse i Børsen i dag.

Den radikale leder Morten Østergaard har klart sagt, at en regering, der baserer sig på DF’s stemmer, ikke vil få radikal opbakning. Hvis en socialdemokratisk ledet regering bliver afhængig af radikale mandater, kan det derfor blive svært for Mette Frederiksen at få udlændingepolitikken til at gå op med mandaterne.

Spekulationerne har siden Østergaards udmelding mest været gætterier om, hvem der blinker først. Men ifølge Børsens kommentator kan vi i stedet blive vidner til “et historisk spektakulært nybrud i de magtmønstre, der har præget dansk politik i årtier.” Hvor Dansk Folkeparti bliver sat uden for døren, og De Radikale kan presse S og V til at gå i regering sammen. Venstres bagland er ikke afvisende, skriver Helle Ib.

Hun understreger dog, at det mest sandsynlige scenarie ved et rødt flertal efter valget fortsat er en socialdemokratisk regering. Men hvis der kommer adskillige dronningerunder, kan De Radikale vende tilbage i partiets tidligere rolle som “gamechanger” ved regeringsdannelser og gøre alvor af at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse.

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:20

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]