
(Arkiv) Flest svage ledige rammes af kontanthjælpsloft og 225-timers regel. Det skal laves om, mener næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Majbrit Berlau. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Fagbevægelsen foreslår otte principper til fornyelse af kontanthjælpssystemet
Langt de fleste, der rammer kontanthjælpsloftet, er aktivitetsparate. Det skal laves om, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Udgivet: 22/10/2019
Det viser en analyse. som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
"Økonomiske pisk har gjort titusindvis af borgere fattigere - men er ellers uden virkning. Der er stærkt behov for at forny kontanthjælpssystemet," siger næstformand i FH, Majbrit Berlau.
I 2016 indførte politikerne flere økonomiske stramninger over for kontanthjælpsmodtagere for at gøre det særlig uattraktivt at være på overførselsindkomst - bl.a. kontanthjælpsloftet, som sætter en grænse for, hvor meget den enkelte samlet må modtage i sociale ydelser.
Analysen viser, at knap 36.000 personer i første halvår af 2018 blev ramt af enten kontanthjælpsloftet eller den såkaldte 225-timers-regel, som kræver at man i løbet af det seneste år har arbejdet mindst 225 timer.
Nødvendigt med reform af ydelsessystemet
Regeringen lægger op til, at ydelsessystemet skal fornys. Derfor nedsætter regeringen en ydelseskommission her til efteråret.
FH foreslår otte principper for hvordan, det skal ske (se nederst i artiklen).
Et vigtig princip for FH er, at kontanthjælpssystemet kommer til at fungere som et solidt sikkerhedsnet for dem, som rammes af livets uforudsigelige hændelser.
"Ydelsen skal sikre et rimeligt levegrundlag uden de basale afsavn, som er blevet virkeligheden for mange kontanthjælpsmodtagere i dag. Især er børnefattigdommen vokset, og det er dybt beskæmmende i et rigt samfund som vores, " siger Majbrit Berlau.
Systemet skal også ændres, så det rent faktisk bliver i stand til at hjælpe folk ud på arbejdsmarkedet. Det er også intentionen i dag, men virkeligheden er, at alt for mange ikke kommer i arbejde, påpeger Majbrit Berlau.
Svækker retssikkerheden
"Sikkerhedsnettet skal fungere som en trampolin, der sender borgere tilbage på arbejdsmarkedet, bl.a. gennem tidlig afklaring og relevant indsats. I dag er systemet præget af alt for mange lappeløsninger, som ikke bringer folk tættere på job. Vi skal undgå at gentage fejlen fra tidligere reformer, som har øget risikoen for, at flere med nedsat arbejdsevne bliver udstødt fra arbejdsmarkedet, " siger Majbrit Berlau.
FH: Forslag til otte proncipper for ny ydelsesstruktur
Regeringen vil nedsætte en ydelseskommission, som skal give anbefalinger til et nyt ydelsessystem, der skal træde i kraft midt i 2021. Et nyt system skal bekæmpe børnefattigdom og understøtte, at flere kommer i beskæftigelse. FH foreslår otte principper for, hvordan ydelsessystemet kan forbedres.
- Kontanthjælpssystemet skal være et solidt sikkerhedsnet for de, der rammes af livets uforudsigelige hændelser. Ydelsen skal sikre et rimeligt levegrundlag uden basale afsavn.
- Ret og pligt skal fortsat være et udgangspunkt for et nyt ydelsessystem, men bør vurderes grundigt for at sikre en rimelig balance.
- Kontanthjælpsydelsen skal ikke være en langvarig ydelse. Det forudsætter en hurtig afklaring.
- Ret til en aktiv indsats.
- Sondring mellem forsørger/ikke-forsørger. Det er afgørende at sikre, at børn ikke vokser op i fattigdom, og at deres basale behov bliver dækket.
- Det skal fortsat kunne betale sig at arbejde.
- Det skal være attraktivt at være medlem af en A-kasse.
- Ydelsesstrukturen skal være overskuelig, så retssikkerheden sikres.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:23
Emner: Kontanthjælp, Ledighed






































