
(ARKIV) Løntilskud bliver brugt mindre i opgangstider, forklarer jobchef i Aabenraa. Når der er mangel på arbejdskraft, må arbejdsgiverne selv betale. ( - Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Løntilskud har størst beskæftigelseseffekt, men falder kraftigt
Aktivering i løntilskud giver efterfølgende job eller uddannelse til over halvdelen. Alligevel bliver stadig færre kontanthjælpsmodtagere ansat med løntilskud. Over fem år er antallet beskåret med to trediedele. Jobcenterchef forklarer hvorfor.
Udgivet: 22/08/2019
Af Helle Schøler Kjær, [email protected]
Løntilskud har længe ligget i top over aktivering, der får ledige i job. Over halvdelen er i job eller uddannelse tolv måneder efter et job med løntilskud. Samtidig med, at den gode effekt har været stabil over flere år, så falder antallet af job med løntilskud støt. Fra knap 3.000 til godt 1.000 på fire år, viser tal fra Jobindsats.dk
I den anden ende ligger virksomhedspraktikken, som både jobparate og aktivitetsparate ledige bliver sendt ud i. Det er ikke muligt at opgøre de to grupper af ledige hver for sig, men samlet er kun 20 procent af de aktiverede kontanthjælpsmodtagere i job eller beskæftigelse tolv måneder efter virksomhedspraktik.
Også virksomhedspraktikker er blevet færre, men med et betydeligt mindre fald end løntilskud. Over fem år fra omkring 7.000 til lidt ca. 5.000.
Arbejdsgiverne skal betale i opgangstider
Udviklingen kommer ikke bag på jobcenterchef Henrik Kærgaard i Aabenraa. ”Løntilskud er en blandt flere ting i jobcentrets værktøjskasse, som vi skruer op og ned på, og bruges mest i nedgangstider, når der er høj arbejdsløshed”.
“Men når der som nu er høj beskæftigelse og mangel på arbejdskraft, så drosler vi ned på løntilskud, så arbejdsgiverne selv betaler for arbejdskraften,” siger han.
”Til gengæld er der stadigvæk nogle ledige, der er langt fra arbejdsmarkedet, og her er virksomhedspraktik en rigtig god måde at få dem i gang, så det arbejder vi sammen med virksomhederne om, at de også kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet og meget gerne en uddannelse,” siger Henrik Kærgaard.
Her først udviklingen i den andel, der er i job eller uddannelse tolv måneder efter de tre forløb.
Klik ind på de steder, hvor linjerne knækker i grafen for at se den procentvise afgang til job, uddannelse og anden selvforsørgelse.
Stigning i beskæftigelse efter uddannelse skyldes danskundervisningEffekten af ordinær uddannelse som et aktiveringstilbud svinger en del i de fire rullende år, der er med i grafikken. Fra omkring 20 procent til knap 38 procent og ned igen til godt 26 procent. Forklaringen på stigningen i 2016-17 er, at flygtninge var på kontanthjælp frem til 1. juli 2016, og en stor del af stigningen i de ledige, der kom i beskæftigelse efter uddannelsesaktivering, var flygtninge, der har været på danskkursus.
Også selve antallet af ledige i uddannelsesaktivering svinger meget. I 2015-16 var der et opsving i aktivering i ordinær uddannelse, som man kan se i tabellen nedenfor. I 2015-16 var 7.000 kontanthjælpsmodtagere i aktivering på ordinær uddannelse, – året før var der 1500 færre, og i de følgende år frem til 2019 faldt antallet til under 500.
At flygtninge blev flyttet fra kontanthjælp til integrationsydelse i 2016 forklarer ikke, hvorfor antallet i uddannelsesaktivering i den seneste periode er helt nede på 500.
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:22
Temaer: Kommuneøkonomi
Emner: Test, Jobprøvning, Ledighed, Socialøkonomi




































