De seneste måneders stagnering i stigningen i beskæftigelsen, kan være et forvarsel om, at opsvinget er ved at gå i stå, vurderer flere økonomer. Det kan få direkte betydning for, hvor mange ledige jobcentrene kan hjælpe i job gennem bl.a. virksomhedspraktik og løntilskud, vurderer Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved VIVE -Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

“Forudsætningerne for at få borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet, ind i beskæftigelse, bliver selvfølgelig vanskeligere, hvis den samlede beskæftigelse ikke stiger,” siger Kurt Houlberg.

“Når der ikke er en stigning i beskæftigelsen, kan det betyde, at der skal ansættes flere sagsbehandlere, og at man må finde en anden og kvalitativt anderledes måde at gribe beskæftigelsesindsatsen an på.”

Socialdemokratiet og beskæftigelsesministeren ønsker jo, at flere arbejdsløse skal uddannes som faglærte, og at der ikke skal være så mange korte kurser. Når du taler om noget kvalitativt anderledes, – spiller det behov så direkte ind i den beskæftigelsespolitik?

“Det kunne det godt gøre,” siger Kurt Houlberg. “Det kan for eksempel blive nødvendigt at fokusere på andre former for vejledning, opkvalificering og efteruddannelse, hvis beskæftigelsen stagnerer eller begynder at falde.”

Kommuners økonomi påvirkes ikke umiddelbart

En økonomisk opbremsning vil dog ikke fuldt ud påvirke kommunernes økonomi.

“Kommunerne er under ét på forskellig vis skærmet mod de fulde økonomiske konsekvenser, hvis der er flere, der bliver arbejdsløse og skatteindtægterne begynder at falde,” siger Kurt Houlberg og henviser til budgetgarantien, som samlet kompenserer kommunerne for stigende udgifter til for eksempel arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, og til det såkaldte balancetilskud, der under ét skal kompensere kommunerne for et manglende beskatningsgrundlag, der kan gøre det svært at løfte de serviceudgifter, der er aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).

Balancetilskuddet forhandles i de årlige økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen, der foregår i disse dage for 2020, men her og nu er det ikke en kriseøkonomi, der forhandles om – tværtimod.

“Men hvis økonomien for alvor bliver trængt og den samlede samfundsmæssige kage ikke vokser så meget som nu, så vil KL skulle kæmpe hårdere for at fastholde eller få udvidet servicerammen – og det tilhørende balancetilskud. Hvis de samlede offentlige finanser ikke vokser, så bliver det med andre ord vanskeligere at gå til økonomiforhandlinger,” siger professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg.