Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Der er en arbejdskraftreserve gemt blandt især indvandrer- og flygtningekvinder. På gårsdagens pressemøde henviste Mette Frederiksen til, at 88 procent af indvandrerkvinderne i Vollsmose i Odense ikke er i arbejde. Det skal de nu. Alle indvandrere og flygtninge på kontanthjælp og integrationsydelse skal ifølge Socialdemokratiets 2025-plan arbejde 37 timer om ugen. Men en jobrettet indsats virker ikke for kvinderne, viser en analyse fra Rockwool Fonden.

Det er ren statistik. Forskningsleder Jacob Nielsen Arendt har sammenlignet jobeffekten af, at det i 2016 blev besluttet, at alle flygtninge ved ankomst til kommunerne skulle erklæres jobparate – og ikke længere kunne undtages på grund af manglende danskkundskaber eller vanskeligheder ved fx at lægge sit CV på jobcentrets jobportal.

Skiftet fra at fokusere på danskundervisning til jobindsats har virket – men kun for mændene. Efter 15 måneder havde mændene 50 procent flere timer end flygtninge, der blev mødt af tidligere krav om bl.a. at lære dansk først. Men det virkede ikke for kvinderne. Der er helt enkelt ikke nogen forskel på, hvor mange ordinære arbejdstimer, de havde, før og efter de blev erklæret jobparate.

En delforklaring: Jobcentre behandler mænd og kvinder forskelligt

Der er i analysen ikke nogen forklaring på, hvorfor det er sådan, – og så alligevel. Det fremgår af tallene, at kvinder nogle uger senere end mænd blev erklæret jobparate, og at de fik tilbudt færre virksomhedspraktikker end mændede.

“Det kan bestemt godt være en forklaring, at man simpelthen behandler mænd og kvinder forskelligt. Men det er svært at få det til at hænge sammen med, at der slet, slet ingen effekt er for kvinder,” siger Jacob Nielsen Arendt.

At jobcentrene behandler mænd og kvinder forskelligt, bekræftes af en analyse fra forskernetværket EARN. Den viser, at kvinderne ofte får tilbudt virksomhedspraktik på offentlige arbejdspladser uden mulighed for job bagefter. Mændene kommer derimod i praktik i private virksomheder med efterfølgende jobmuligheder.

Læs også: Kommuner forskelsbehandler flygtningekvinder i beskæftigelsesindsatsen

“Men indsatsen er rykket gevaldigt inden for et par år. Kommunerne har virkelig forsøgt at tage fat i kvinderne,” siger Lars Larsen fra analyse- og konsulentfirmaet LG Insight. Han har i flere år været konsulent for kommuner, der ønsker at få flygtninge- og indvandrerkvinder i job.

En kickstart til job og integration af indvandrerkvinder

Lars Larsen foreslår, at kommunerne skal lave en ny job- og integrationsindsats for de kvinder, der har været på kontanthjælp længe.

“Vi skal kickstarte og revitalisere hele gruppen. De har været i praktik mange gange, eller de har stået helt uden for arbejdsmarkedet. Jobrettet indsats er ikke nok. Man er også nødt til at trække på de integrationsfaglige medarbejdere, som har fået god tid, fordi der ikke kommer så mange flygtninge,” siger Lars Larsen.

“Man skal gå ind og påvirke kultur, kønsidentiteter, kønsrollemønstre osv. Og ikke mindst skal kvinderne også have danskundervisning igen. De kan slet ikke dansk nok.”

Det lyder jo nærmest som genopdragelse ift. kultur og kønsrollemønstre?

“Jamen, det er også nødvendigt,” siger Lars Larsen. “De har fået lov til at stå [over] i for mange år. De har vænnet sig til en tilværelse i aktivering eller uden for arbejdsmarkedet. Det skal kombineres med en klar målrettet jobstrategi. Man skal vide, hvor jobåbningerne er og systematisk opbygge kompetencer til det. Det kan være som social- og sundhedsmedarbejder, men der er også andre områder, hvor der mangler arbejdskraft. Hotel og restauration og detailhandlen for eksempel.”

“Men man er nødt til – uanset om man er Mette Frederiksen eller borgmester – at forstå, at det er en langsigtet strategi. Derfor er vi også sammen med 48 kommuner i gang med at nytænke den her indsats. Er der noget, som vi allerede har, vi skal have mere af, eller skal vi i gang med noget nyt? Har man den tålmodighed og arbejder kontinuerligt uden at give slip, så lykkes det,” siger Lars Larsen, LG Insight.

Læs mere om udviklingsarbejdet med de 48 kommuner, der skal styrke kommunernes beskæftigelsesrettede integrationsindsats for flygtninge- og indvandrerkvinder, hvor også KL og Cabi er med.