S: Indvandrere på kontanthjælp skal bidrage 37 timer om ugen

Det er en kæmpe opgave, Mette Frederiksen (S) vil sætte jobcentrene på med Socialdemokratiets 2025-plan om, at indvandrere og flygtninge skal arbejde 37 timer om ugen for kontanthjælpsydelser. En forsker tager godt imod ideen, men tvivler på, om planen kan omsættes i praksis.

Udgivet: 21/05/2019

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

37 timer om ugen for kontanthjælpsydelser. En forsker tager godt imod ideen, men tvivler på, om planen kan omsættes i praksis.

Socialdemokratiets pensionsforslag vil give et mindre arbejdsudbud, når 5.000 hvert år kan kan gå tidligere på pension. Det hul skal bl.a. dækkes af, at flere flygtninge- og indvandrerkvinder skal ud på arbejdsmarkedet. Mette Frederiksen (S) henviste på pressemødet om Socialdemokratiets 2025-plan til, at der i boligområdet Vollsmose i Odense er 88 procent af kvinderne, der ikke arbejder.

“Det jobrettede fokus har vi mange studier, der peger på, er godt – især for mændene,” siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i Rockwool Fonden. “Det er mere usikkert, hvordan det virker for kvinderne, og om man overhovedet kan få det implementeret.”

Det fremgår ikke af forslaget i Socialdemokratiets 2025-plan, hvordan kvinderne skal komme i job. I en oversigt over, hvor pengene skal komme fra til mere velfærd, står der:

Indsatsområde 4:

Flere flygtninge og familiesammenførte

i arbejde

Flere ikke-vestlige indvandrere er kommet i ar-

bejde, men der er fortsat for stor en forskel på

beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og

familiesammenførte og resten af befolkningen.

Eksempelvis ville de offentlige finanser have

været forbedret med omkring 17 mia. kr. i 2015,

hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme

beskæftigelses- og overførselsfrekvens som

jævnaldrende personer af dansk oprindelse.

For at få flere indvandrere ind på arbejdsmar-

kedet vil Socialdemokratiet indføre en pligt til at

bidrage i 37 timer om ugen for alle indvandrere

på integrationsydelse og kontanthjælp.

Kilde: Gør goode tider bedre for alle, Socialdemokratiets 2025-plan

I dag skal flygtninge på integrationsydelse i virksomhedspraktik senest fire uger efter, de er ankommet til den kommune, de skal bo i. Virksomhedspraktikken er på 13 uger, og der må højst være seks ugers pause før den næste virksomhedspraktik.

En analyse, som Jacob Nielsen Arendt har laver for Rockwool Fonden, viser, at en tidlig  jobrettet indsats har haft stor effekt for mændene, men ingen for kvinderne.

Med et krav om, at indvandrere skal bidrage i 37 timer om ugen kan der derfor være en risiko for, at man går tilbage til den almindelige aktiveringsindsats, som ikke førte til job, siger forskeren.

“Med den mere jobrettede indsats gik man netop væk fra en regel om 37 timers aktivitet. Et nyt krav om 37 timers aktivitet kan ende i offentlige beskæftigelsesindsatser og jobværksteder, som ikke har nogen betydning for, om man kommer i job eller ej.”

Derfor er det ifølge Jacob Nielsen Arendt vigtigt at bevare det beskæftigelsesrettede fokus, der var positivt for mændene, mens de 37 timer bliver svære at implementere for kvinderne.

“Men det er nemmere sagt end gjort,” siger han.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:20

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]