Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Kommuner, der er stolte af at være rykket længere op Beskæftigelsesministeriets rangordning af de 98 kommuner på beskæftigelsesområdet, kan godt dæmpe begejstringen. To nye ydelser i benchmarket forplumrer billedet, så det ikke er klart, om udviklingen er sket på grund af de nye ydelser, eller fordi flere er kommet væk fra offentlig forsørgelse.

“Når man ændrer på to ting samtidigt, kan det være svært at se, hvad udviklingen skyldes,” siger Iben Bolvig, seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Hun er en af forskerne bag et benchmark af jobcentrenes effektivitet i beskæftigelsesindsatsen, der bl.a. baserer sig på analysen af kommunernes rammevilkår, som VIVE også har udarbejdet.

Nye ydelser udgør stor andel af benchmarket

Det er tilføjelsen af nye ydelser i benchmarket, der gør det svært at sammenligne udviklingen over tid. Efter kritik af det første benchmark, der kom i november, har Beskæftigelsesministeriet inddraget ressource-og ledighedsydelse i det benchmark, der blev offentliggjort i denne uge.

Tilsammen er der 74.500 på de ressource- og ledighedsydelser. Det er knap en fjerdedel af det antal personer på kontanthjælpsydelser, der tælles med. I det samlede benchmark, hvor også dagpenge fra a-kasserne og sygedagpenge ingår, udgør de nye ydelsesgrupper 16 procent af det samlede antal.

“Det er klart helt nye forudsætninger, og derfor kan man ikke sige, at der er sket en udvikling over tid, da (tallene kan påvirkes af, at) nogle kommuner kan have haft mange på den ene eller anden gruppe ydelser,” siger Iben Bolvig.

Hun mener dog, det er et fremskridt, at de to nye ydelser er med, da både ressource- og ledighedsydelse er en del af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, og der rent teknisk kan være forskel på, hvordan kommunerne placerer de ledige i de forskellige grupper.

“Det kan give et mere solidt billede af, hvordan kommunerne ligger i benchmarket,” siger Iben Bolvig. “Men det gør det svært at sammenligne med sidste gang.”

“Ideen med at have benchmarket som en fast opdatering af, hvordan udviklingen er, går lidt af, hvis man ændrer på grupperingerne. Når det er sagt, er det bedre at lave de ændringer, der et behov for, og det kommer til at ske igen, for der kommer også ny lovgivning, der får indflydelse på benchmarket.”

Siger ikke noget om kommunernes indsats

Forskningsleder i Rockwool Fonden Jacob Nielsen Arendt er enig i, at benchmarket ikke kan sammenlignes med det tidligere.

“I mine øjne giver det ikke mening at sammenligne de to benchmark, når så stor en andel af personer er på ydelser, der ikke var med i den første opgørelse,” skriver Jacob Arendt Nielsen i en mail til NB-Beskæftigelse.

“Helt kort betyder det jo at hvis en kommune har fået en bedre placering på listen, ved vi ikke, om det er fordi indsatsen for personer på kontanthjælp er blevet bedre (hvis vi tror på vi kan tolke benchmarken sådan), eller om det er den nye gruppe, der klarer sig bedre end forventet – og hele tiden har gjort det. Med andre ord siger sammenligningen ikke noget om udviklingen i kommunens indsats; hvilket var meningen.”

Forskere vil have førtidspension med i benchmark

Hvis det står til forskerne, skal der i det næste benchmark om et halvt år indgå en endnu større gruppe, nemlig førtidspensionisterne.

Jacob Nielsen Arendt skriver, at han ikke mener, at benchmarket er brugbart, så længe det ikke fremgår, om færre på kontanthjælp betyder, at der er kommet flere på førtidspension og fleksjob. Den kritik har han tidligere uddybet her i NB-Beskæftigelse:

Benchmarket viser, hvor mange der har forladt offentlig forsørgelse fra de udvalgte ydelsesgrupper i forhold til det forventede antal i forhold til kommunernes rammevilkår.

Beskæftigelsesministeriet har udvalgt grupperne i forhold til, om de er et mål for beskæftigelsesindsatsen, og det er personer på førtidspension ikke, understreger Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

Mens benchmarket altså viser, hvor mange der er på ydelserne, siger det ikke noget om, hvilken indtægt borgerne har i stedet for – hvis de har en. Man kan altså ikke se, om de f.eks. er kommet i arbejde, uddanelse – eller på andre offentlige ydelser.

Derfor vurderer også professor i kommunaløkonomi Kurt Houlberg på, at førtidspensionen skal med, hvis benchmarket skal give mening. Han var forskningsleder på VIVE rapporten om jobcentrenes effektivitet i beskæftigelsesindsatsen.

“Vores analyse viste netop, at de kommuner, der har mange på førtidspension, har færre på kontanthjælp. Der er forbundne kar mellem ydelserne, og vi tog i vores rapport førtidspensionen med som et kontrolelement, hvor vi korrigerede for, hvor mange der var på de forskellige ydelser.”