Forskningsleder: Benchmark siger ikke noget om kommunernes beskæftigelsesindsats

Politikerne overfortolker analyser fra VIVE om beskæftigelse, siger forskningsleder ved Roskwoolfonden Jacob Nielsen Arendt (Foto: Rockwoolfonden)

Nye benchmark fortæller ikke noget om kvaliteten i kommunernes beskæftigelsesindsats. Derfor kan man hverken bruge dem til at dele kommunerne op i gode eller dårlige eller til at konkludere, at der kan spares penge ved effektivisering af indsatsen, siger forskningsleder i Rockwoolfondens forskningsenhed i et interview med NB Beskæftigelse.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-okonomi.dk

Det er på baggrund af to analyser fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, at beskæftigelsesministeren har konkluderet, at den dårligste kommune kan lære af den bedste, og Statsrevisorerne har skønnet, at de mindre effektive kommuner kan hente 1,45 milliarder kroner, hvis de bliver lige så effektive som de bedste.

Men rapporterne siger slet ikke noget om kommunernes indsats og dermed ikke om deres effektivitet, siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder ved Rockwoolfondens forskningsenhed, og derfor overfortolker politikerne.

“Der er ingen, der ved, hvad de gode kommuner gør, og det er meget svært at sige noget om det. Det ved VIVE forskerne godt, og derfor er de slet ikke i nærheden af at snakke om det, for det vil hurtigt blive skudt ned af andre forskere,” siger Jacob Nielsen Arendt.

Rockwoolfondens forskningsleder er særlig interessant at tale med i denne sammenhæng, for han var selv med til at udarbejde en tidligere analyse af kommunernes rammeforhold i 2011.

Jacob Nielsen Arendt siger bl.a. om VIVE’s rapport om rammevilkår for kommunerne, der ligger til grund for Beskæftigelsesministeriets benchmark:

“Det her er en analyse, der giver os et forventet niveau (på ledighed inden for forskellige ydelsesgrupper, red.) på baggrund af, hvad man kan observere. Forskerne skriver ikke noget om, hvad den kan bruges til.”

Og om Rigsrevisionens analyse af kommunernes effektivitet i beskæftigelsesindsatsen:

“Den er grundig udført, men jeg har sjældent set en analyse, der har så mange forbehold uden egentlig at slå en ekstra krølle og sige, hvad de egentlig selv tror, de analyser kan bruges til. Så der er rigtig mange forbehold, og de konkluderer ikke selv så meget på, hvad man kan bruge det til. Det er nok, fordi de ved, at man skal være noget forsigtige her.”

Det er altså politikerne, der overfortolker VIVE’s analyser. I VIVE’s rapport om effektivisering er der gjort et forsøg på at påvise sammenhænge mellem indsats og effektivitet, men de er meget begrænsede.

“Rapporten analyserer, om der er forskel mellem potentiale og hvad kommunerne gør i beskæftigelsessystemet, og der er stort set ikke nogen sammenhænge, i hvert fald ikke på kommunalt niveau. De finder for eksempel ikke nogen sammenhæng mellem det, man normalt ville forvente, nemlig hvor meget virksomhedsrettet aktivering man bruger, mens de finder nogle sammenhænge effektiviteten og større omfang af samtaler samt mindre brug af vejledning og opkvalificering.”

Jacob Nielsen Arendt foreslår, at Beskæftigelsesministeriet følger op med nye analyser, der skal kortlægge, hvad kommunerne rent faktisk gør i praksis.

“Med de her analyser er kommunerne er lidt på bar bund, og der kunne man godt følge bedre op i forhold til at hjælpe dem på vej,” siger forskningslederen fra Rockwoolfonden. “Nogle af forskellene skyldes formentlig noget, som kommunerne gør forskelligt, men det ved vi ikke på baggrund af de her analyser, så i første omgang er de et redskab til at skabe noget fokus. Men det skal følges op af yderligere analyser af,  hvad de gode gør godt, eller viden om specifikke effektive indsatser for de enkelte målgrupper.”

Kritik af analyserne

Flere kommuner har kritiseret VIVE’s analyse af kommunernes rammevilkår, blandt andet pendlingsområderne i forhold til udkantskommuner, og at der ikke er taget højde for udsatte borgeres flytning til kommuner med billigere husleje, – en trafik der især foregår mellem hovedstads- og udkantskommuner.

Jacob Nielsen Arendt tror ikke, at det ville ændre meget i analyserne, men han efterlyser, at VIVE forskerne åbent lægger analysernes usikkerheder frem.

“Vi ved ikke, hvor robuste analyserne er. Det er den mest detaljerede model, der nogensinde har været brugt i forhold til individkarakteristiska, og defor klarer ofte en større del af de kommunale forskelle end mere aggregerede forhold, lidt modsat hvad mange umiddelbart forventer. Min umiddelbare forventning er, at det med pendlingsområderne ikke betyder så meget, men vi kan ikke vide det.”

Det samme gælder flyttemønstrene. “Jeg tror, det drejer sig om en forholdsvis lille andel af kommunerne, og umiddelbar tror jeg ikke, det kan påvirke så meget, for man har jo beskrivelsen af borgerne, deres uddannelse osv. Men igen; vi ved ikke, om det påvirker, når vi ikke ved, hvor robuste de her analyser er i forhold til små eller større ændringer i de rammevilkår, der inddrages i analysen.”

“Derfor er der brug for følsomhedsanalyser, der viser, hvordan resultaterne ændrer sig, hvis der ændres på forskellige forbehold og metoder, så det bliver gennemskueligt for kommunerne.”

“Selve øvelsen synes jeg, der er noget brugbart i,” siger Jacob Nielsen Arendt om VIVEs rammevilkår og effektivitetsanalyse. “Men når kommunerne ikke kan genkende sig i det, kunne Beskæftigelsesministeriet overveje at arbejde på genkendelighed, for det er en kritik, vi har hørt, hver gang de her benchmark bliver lavet. Man kunne måske tage udgangspunkt i hver enkelt kommune, og man skal bestemt tage op, hvad det er, kommunerne skal gøre. De bliver lidt ladt i stikken nu.”

Førtidspension skal med i Beskæftigelsesministeriets benchmark

En række kommuner har i NB-Beskæftigelse kritiseret Beskæftigelsesministeriets benchmark for ikke at tage gruppen med førtidspension, ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse. Beskæftigelsesministeriets benchmark omfatter alene borgere på dagpenge fra en A-kasse, på kontanthjælp og sygedagpenge. Den kritik har Jacob Nielsen Arendt tidligere erklæret sig enig i.

“Man bliver nødt til at belyse begge dele,” siger han til NB-Beskæftigelse og henviser til, at VIVE’s effektivitetsanalyse med udgangspunkt i ministeriets benchmark har korrigeret for virkningerne af førtidspension. “Vi ved, der er en sammenhæng mellem dem, at det er forbundne kar, så når der er færre på kontanthjælp, kan der være flere på førtidspension.”

I DR udsendelsen Detektor kritiserede Jacob Nielsen Arendt beskæftigelsesministeren for at sige, at benchmarket viste, hvor mange kommunerne havde fået i beskæftigelse. Det gør det ikke; det viser, hvor mange der er på overførselsindkomst. Samtidig betyder et mindre antal borgere på overførselsindkomst ikke, at et tilsvarende antal er kommet i beskæftigelse. Dels fordi nogen kan være flyttet til andre overførselsydelser, og andre kan stå helt uden forsørgelse:

“Omkring 160.000 er i dag selvforsørgede uden at være i beskæftigelse, og andelen, der er det ufrivilligt kan være vokset de senere år på grund af diverse stramninger”, siger Jacob Nielsen Arendt.

Baggrundsanalyserne fra VIVE er i sig selv gode og anvendelige. “Jeg synes især, at hypotesen om de forbundne kar er ret interessant og en opfølgning værd i sig selv. Altså, at nogen kommuner klarer sig godt på kontanthjælp, fordi de visiterer mere til førtidspension, den er jo ret interessant og en opfølgning værd i sig selv. Så den sammenhæng kan ikke bruges til at affeje analyserne, men faktisk til at skabe noget ekstra opmærksomhed på, at der er forskellige praksis kommunerne imellem.”