Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Torsdag mødes forligspartierne bag velfærdsreformen i 2006 igen hos beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Der er ingen grund til at vente til efter valget, når man kan hjælpe de nedslidte nu, lød beskeden fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i Politiken søndag. Det var Fagbevægelsens Hovedorganisation, der opfordrede til trepartsforhandlinger efter et valg.

Fagbevægelsen ønsker en tidligere folkepension til nedslidte og er helt på linje med Socialdemokratiet. Venstre vil have flere til at søge seniorførtidspension, men er endnu ikke kommet med et bud på hvordan. Som bekendt har kun en femtedel af det forventede antal fået seniorførtidspension, siden ordningen blev indført i 2014. Fordelingen på kommuner kan ses her.

Dansk Folkeparti og De Radikale vil lave lovændringer for at gøre det nemmere for nedslidte at komme på pension, mens Venstre indtil videre har sagt, at det er for lidt kendskab til ordningen, der er problemet.

Hvor nedslidt skal man være?

Beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti Bent Bøgsted ønsker en selvstændig lov om seniorførtidspension, siger han til NB-Beskæftigelse.

“Vores klare ønske er, at seniorførtidspensionen skal løsrives fra førtidspension og fleksjob. Der skal være en let tilgang, når man er nedslidt, og jeg fornemmer, at det er der lagt op til,” siger Bent Bøgsted.

Men hvor nedslidt skal man være for at få seniorførtidspension? Hvor meget af arbejdsevnen skal være væk? I dag kan man få tilkendt fleksjob på under 10 timer, mens man før 2003 kunne få førtidspension, hvis man havde mistet to trediedele af sin arbejdsevne. 

“Ja, i dag skal man næsten have mistet 99 procent af sin arbejdsevne,” siger Bent Bøgsted. “To trediedele som i gamle dage er måske en udmærket løsning. Hvis viljen er det, og vi kan blive enige om det, så kan man godt sætte et tal på. Det er absolut en mulighed.”

Forslag: Førtidspension som 60-årig ved dårlige erhvervsudsigter

Det er professor ved Aalborg Universitet Per H. Jensen, der opfordrer politikerne til at se på loven før 2003, hvor reformerne af førtidspensionen begyndte.

Per H. Jensen foreslår at sætte en aldersgrænse på 60 år, hvor nedslidte kan gå på seniorførtidspension, hvis udsigterne til at kunne fortsætte på arbejdsmarkedet er meget dårlige. Før 2003 kunne man få førtidspension, hvis man var over 50 år, og “sociale og helbredsmæssige forhold taler for det”, står der i lov om social pension fra 1984.

“Den grænse kunne man i dag sætte ved 60 år for en seniorførtidspension,” siger Per H. Jensen.

“Der er jo ikke nogen objektive kriterier for, hvornår du er slidt ned. Man kan se på kriterierne og flytte lidt på dem, men man kunne også se på, hvordan den paragraf virkede før 2003.”

Professoren foreslår, at det er jobcentret, der skal vurdere, om udsigterne til at få et arbejde er dårlige, at man kan få en seniorførtidspension.

Førtidspension er stigmatiserende

Ifølge professor Per H. Jensen er det meget andet end manglende oplysning og for dårlig adgang til ordningen, der får folk til ikke at søge seniorførtidspension. Det handler om værdighed og stigmatisering.

“Er det en rettighed eller en almisse?” spørger Per H. Jensen. “Når man søger seniorførtidspension, skal man stå med hatten i hånden. Vi har gennem flere undersøgelser spurgt forskellige grupper af ydelsesmodtagere, hvordan de oplever verden, og de siger, at dem, der er allermest stigmatiserede og stemplede er førtidspensionisterne. Nummer to er kontanthjælpsmodtagere, derefter følger de arbejdsløse, og til sidst kommer efterlønsmodtagere.”

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har planlagt en række møder med partierne bag velfærdsreformen i 2006. Det er Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, der alle deltager i møderne i ministeriet om tidligere tilbagetrækning for nedslidte.

Fakta: Lovgrundlag for seniorførtidspension

Seniorførtidspensionen bliver i dag berørt af flere politiske forlig og love.

I 2006 indgik Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre det såkaldte velfærdsforlig, der bl.a. betyder, at den almindelige folkepensionsalder stiger i takt med den gennemsnitlige levealder. Samtidig blev efterlønsalderen hævet til 62 år over tid.

Seniorførtidspensionen blev aftalt mellem Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i en politisk aftale om en tilbagetrækningsreform i 2011. Seniorførtidspensionen skulle afløse efterlønnen, som er ved at blive udfaset, bl.a. på grund af mulighed for udbetaling af de indbetalte efterlønsbidrag.

Seniorpensionen har været gældende fra 1. januar 2014 og indgår i lov om social pension.

DF’s Bent Bøgsted taler om, at seniorførtidspensionen skal “løsrives fra førtidspension og fleksjob”. Adgang til førtidspension er som seniorførtidspensionen defineret i lov om social pension. Dertil kommer, at nedslidte ofte først bliver sygemeldte og derefter kommer i jobafklaring, og her skal kommunerne følge reglerne om førtidspension, ressourceforløb og fleksjob, som er beskrevet i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.