(ARKIV) På plejehjemmene vil især antallet af over 80-årige med demens være stigende. (

(ARKIV) På plejehjemmene vil især antallet af over 80-årige med demens være stigende. ( - Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix)

Rapport om Faaborg-Midtfyn dokumenterer behov for væsentligt mere plejepersonale

Der kommer betydeligt flere ældre med behov for at komme på plejehjem i næsten alle danske kommuner. Rapport om Faaborg-Midtfyn viser, hvorfor der bliver behov flere sygeplejersker og socialpædagoger.

Udgivet: 20/09/2018

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

sygeplejersker og socialpædagoger.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Faaborg-Midtfyn kommune har bedt Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) vurdere, hvordan sammensætningen af ældre vil være i frem til 2031, og hvordan behovet for pladser på kommunens plejehjem – og dermed personale – vil udvikle sig.

Rapporten er interessant for næsten alle danske kommuner, som oplever tilsvarende vækst i antallet af ældre.

I dag er godt 12.000 borgere over 65 år i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det tal forventes at stige til i alt godt 14.500 i 2031.

Som det fremgår af figur 4.1, vil antallet af over 80-årige stige betydeligt.

De flere over 80-årige betyder, at der kommer et større behov for plejehjem, både hvis de ældre lever sundt (tyrkis), men i højere grad, hvis de lever usundt (grå).

Fremskrivningen i figur 4.2. baserer sig på tal for 65+ i hele Danmark, der er er omsat på Faaborg-Midtfyns ældrebefolkning. Der er i dag 327 pladser på plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn, og der vil være brug for 485 i 2031 – altså knap 50 procent flere pladser – uden såkaldt sund aldring. Hvis der justeres for sund aldring i befolkningen, vil stigningen i plejehjemsbehovet fra 2018 til 2031 fortsat ligge omkring 37 procent, som figurens turkise kurve viser, skriver VIVE.

Det betyder, at plejetyngden for den gennemsnitlige plejehjemsbeboer i Faaborg-Midtfyn kommune vil stige med godt 15  procent frem til 2031.

 

Det er interviews med plejehjemsledere i Faaborg-Midtfyn, der danner baggrund for rapporten. De vurderer, at 50 procent af plejehjemsbeboerne i dag har svær demens. Antallet forventes at stige, når der kommer flere over 80-årige på plejehjem.

Frem til 2031 får Faaborg-Midtfyn kommune derfor brug for meget mere personale til at tage sig af de flere, der er mere plejekrævende. Der er allerede nu problemer med at få social- og sundhedsmedarbejdere nok. De skal opkvalificeres for at tage sig af tungere og mere komplekse problemer, men i fremtiden får kommunen også brug for flere sygeplejersker og socialpædagoger, skriver VIVE.

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har lavet rapporten Organisering af plejehjemspladser i Faaborg-Midtfyn Kommune – To analyser af: Rehabiliteringscenter Bakkegården samt plejetyngden og det fremtidige normeringsbehov på Faaborg-Midtfyn Kommunes plejehjem

Her er nogle af hovedkonklusionerne om plejetyngde og normeringsbehov, som er beskrevet i artiklen:

  • Plejetyngden på kommunens plejehjem stiger i fremtiden.
  • Videre- og efteruddannelse kan i nogen grad imødekomme ændringerne i plejetyngden, men der er også behov for flere SOSU-assistenter i fremtiden.
  • Forskydninger mod flere SOSU-assistenter og færre SOSU-hjælpere er kun forbundet med relativt lave merudgifter til løn.
  • Udfordringerne med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft på SOSU-området er store, særligt for plejehjemmene i udkanten af kommunen.
  • I takt med at de sundhedsfaglige opgaver på plejehjemmene i fremtiden bliver flere og mere komplicerede, opstår der et behov for højtuddannet sundhedsfagligt personale, såsom sygeplejersker og socialpædagoer.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:18

Temaer: Kommuneøkonomi

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]