I 2014 traf Hjørring Kommune en stor beslutning. Man ville være bedre til at gøre personer fri af offentlig forsørgelse, og i de efterfølgende år investerede kommunen 158 millioner kroner ekstra i jobcentre og målrettede tilbud.

I stedet for at sende ledige i virksomhedspraktik med det samme har man i Hjørring systematisk sat gang i tilbud, der for hver enkelt gruppe af ledige retter sig mod lige netop deres problem. I hele forløbet er målet, at borgerne skal i job eller uddannelse

Siden har den såkaldte Hjørring-model og Ungegarantien, som blev indført i 2019, givet genlyd over hele landet.

Da Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen tirsdag præsenterede sine anbefalinger, blev Hjørring fremhævet som stor inspiration.

Det glæder arbejdsmarkedschef i Hjørring Michael Duus Nielsen. Alligevel frygter han, at den anerkendte model er truet. Det skyldes kommende besparelser, og at regeringen med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen begrænser jobcentres mulighed for at tilbyde øvrig vejledning og opkvalificering.

“Det er et stort problem for os. Vores store strategi bygger netop på brugen af øvrig vejledning og opkvalificering. Det er vores hjemmelsgrundlag til indsatserne,” siger Michael Duus Nielsen til NB-Beskæftigelse.

“For de borgere, som er tilbage i jobcentret, er virksomhedspraktik ikke den rigtige løsning. Praktik kan være en god ting, hvis du er klar til det. Men hvis du døjer med et misbrug, helbredsproblemer eller sociale forhold, så er det ikke svaret.”

“Kendetegnende for de personer, som har været længst i systemet på offentlig forsørgelse er, at de allerede har været i rigtig mange virksomhedspraktikker. Men de sidder stadig fast i systemet,” siger Michael Duus Nielsen.

Han erkender, at tilgangen i Hjørring har den konsekvens, at kommunen ofte beskrives som ineffektiv i beskæftigelsesindsatsen, når Rigsrevisionen og andre myndigheder sammenligner kommunerne, fordi jobcentret bruger så mange penge på indsatserne.

“Men faktum er, at disse borgeres problemer ikke bliver håndteret med en virksomhedspraktik. Det har Reformkommissionen forstået i modsætning til ministeriet. De mener, at der er en direkte sammenhæng mellem praktik og job. De glemmer bare, at det kun gælder for nogle borgere.” siger Michael Duus Nielsen.

Den store trussel er besparelser

Michael Duus Nielsen mener, at resultaterne i Hjørring taler for sig selv. Fra 2015 til 2019 førte strategien til besparelser på udgifterne til kontanthjælp på 326 millioner kroner.

Det fik dengang daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til at kalde Hjørring-modellen for “indlysende rigtig”.

“Jeg synes, det er inspirerende, og jeg synes, det er noget, som vi i regeringen kan lære meget af, og andre kommuner kan lære meget af,” sagde han, da han besøgte kommunen i 2019.

Men regeringens massive besparelser på jobcentrene vil betyde, at det bliver vanskeligt at investere i målrettede tilbud.

Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen skal være med til at sikre økonomien bag tidlig pension - populært kaldet Arne-pension. Pengene til pensionen skaffes ved at beskære jobcentrenes budgetter med 1,1 milliarder kroner.

I Hjørring betyder det, at der skal findes 4,8 millioner kroner. Derfor skal der afskediges ni medarbejdere.

“Men den store trussel er de kommende besparelser på 3 milliarder kroner, som regeringen har lagt op til, at der skal spares yderligere frem mod 2030,” siger Michael Duus Nielsen.

“Jeg er virkelig bekymret for, at vi igen kommer til at skulle udmønte en stor del af de besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering. Det vil få konsekvenser for de borgere, som har det mest vanskeligt.”

Lyt til podcasten af Helle Schøler Kjær om Ungegarantien i Hjørring her.