Det er en lang tradition for at beskytte husmødre, der skal afskaffes, hvis politikerne vil have alle indvandrerkvinder på arbejdsmarkedet.

Det viser en gennemgang af tidligere lovgivning om sociale ydelser, som professor i socialret John Klausen har lavet for NB-Beskæftigelse.

Op gennem den sidste halvdel af forrige århundrede gjorde politikerne og erhvervslivet en ihærdig indsats for at øge arbejdsstyrken med netop kvinderne. Andelen af husmødre faldt således fra at udgøre langt over halvdelen af kvinderne i 1960erne til at udgøre under ti procent i 1990'erne (se grafik i bunden af artiklen).

Nu er det husmødrene blandt indvandrerkvinder, de bærende regeringspartier vil have med i arbejdsstyrken. I Venstres oplæg fra onsdag foreslår partiet, at landets største byer skal gå sammen i en taskforce for at indsamle viden om, hvordan det gøres bedst.

Det er interessant, at Venstre her vælger en blødere tilgang. Ikke mindst fordi lovgivningen undtager netop husmødre for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når familien skal have en kontanthjælpsydelse. Den nemme løsning ville være helt at afskaffe reglen, men hvis den såkaldte 'husmorregel' helt forsvinder, vil det også ramme kvinder med dansk baggrund, der er husmødre, og de findes stadig i dag.

.

Husmorreglen støder mod den aktive beskæftigelsesindsats

Det generelle princip for, at en familie kan få en kontanthjælpsydelse er, at begge parter skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og tage imod et rimeligt tilbud om arbejde. Sådan har det i princippet altid været.

Kontantydelserne er det underste sociale sikkerhedsnet som sikrer opfyldelse af grundlovens § 75, stk. 2. ”Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.” Bestemmelsen kom ind i grundloven allerede i 1849.

I bistandsloven fra 1976 fremgik det også, at begge ægtefæller skal udnytte sin arbejdsevne, for at familien har ret til hjælp. Dog med enkelte undtagelser, blandt andet hvis den ene ægtefælle tog sig af børnepasning.

I 1987 blev reglerne strammet, så undtagelsen kun omfattede en forsørger, der ikke kunne påtage sig indtægtsgivende arbejde på grund af pasning af børn, og det sociale udvalg ikke kan anvise anden pasningsmulighed.

I 1988 bliver problemstillingen med husmødrene mere påtrængende, fordi hjælpen bliver betinget af, at man også står til rådighed for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. I første halvdel af 90erne begynder kommunerne at tilbyde begge forældre i en familie en indsats, og frem mod aktivloven i 1997 bliver politikerne mere bevidste om husmorreglen, fortæller John Klausen.

Halvering af ydelse til familier, hvor den ene er husmor

Da aktivloven blev indført i 1997, blev ydelsen halveret for familier, hvor den ene var hjemmegående, og den anden stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Dog var der et et tillæg til ydelsen, der blev forklaret sådan her i bemærkningerne til loven:

"I erkendelse af, at der findes familier, der har indrettet sig således, at den ene ægtefælle har indtægtsgivende erhvervsarbejde, mens den anden udelukkende har bidraget til familiens forsørgelse gennem husligt arbejde o.lign. i hjemmet, foreslås en ny model for denne gruppe."

"Forslaget indebærer, at den hjemmearbejdende kan vælge at fortsætte som hidtil og lade være med at udnytte sine arbejdsmuligheder i form af indtægtsgivende arbejde eller aktivering. Til gengæld får ægteparret beregnet deres hjælp efter særlige regler, der betyder, at der i disse tilfælde kun ydes et mindre beløb i hjælp til forsørgelse af den hjemmearbejdende. I forslaget er beløbet sat til 2.144 kr."

Tillægget er nu væk, men undtagelsen for husmødre findes stadig. Nu i denne version:

”En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4, og § 34, stk. 3.”

Paragraf 11 beskriver retten til forsørgelse. Paragraf 26 beskriver halveringen af hjælpen til familien, når kun den ene ægtefælle står til rådighed. Paragraf 34 handler om boligstøtte.

Husmødre i Danmark historisk

Ikke-vestlige kvinder uden offentlig forsørgelse

Grafikken viser, at en større andel kvinder med ikke-vestlig baggrund hverken er i beskæftigelse eller på offentlig forsørgelse end kvinder med dansk oprindelse, - og end mænd med både dansk og ikke-vestlig baggrund.