Venstre fremlagde i går et udlændingeudspil, hvor et af målene er, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere i løbet af ti år skal op på samme niveau, som det er for personer med dansk herkomst. Partiet ønsker også, at flere indvandrerkvinder skal ud på arbejdsmarkedet.

Den mulighed findes dog allerede i lovgivningen i dag, både for mænd og kvinder, der er på en kontanthjælpsydelse - men også for gifte (oftest) kvinder, der der ikke har været på arbejdsmarkedet.

Den gensidige forsørgerpligt i aktivloven betyder nemlig som udgangspunkt, at begge ægtefolk skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, også selvom det kun er den ene, der har mistet sit arbejde.

Kravet for ægtefællen gælder dog ikke, hvis hun/han for eksempel er på SU eller har dårligt helbred - og heller ikke, hvis ægtefællen vælger at bruge husmorreglen. (Se paragrafferne i fakta-afsnit slutningen af artiklen.)

Helt generelt kan man altså ifølge den gensidige forsørgerpligt nedsætte eller helt fjerne hjælpen, hvis en af ægtefællerne ikke vil arbejde eller deltage i aktivering. Det får professor i socialret John Klausen til at undre sig over, hvad det egentlig er, Venstre vil lave om på.

"Hvis man vil stille krav over for begge ægtefæller, kan man bruge loven som den er i dag. Derfor er det svært at se, hvor meget nyt der er i Venstres udspil," siger han.

Den såkaldte 'husmorregel' kan dog stå i vejen for at aktivere alle ikke-vestlige kvinder, da de kan være undtaget for rådighedsforpligtelsen, fordi de har valgt at bruge husmorreglen.

"Men det er selvfølgelig en mulighed at fjerne husmorreglen, for så er der ingen tvivl om, at alle skal udnytte sine arbejdsmuligheder," siger John Klausen.

Begrænset virkning, især for kvinder

En anden del af Venstres forslag ligner regeringens forslag om, at personer med indvandrerbaggrund skal i aktivering i 37 timer om ugen for de ydelser, de får. Mens det endnu ikke er klart, hvordan regeringens forslag til aktivering ser ud, vil Venstre booste kommunernes nyttejob til hele gruppen.

Forskningsleder i Rockwool Fonden Jacob Nielsen Arendt er skeptisk over for både Venstres og Socialdemokratiets forslag. Tidligere erfaringer fra både Danmark og andre lande viser, at det er begrænset, hvor stor en virkning det har.

"Vi har ikke tidligere set noget, der ligner det omfang, som de her forslag, men vi har tidligere effektmålinger af sanktioner og reducerede ydelser, og de viser, at der er nogle positive effekter, men mindre for kvinder end for mænd. Så en ting er, hvor mange det påvirker, men ser man på, hvordan det påvirker, så er det ikke særlig stort og ikke særlig langvarigt."

Jacob Nielsen Arendt har i et indlæg i Altinget gennemgået effekter af både fuldtidsaktivering og sanktioner fra indsatser i flere europæiske lande. Her skriver han blandt andet om regeringens forslag til fuldtidsaktivering af ledige med indvandrerbaggrund:

"(...) Målgruppen for det nye krav er karakteriseret ved, at deres muligheder for at forlade kontanthjælp er begrænsede. En del vil derfor sidde tilbage med omkostningerne, der enten er økonomiske ved udeblivelse fra aktivering, eller tid og ressourcer, hvis man møder op. Hvilke effekter det samlede forslag har, er derfor ikke klart på forhånd."

Om husmødrene siger Jacob Nielsen Arendt:

"Det ser ud til, at der allerede er nogle, der har fravalgt en ydelse, og dermed ikke skal stå til rådighed. Tallene tyder på, at gruppen ikke er så stor, men det vil jo mindske effekten af tiltaget. For resten af gruppen vil jeg umiddelbart stille spørgsmålstegn ved, om effekten bliver særlig stor."

Op til ti procent kan være husmødre

Ifølge en grafisk oversigt fra Finansministeriet fra 2018 stod godt ti procent af kvinderne med ikke-vestlig baggrund i 2015 uden offentlig forsørgelse. Der er ikke nogen umiddelbar tilgængelig statistik over, hvor mange husmødre der er blandt kvinderne. En del af gruppen kan være uden offentlig forsørgelse, fordi ægtemanden har en indtægt, der betyder, at kvinden ikke kan få kontanthjælp.

I grafikken nedenfor er det den gule farve i toppen af søjlerne, der angiver personer uden offentlig forsørgelse.

Fakta

Fra Lov om aktiv beskæftigelsesindsats:

"§ 13. Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder." (min fremhævning, hsk)

”Stk. 10. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4, og § 34, stk. 3.”

Forklaring til stk. 10: Paragraf 11 beskriver retten til forsørgelse. Paragraffer 26 slår fast, at når den ene ægtefælle er undtaget for at stå til rådighed, så får kun den ene ægtefælle en kontanthjælpsydelse. Paragraf 34 handler om boligstøtte.