(Arkiv) Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tror på en snarlig aftale om tidlig pension.

(Arkiv) Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tror på en snarlig aftale om tidlig pension. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hummelgaard om pensionsforhandlinger: Ser lovende ud

Beskæftigelsesministeren havde håbet at have landet en pensionsaftale nu, men coronakrisen kom i vejen.

Udgivet: 06/10/2020

Del artiklen:

S-regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti forhandler på livet løs.

- Det tegner lovende. Stadigvæk med nogle knaster, som skal løses i forhandlingerne, siger Hummelgaard tirsdag formiddag forud for Folketingets åbning.

- Det, jeg lytter mig frem til, er, at et flertal af Folketingets partier både deler ambitionen og problemformuleringen. Og nu handler det bare om at få alle brikkerne til at falde på plads, siger ministeren.

Læs også:
Møder om tidlig pension torsdag og fredag aften

Da Folketinget åbnede for et år siden, havde Hummelgaard regnet med, at han et år efter havde lukket en aftale om tidligere pension, der var Socialdemokratiets store mærkesag i forbindelse med 2019-valget.

- Det havde jeg et håb om, men så kom der desværre en coronakrise i vejen, siger Hummelgaard.

- Vi havde forberedt at have fremlagt vores udspil lige efter overenskomstforhandlingerne tilbage i foråret. Det, der så skete, var, at coronakrisen satte en brat stopper for det. Så vi måtte bruge alle vores kræfter på at håndtere økonomien.

- Men nu er vi så langt, så vi har fremlagt et rigtig stærkt udspil, som viser, at dem med de længste og hårdeste arbejdsliv kan få en mulighed for at trække sig lidt tidligere tilbage, end sådan en som mig selv, der er begyndt sent på arbejdsmarkedet, har en lang uddannelse og har haft høje lønninger, siger Hummelgaard.

Både SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har i forhandlingerne krævet af regeringen, at flere personer skal have mulighed for tidlig tilbagetrækning.

Læs også:
Forbedring af seniorpension kan være på vej

Men det ser ud til at blive meget dyrt at udvide regeringens ordning. Derfor foreslår DF i stedet at udvide ordningen for seniorpension. Den blev indgået mellem de borgerlige partier og De Radikale kort før valget sidste år.

Når parterne er tæt på at indgå en aftale, er forventningen, at Venstre og De Radikale får mulighed for at nikke ja eller nej til den aftale, der er.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:32

Temaer: Seniorpension, Pension

Emner: Pension, Tidlig pension, Seniorpension

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]