Kommunerne forbereder sig på at skulle starte beskæftigelsesindsatsen op igen efter Mette Frederiksens udmelding om, at der kan blive tale om en gradvis åbning efter påske.

NB-Beskæftigelse har spurgt tre kommunale chefer for beskæftigelsesområdet i Aabenraa, Holstebro og Vordingborg om stigningen i arbejdsløsheden, og om den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats kan overleve med et privat arbejdsmarked i krise.

De tre kommuner har haft mellem 23 og 30 procents stigning i arbejdsløsheden i de første uger med corona.

Aabenraa vil fortsætte investeringsstrategier

I Aabenraa følger arbejdsmarkedsdirektør Søren Lorenzen nøje med i, hvilke grupper der bliver arbejdsløse i disse dage og uger.

"Det er mest de forsikrede ledige, det rammer, men vi ser også en unormal stigning i fleksjob. Det ser ikke ud til, at det har ramt borgere på kontant- og uddannelseshjælp, men det kan være fordi, der er en forsinkelse."

I Aabenraa steg ledigheden med 24 procent fra 9. til 29. marts. Dermed ligger kommunen i den forholdsvis gode ende af statistikken, hvor tyve kommuner har haft mellem 30 og 40 procents stigning i ledigheden.

"Alt efter, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, når vi åbner, kan der blive brug for mere fokus på opkvalificering og uddannelse til forsikrede ledige, hvis der umiddelbart er få job at få. Men vil vi videreføre investeringsstrategien og fortsætte med det, vi er gode til, og med det, der virker," siger Søren Lorenzen.

Aabenraa har i de senere år lavet investeringsstrategier for ledige på kontant- og uddannelseshjælp og for borgere på sygedagpenge.

Det lykkedes at nedbringe antallet af aktivitetsparate ledige på kontant- og uddannelseshjælp fra 1.000 til 500 på tre år. I dag har kommunen 440 aktivitetsparate ledige.

Investeringsstrategien på sygedagpengeområdet begyndte i august sidste år. Her er målet at bringe varigheden ned, så borgerne hurtigere kan komme tilbage på arbejde. Det sker gennem en tidligere indsats, hvor blandt andet den første samtale foregår på arbejdspladsen.

"Vi har knækket kurven, men vi har ikke set resultater. Vi har for tiden lidt flere sygemeldinger, og vi ved endnu ikke, hvor mange af dem, der er en direkte effekt af coronavirussen."

Langvarig krise kan sætte det sociale ansvar under pres

Virksomhederne er jo - som i de fleste kommuner - en vigtig del af investeringsstrategierne. Hvordan kan I fastholde virksomhedspraktik for de grupper, der er længst fra arbejdsmarkedet?

"Vi har haft et langt og godt samarbejde med mange af virksomheder, der har forståelse for at bidrage til opgaven med at få flere på kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Men det er klart, at hvis virksomhederne kæmper for overlevelse, så kan det forskyde prioriteringerne med konsekvens for det sociale ansvar."

"I den situation må vi overveje, om vi skal lave arbejdsprøvning på en anden måde, hvis virksomhederne ikke kan være med. Men det afhænger af, hvordan det kommer til at se ud. En stor del af indsatsen har jo været drevet af, at det virker, og det gør samarbejdet med virksomhederne. Det er for tidligt at vurdere, hvordan det kommer til at se ud. Vi har ikke fået så mange henvendelser fra virksomheder, så det er ikke aktuelt lige nu at tro, at det går helt galt."

"Vi er ikke ubekymrede, men det afhænger af, hvor stort problemet bliver," siger Søren Lorenzen, arbejdsmarkedsdirektør i Aabenraa Kommune.

Under coronakrisen er langt de fleste af virksomhedspraktikkerne i Aabenraa Kommune lagt ned. Kun en lille del er stadig i gang, fordi både den ledige og virksomheden ønskede det.

Holstebro er blandt de hårdest ramte kommuner

Da Søren Landkildehus, arbejdsmarkedschef i Holstebro, er i telefonen onsdag eftermiddag, har han netop fået at vide, at 260 medarbejdere er blevet sendt på arbejdsfordeling, og 150 er blevet sendt hjem fra en fabrik.

Afskedigelser, arbejdsfordelinger og midlertidig hjemsendelse er dagens orden, og selvom hjælpepakkerne virker, er der ingen garanti for, at der ikke er flere, der bliver fyret.

Holstebro har i de første uger med corona haft en stigning i ledigheden på knap 30 procent og er dermed blandt den tredjedel af kommunerne, der er hårdest ramt.

"Nogle af dem er arbejdsfordelinger, så der er en skygge i det her," siger Søren Landkildehus.

På arbejdsfordeling går medarbejderne ned i tid og får dagpenge i de timer, de ikke arbejder. Derfor er de registreret som deltidsledige.

"Det er produktionsdanmark, der er i problemer," konstaterer arbejdsmarkedschefen.

Optimisme trods alt

Selvom krisen på det privat arbejdsmarked buldrer derudad, så er Søren Landkildehus optimistisk. Ikke mindst fordi det midt i krisen er lykkedes jobcentret at lave aftaler om virksomhedspraktik og løntilskud, blandt andet for ledige med psykosociale problemer.

Jobcentret lukkede al aktivering 12. marts, også virksomhedspraktik og løntilskudsjob, efter instruks fra STAR. Men kun få dage efter - 16. marts - kom der en ny besked fra styrelsen, og så gik medarbejderne i gang med arbejdet igen.

"Siden da har vi fået 18 i virksomhedspraktik og 15 i løntilskud. Vi har også modtaget voksenlærlingeaftaler", fortæller Søren Landkildehus.

Funktionerne, der skal bestrides, er blandt andet industritekniker, slagter, mejerist, køkkenmedhjælper, pedelmedhjælper, lager-logistik og sundhedsområdet.

Ledige med interesse for sundhedsområdet, men uden erfaring, kan komme i praktik som sosu-hjælper og blive oplært af en medarbejder med en sundhedsfaglig uddannelse.

"På den måde sørger vi for fødekæden der," siger Søren Landkildehus.

Det er især de udsatte ledige, der har behov for at komme ud for at få hverdagen til at fungere, der nu får lavet praktikaftaler. For de fleste kræver kommunen af praktikstedet, at der skal være mulighed for løntimer.

Virksomhedspraktik og løntilskud bliver aftalt i de virksomheder, der ikke er ramt af coronakrisen.

"Arbejdsmarkedet er ikke gået helt i stå, Derfor er der også grund til at være optimister. Vi skal nok klare den, og de virksomheder, der er ramt, kan godt klare den et stykke tid. Vi skal bare ikke være jubeloptimister, for vi producerer til et udland, som måske ikke er færdige med epidemien, når vi er, for eksempel USA og Storbritannien."

Vordingborg venter på turister

Den aktuelle stigning i arbejdsløsheden har ikke ramt Vordingborg Kommune så hårdt som andre kommuner. Godt 23 procent flere har tilmeldt sig som ledige mellem 9. og 29. marts.

Havde coronaen ramt blot et par måneder senere, havde turistsæsonen allerede været i gang, og så var der tale om helt andre tal, fortæller arbejdsmarkedsdirektør Helle Linnet.

"Vi har haft rigtig meget kontakt med de ledige på mail og telefon i denne periode, så vi har fod på, hvor de er. Vi tror på, at de nyledige kommer hurtigt i arbejde igen."

Helle Linnet er optimistisk i forhold til at gå i gang med beskæftigelsesindsatsen igen.

"Der bliver jo stor efterspørgsel i turisme- og i restaurationsfaget. De sluger en del. Der er også nogle håndværkere, der har trykket pause og er klar til at gå i gang, så jeg tænker ikke, at vi skal starte butikken helt forfra."

Det helt store problem bliver den kø, der er opstået af mennesker, der søger fleksjob eller førtidspension.

"Vi er bagud med rehabiliteringsmøderne, for der er man nødt til at være fysisk til stede. Vi skal jo have en regional læge for bordenden. Noget af det bliver afhjulpet, fordi vi nu har fået mulighed for at holde virtuelle møder", forklarer arbejdsmarkedsdirektøren.

Investeringstanke skal frem igen

Vordingborg Kommune afsluttede sidste år en to-årigt projekt med en særlig indsats over for aktivitetsparate ledige. Det var ikke noget, kommunen fik økonomisk overskud af, men mange af metoderne fik flyttet langvarigt ledige mentalt og socialt, så de var på vej mod arbejdsmarkedet, vurderede medarbejdere i jobcentret.

"Det kommer til at være aktuelt igen, for hvis vi tænker tilbage på sidste finanskrise, var det svært at komme i gang for nogle af dem med mindst uddannelse" siger Helle Linnet.

Hun understreger, at situationen på arbejdsmarkedet kan være meget forandret efter coronakrisen.

"Hvad med dem fra udlandet, der er taget hjem; kommer de tilbage igen? Det kan være folk fra Letland og Polen, hvor nogle arbejder i landbruget og andre med håndværk. Det har vi ikke et billede af endnu."

"Jeg kommer fra et område, hvor vi i den aktuelle situation ikke er blevet ligeså hårdt ramt som andre, men hvad vi skal gøre, kommer an på, hvor lang tid, det her varer, og om de virksomheder, der efterspørger arbejdskraft, stadig er der. Vi er jo generelt udfordret af, at vi under normale forhold har mange ledige, og mange af dem er ufaglærte," siger Helle Linnet.

Medarbejdere klar til at skifte job

Kommunerne er ved at forberede sig på, at der kommer coronasyge hjem fra hospitalerne, som social- og sundhedspersonalet skal tage sig af. Derfor er det i Vordingborg Kommune aftalt, at medarbejdere med sundhedsuddannelser i andre funktioner som de første skal deltage i den ekstra plejeindsats, men andre administrative medarbejder kan også i sidste ende bliver kaldt ind til arbejde, der ikke kræver sundhedsfaglig viden og erfaring.

"Vores medarbejdere er forberedt på, at de skal varetage støttefunktioner for sundhedspersonalet. Hvis det kommer til at ske, kan eksempelvis beskæftigelsesindsatsen blive mindre", fortæller Helle Linnet og tilføjer:

"Nu håber vi bare på, at folk er betænksomme her i påsken, så perioden bliver så kort som mulig."