
Kommunerne ønsker et opgør med regler og bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen og vil i stedet fokusere på tillid og meningsfulde forløb, lyder det fra formanden for KL’s arbejdsmarkedsudvalg, borgmester Peter Rahbæk Juel. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)
49 kommuner vil lave forsøg med beskæftigelsesindsatsen
Halvdelen af landets kommuner ønsker at blive frikommune på beskæftigelsesområdet. Det er er 'et klokkeklart signal', mener KL-udvalgsformand og siger, at medarbejderne i jobcentrene alt for ofte løber 'panden mod en mur af rigide regler og proceskrav'.
Udgivet: 11/08/2022
49 ud af landets 98 kommuner har skrevet til KL (Kommunernes Landsforening), at de gerne vil være en af de fire frikommuner, som i tre år får mulighed for at eksperimentere med store dele af beskæftigelsesindsatsen.
”Det sender et klokkeklart signal om, at kommunerne ser et kæmpe potentiale i at tænke rammerne for beskæftigelsesindsatsen forfra til gavn for de ledige og virksomhederne,” siger Peter Rahbæk Juel, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, i en pressemeddelelse.
KL har bedt kommunerne om en tilkendegivelse af, om de er interesserede i at være med i forsøget, der skal gå i gang i 2023. Det er derfor langtfra alle, der har skrevet, hvad de vil bruge forsøget til, oplyser KL til NB-Medier.
På et møde fredag i denne uge med Beskæftigelsesministeriet skal KL være med til at definere kriterierne for udvælgelse af de fire kommuner. Udover geografiske hensyn og en blanding af store og mindre kommuner må man forvente, at også tilkendegivelser om at lave gennemgribende forsøg med beskæftigelsesindsatsen kommer til at tælle.
For meget bureaukrati
Den store tilslutning viser, at kommunerne vil have et opgør med regler og bureaukrati, og i stedet vil have fokus på tillid og meningsfulde forløb, lyder det fra Peter Rahbæk Juel, der udover at være udvalgsformand i KL også er borgmester i Odense.
"I kommunerne knokler vi hver dag for at give borgerne den bedst mulige hjælp, men desværre støder vi og vores medarbejdere alt for ofte panden mod en mur af rigide regler og proceskrav, der forhindrer os i at give borgerne en meningsfuld og effektiv indsats. Det frustrerer både borgerne og medarbejderne i jobcentrene,” siger Peter Rahbæk Juel.
Ikke afhængigt af valg
Den socialdemokratiske regering besluttede i 2020 at sætte syv kommuner fri på flere velfærdsområder. Beskæftigelsesområdet kom med i økonomiaftalen for 2023, der blev indgået mellem regeringen og KL i juni.Da der er bred tilslutning til frikommuneforsøgene på tværs af Folketinget, er det et af de områder, der ikke bliver sat i stå i forventning om et snarligt valg.
Sidst opdateret: 11/08/2022 - 14:42
Temaer: Frikommuner
Emner: Beskæftigelsesindsats, Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg og borgmester i Odense




































