Kommunerne ønsker et opgør med regler og bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen og vil i stedet fokusere på tillid og meningsfulde forløb, lyder det fra formanden for KL’s arbejdsmarkedsudvalg, borgmester Peter Rahbæk Juel.

Kommunerne ønsker et opgør med regler og bureaukrati i beskæftigelsesindsatsen og vil i stedet fokusere på tillid og meningsfulde forløb, lyder det fra formanden for KL’s arbejdsmarkedsudvalg, borgmester Peter Rahbæk Juel. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)

49 kommuner vil lave forsøg med beskæftigelsesindsatsen

Halvdelen af landets kommuner ønsker at blive frikommune på beskæftigelsesområdet. Det er er 'et klokkeklart signal', mener KL-udvalgsformand og siger, at medarbejderne i jobcentrene alt for ofte løber 'panden mod en mur af rigide regler og proceskrav'.

Udgivet: 11/08/2022

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

49 ud af landets 98 kommuner har skrevet til KL (Kommunernes Landsforening), at de gerne vil være en af de fire frikommuner, som i tre år får mulighed for at eksperimentere med store dele af beskæftigelsesindsatsen.

”Det sender et klokkeklart signal om, at kommunerne ser et kæmpe potentiale i at tænke rammerne for beskæftigelsesindsatsen forfra til gavn for de ledige og virksomhederne,” siger Peter Rahbæk Juel, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, i en pressemeddelelse.

KL har bedt kommunerne om en tilkendegivelse af, om de er interesserede i at være med i forsøget, der skal gå i gang i 2023. Det er derfor langtfra alle, der har skrevet, hvad de vil bruge forsøget til, oplyser KL til NB-Medier.

På et møde fredag i denne uge med Beskæftigelsesministeriet skal KL være med til at definere kriterierne for udvælgelse af de fire kommuner. Udover geografiske hensyn og en blanding af store og mindre kommuner må man forvente, at også tilkendegivelser om at lave gennemgribende forsøg med beskæftigelsesindsatsen kommer til at tælle.

For meget bureaukrati

Den store tilslutning viser, at kommunerne vil have et opgør med regler og bureaukrati, og i stedet vil have fokus på tillid og meningsfulde forløb, lyder det fra Peter Rahbæk Juel, der udover at være udvalgsformand i KL også er borgmester i Odense.

"I kommunerne knokler vi hver dag for at give borgerne den bedst mulige hjælp, men desværre støder vi og vores medarbejdere alt for ofte panden mod en mur af rigide regler og proceskrav, der forhindrer os i at give borgerne en meningsfuld og effektiv indsats. Det frustrerer både borgerne og medarbejderne i jobcentrene,” siger Peter Rahbæk Juel.

Ikke afhængigt af valg

Den socialdemokratiske regering besluttede i 2020 at sætte syv kommuner fri på flere velfærdsområder. Beskæftigelsesområdet kom med i økonomiaftalen for 2023, der blev indgået mellem regeringen og KL i juni.

Da der er bred tilslutning til frikommuneforsøgene på tværs af Folketinget, er det et af de områder, der ikke bliver sat i stå i forventning om et snarligt valg.

Læs også:
Endnu en kommune vil være frikommune på beskæftigelsesområdet

Sidst opdateret: 11/08/2022 - 14:42

Temaer: Frikommuner

Emner: Beskæftigelsesindsats, Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg og borgmester i Odense

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]