Et forslag til en særlov for ukrainske flygtninge udsætter krav om hurtig aktivering og danskundervisning, der sædvanligvis gælder for flygtninge, der kommer til kommunerne, efter at de har opnået asyl.

Ifølge loven skal flygtninge i virksomhedspraktik eller løntilskud 14 dage efter ankomst til en kommune og starte på danskundervisning inden udgangen af den første måned. Disse krav bliver med særloven suspenderet med tre måneder og kan suspenderes i endnu tre måneder, hvis der kommer rigtig mange ukrainere til en enkelt kommune, fremgår det af lovforslaget.

Koncernchef for job- og virksomhedsområdet i Odense Kommune, Gorm Hjelm Andersen, er tilfreds med forslaget, fordi det frigiver kræfterne til at hjælpe ukrainerne i arbejde i stedet for i aktivering.

"Jeg er glad for, at man giver kommunerne fleksibilitet, for det er en ret stor opgave, vi står over for, og så kan vi i starten fokusere på ordinær jobformidling i stedet for at bruge tid på at finde praktikpladser."

Der er allerede mange virksomheder, der har meldt deres interesse i at ansætte de ukrainske flygtninge, fortæller Gorm Hjelm Andersen.

"Vi har en formodning om, at der blandt dem er mange veluddannede og kompetente mennesker. Derfor vil vi screene hver enkelt i forhold til deres faglige og personlige kompetencer og finde ud af, hvilken virksomhed de passer til, og hvordan vi kan understøtte de virksomheder, der ansætter dem. Vi vil sideløbende give dem danskundervisning."

Et opslag i den amerikanske World Factbook viser, at den gennemsnitlige skolegang i Ukraine er 15 år, mens den i Danmark er 19 år.

Uddannelse også en mulighed

De ukrainske flygtninge kan ifølge lovforslaget om særloven også få adgang til uddannelsesforløb på erhvervsskoler og at tage en igu (integrationsgrunduddannelse), der består af to års praktik, uddannelsesforløb og danskundervisning.

Det bliver dog ikke bliver aktuelt i Odense, vurderer Gorm Hjelm Andersen.

"Det vil vi ikke satse så meget på i forhold til ukrainerne, som jo formentlig er meget veluddannede. Det handler mere om at hjælpe dem med det danske sprog, og så er det rigtig, rigtig vigtigt, at vi som kommune sørger for, at børnene passes og får tryghed. Det er jo i de fleste tilfælde mor, der er her, mens far er hjemme i landet, og mødrene skal have det godt med at få børnene passet. Det er den første opgave for kommunen," siger han.

Hvis der, kommer 20.000 ukrainske flygtninge til Danmark, som regeringen forventer, vil det blive en stor opgave for de kommuner, som flygtningene kommer til. Det betyder, at det kan blive nødvendigt at prioritere mellem opgaverne.

"Vi må afvente at se hvor stort et pres, der kommer, og hvor de tager ophold. Vi gør os nogle administrative overvejelser om, hvor vi kan finde flere medarbejderressourcer og har blandt andet nogle medarbejdere, der taler russisk og ukrainsk, som vi kan bruge."

Ifølge særloven skal de ukrainske flygtninge fordeles mellem kommunerne efter en bestemt nøgle, men der skal også tages personlige hensyn. De hensyn kan være, at nogle af flygtningene har familie eller venner i bestemte kommuner i forvejen.

Frihed giver politisk vilje

KL havde ønsket, at særloven også ville betyde en suspension af krav til samtalehyppighed i LAB-loven, men det er ikke med i lovforslaget.

Alt i alt er koncernchefen i Odense dog godt tilfreds.

"Det er vigtigt for kommunerne at vise regeringen, at vi godt kan løse opgaven, når vi får frie rammer til det. Det er der også stor lokalpolitisk vilje til," siger Gorm Hjelm Andersen.

Fakta

Flygtningene fra Ukraine vil få udbetalt SHO-ydelse (selvforsørgelses-, hjemsendelses- og overgangsydelse), når de ankommer til kommunerne. Hvis de har søgt asyl og opholder sig i et asylcenter, vil de blive forsørget i henhold til udlændingeloven. Flygtningene vil som udgangspunkt blive betragtet som jobparate.

De kan ifølge lovforslaget blive i landet i to år frem til 17. marts 2024. Hvis der stadig er krig i Ukraine til den tid, kan udlændinge- og integrationsministeren forlænge perioden til tre år.

Særloven kommer til at omfatte ukrainere og og flygtninge, der har opholdstilladelse i Ukraine. Ifølge UNHCR var der 1. januar 2021 i alt 2.255 flygtninge i Ukraine. De kom fra 60 lande; de fleste fra Afghanistan (822), Syrien (491), Rusland (161) og Somalia (85).

I lovforslaget vurderes det, at udgifterne til de ukrainske flygtninge på beskæftigelsesområdet vil være knap 30 millioner kroner i 2022, 123 millioner i 2023 og 67 millioner i 2024. De penge skal især bruges til børnetilskud til enlige forsørgere, midlertidigt børnetilskud, særlig støtte, boligsikring samt dimittenddagpenge til igu-deltagere.

Det er Udlændingeministeriet, der betaler for udgifter til integrationsprogrammet. Den samlede udgift for de forventede ukrainske flygtninge vurderes til at blive på godt to milliarder de første to år og derefter at falde.

Partierne bag aftalen foreslår, at pengene skal hentes på udviklingsbistanden.