Mens regeringen overvejer, om a-kasserne skal have op mere ansvar for nyledige dagpengemodtagere, viser den første evaluering af a-kasseforsøget, at det vil tage tid, før man kan vide, om forsøget er en succes eller en fiasko.

Evalueringen viser nemlig, at forsøget ikke rigtig er kommet i gang i en række a-kasser.

Det betyder, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke kan bruge erfaringerne fra a-kasseforsøget i argumentationen for at flytte de ledige fra jobcentrene til a-kasserne i det første halve års ledighed, som blandt andet Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Enhedslisten har foreslået.

Peter Hummelgaard har tidligere bekræftet, at det er under overvejelse.

Ikke i mål

A-kasseforsøget omfatter ni a-kasser, der skal have al kontakt med deres fyrede og ledige medlemmer i de første tre måneders ledighed. Først derefter skal de ledige henvende sig på jobcentret.

I en evaluering om det første år er en del af a-kasserne ikke rigtig kommet i gang med forsøget, viser svar fra a-kasserne, som indgår i evalueringen.

"Samlet set er de ni a-kasser ikke i mål med fuld implementering af forsøget lokalt," skriver Rambøll, der har evalueret.

A-kasseforsøget startede 1. januar 2020. Kun et par måneder efter blev beskæftigelsesindsatsen suspenderet på grund af corona, og det har gjort implementeringen sværere.

Nogle a-kasser er dog fortsat med samtaler, mens andre har ventet, til tingene normaliserede sig. Der er derfor stor forskel på, hvor mange der har været med i de enkelte a-kasser.

Der er også en betydelig forskel på, om a-kasserne har formidlet job - og hvor mange. Det skyldes dels, at nogle a-kasser - for eksempel BUPL - ikke plejer at formidle job til medlemmerne, men det skyldes også, at der har været færre job i bestemte brancher, der især har været ramt af nedlukninger, skriver Rambøll.

Alle ni a-kasser har haft kontakt til fyrede medlemmer i deres opsigelsesperiode, men også her er der forskel på, hvor langt de er nået.

"Der er ligeledes forskel på omfanget: Knap halvdelen af a-kasserne har afviklet indsatsen for flere hundrede medlemmer i opsigelsesperioden, mens resten ligger noget lavere (eller har ikke angivet omfang i statusrapporten)," skriver Rambøll.

Som en del af forsøget skal a-kasserne lave lokale samarbejdsaftaler med jobcentrene. Det er der 'mange,' der har gjort.

"Men der kan ikke siges noget entydigt om, hvordan samarbejdet fungerer," står der i evalueringen.

Flest 3F'ere med i forsøget

3F's medlemmer udgør 35 procent af de ledige, der har været omfattet af a-kasseforsøget, mens kun en procent af deltagerne er medlemmer af Min A-kasse. Det afspejler blandt andet, at 3F har betydeligt flere ledige end Min A-kasse, men det er langt fra hele forklaringen.

I august 2021 udgjorde 3F's ledige godt en tiendedel af alle ledige dagpengemodtagere, mens ledige i Min A-kasse udgjorde fire procent.

Evalueringen viser ikke, hvor stor en andel af de ledige i hver enkelt a-kasse, der har været omfattet af a-kasseforsøget. Det er derfor ikke klart, hvor langt a-kasserne er fra at nå målet om, at mindst en fjerdedel af de nyledige skal være med i forsøget.

I tabellen nedenfor ses øverst, hvor mange ledige der er kommet med i a-kasseforsøget fra september 2020 til marts 2021. I tabellen nedenfor ses det, hvordan deltagerne fordeler sig på de ni a-kasser.

Mens a-kassernes forklaringer om, hvorfor de ikke er helt med endnu, refererer tilbage til starten af 2020, så er data i evalueringen samlet fra september 2020, som det ses i nedenstående tabel.

Dagpengemodtagere er mere tilfredse med a-kasser

I evalueringen fra Rambøll indgår også en tilfredshedsundersøgelse. Den viser, at deltagerne i a-kasseforsøget er betydeligt mere tilfredse med den måde, de bliver mødt på i a-kasserne, end en tilsvarende gruppe er med mødet med jobcentret.

I alt er 68 procent af forsøgsdeltagerne samlet set tilfredse med deres kontaktforløb, mens det er 58 procent af ikke-forsøgsdeltagerne, skriver Rambøll.

Der er forskel på, hvilke a-kasser der har de mest tilfredse medlemmer. Mens seks ud af ti er tilfredse i FOA, er næsten otte ud af ti socialpædagoger tilfredse med mødet med a-kassen.

Lidt flere deltagere i forsøget fortæller, at de bliver præsenteret for job, de kan søge her og nu, end en tilsvarende gruppe bliver i jobcentret (42 procent i a-kasseforsøget, 37 procent i jobcentret).

"Der er særlig stor variation på tværs af a-kasser: 20 pct. af forsøgsdeltagerne i MA-A oplever dette, mens det er 61 procent i Dansk Metal-A," skriver Rambøll.

"Omkring to ud af tre dagpengemodtagere i og uden for forsøget oplever, at de sammen med jobkonsulenten lægger en plan for jobsøgningen."

"Lige knap halvdelen (49 procent) af forsøgsdeltagerne har øget deres tro på at kunne komme i arbejde efter at have deltaget i vejledningsforløbet i a-kassen. Den tilsvarende andel blandt ikke-forsøgsdeltagere er 41 procent."

Fakta om a-kasseforsøget

I alt ni a-kasser deltager i det fireårige a-kasseforsøg, der blev startet 1. januar 2020. Med forsøget får lokale afdelinger af de ni a-kasser mulighed for at overtage al kontakt med minimum en fjerdedel af deres nyledige medlemmer, så jobcentrene først kommer på banen efter tre måneder.

Det betyder, at de skal overtage alle samtaler i de tre måneder. Samtidig skal de arbejde tæt sammen med jobcentrene om den aktive beskæftigelsesindsats, hvor de ledige kan komme på blandt andet seks ugers jobrettet uddannelse, i job med løntilskud, i virksomhedspraktik og få vejledning og opkvalificering.