Den har længe været på vej, den nye hovedlov for helhedsindsats for udsatte borgere. Senest i april meddelte Social- og Indenrigsministeriet, at en ny hovedlov ville træde i kraft 1. januar 2022. Men den optræder ikke i regeringens lovprogram for denne folketingssamling, som løber frem til juni 2022.

Og det er ikke en fejl, bekræfter Social- og Indenrigsministeriet, der oplyser, at det 'lige nu' er målet, at en ny hovedlov skal træde i kraft i begyndelsen af 2023.

Loven skal gøre op med silotænkningen i kommunerne og er en politisk principaftale fra december 2018, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget bestående af den daværende VLAK-regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Mange kommuner er allerede gået i gang med at lægge forvaltninger sammen, og ifølge beskæftigelseslovgivningen skal udsatte borgere have en koordinerende sagsbehandler. Problemet er blot, at en sagsbehandler på beskæftigelsesområdet ifølge loven kun har myndighed på sit eget område. Den nye hovedlov skulle give mulighed for, at en sagsbehandler har myndighed på flere områder.

En ændret lovgivning vil blandt andet give mulighed for at lave ad-hoc strukturer omkring den enkelte udsatte borger. Et forslag, som Edda Luth fortalte om i NB-Beskæftigelse i marts i år. Hun er lektor og uddannelseskoordinator på for diplom- og akademiuddannelsen i beskæftigelse hos VIA University College i Aarhus.