Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (tv.) overtager ministerposterne fra beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Peter Hummelgaard (i midten), mens sidstnævnte holder forældreorlov.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (tv.) overtager ministerposterne fra beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Peter Hummelgaard (i midten), mens sidstnævnte holder forældreorlov. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Hummelgaard holder forældreorlov - Tesfaye afløser

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard holder forældreorlov, mens barselsforhandlinger pågår.

Udgivet: 07/10/2021

Del artiklen:

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) går på forældreorlov.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Hummelgaard holder forældreorlov fra 9. oktober til 10. december. Mens han er væk, vil udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) agere fungerende beskæftigelsesminister.

Tesfaye overtager ligeledes rollen som minister for ligestilling fra Hummelgaard.

Lige inden nyheden om Hummelgaards forældreorlov så dagens lys onsdag omkring middag, kunne han præsentere en trepartsaftale, der skal afhjælpe manglen på arbejdskraft.

Pudsigt nok holder Hummelgaard forældreorlov, mens forhandlingerne om fremtidens barselssystem er gået i gang. De gik i gang i sidste måned.

Regeringen er grundlæggende imod at skulle lovgive om barsel. Men et EU-direktiv kræver det, og derfor vil regeringen lave en aftale, som giver mest mulig frihed til familierne.

Hummelgaard har tidligere udtalt, at han hellere så, at det var arbejdsmarkedets parter selv, der forhandlede barselsregler.

EU-direktivet kræver, at mor og far skal have mindst ni ugers øremærket barsel hver.

Fagbevægelsens Hovedorganisation blev sammen med Dansk Arbejdsgiverforening i sidste måned enige om en mulig barselsmodel, der overholder direktivet. Den er Hummelgaard grundlæggende positiv overfor.

De to organisationer har givet håndslag på en model, der øremærker 11 uger barsel efter fødslen til hver af forældrene. Resten af barslen vil så kunne deles, som det passer forældreparret. Aftalen vil betyde, at hvis manden ikke bruger sine 11 uger, så bortfalder de.

/ritzau/

Sidst opdateret: 07/10/2021 - 13:51

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]