
A-kasserne er for branchespecifikke og ligger alt for langt væk fra hinanden. Det er nogle af begrundelserne for, at arbejdsmarkedschef i Ringsted, Susanne Frydenlund mener, at dagpengemodtagere skal blive under jobcentrene og ikke kun møde i a-kasserne i det første halve år.
Arbejdsmarkedschefer afviser forslag om a-kasser
Sjællandske arbejdsmarkedschefer går i offensiven for at forhindre, at dagpengemodtagere i det første halve år af en ledighedsperiode alene skal høre under a-kasserne og først derefter skal møde op i jobcentret.
Udgivet: 04/06/2021
"Det her er politik," lyder der fra arbejdsmarkedscheferne i Ringsted, Sorø og Hillerød. De mener, det vil være en dårlig løsning både for dagpengemodtagere og for virksomheder, hvis a-kasserne skal overtage dagpengemodtagerne fra jobcentrene i det første halve år.
"Jobcentrene plejer jo at vende den anden kind til og ikke gå i brechen for noget, men det her er ikke godt. Det er politik," udbygger arbejdsmarkedschef i Ringsted, Susanne Frydenlund.
Hun mener, det vil være dårligt for dagpengemodtagerne, fordi mange a-kasser kun har få kontorer rundt om i landet.
"A-kasserne har fusioneret meget de sidste mange år. De ligger ganske få steder i landet, så med mindre det hele bliver digitalt, skal borgeren rejse rundt for at komme til samtale. Uanset hvem, der skal stå for indsatsen, skal den jo ligge, så man kan komme derhen. Det er svært at se, hvordan a-kasserne vil gribe det an," siger hun.
"Vi har jo på jobcentrene erfaring med, at selvom de ledige ikke skulle møde op under corona, så er der rigtig mange, der banker på for at få fysiske samtaler, også dagpengemodtagere. Mit håb er, at vi får mulighed for at føre samtaler både digitale og fysisk, men man må for guds skyld ikke fjerne de fysiske helt. Der er mange borgerne, der har behov for fysiske møder."
Jobcentrene kan også bedre end a-kasserne sikre mobilitet mellem brancher, siger Susanne Frydenlund.
"A-kasserne er jo noget branchespecifikke. Det er vi ikke overhovedet. Hvis du ikke kan få det første ønske til et job, så må du videre til det næste. Og hvis du ikke kan det her, kan du så noget lignende? Vi har ikke noget i klemme og og er en mere bred og uvildig indsats. Der er selvfølgelig mange, der hurtigt kommer i job igen og stort set ikke behøver en indsats, mens der er andre, der skal have en mere intensiv indsats, fordi de skal ud i noget brancheskift."
Besparelsesforslag
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har beregnet, at der kan spares 250 millioner kroner på samtaler i kommunerne, hvis a-kasserne overtager dagpengemodtagerne det første halve år. A-kasserne siger selv, at de ikke skal have penge for at overtage opgaven.
Det regnestykke kommer belejligt for de tre partier, der sammen med regeringen står bag aftalen om tidlig pension. Partierne har besluttet, at en del af finansieringen skal komme fra besparelser på landets jobcentre. 300 millioner i 2022, 750 millioner i 2023 og 1,1 milliarder om året fra 2024. Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti vil i forhandlingerne foreslå, at flere dagpengemodtagere i starten af dagpengeperioden alene skal henvende sig hos a-kassen.
Men selve præmissen om, at der skal spares, er på mange måder forkert i den aktuelle situation, mener Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef i Sorø, Kenneth Damsgaard Hyde
"Det er tåbeligt at spare en million på bagkanten af corona, hvor mange kommuner stadig er meget presset på indsatsen og hvor der er rigtig mange ubekendte," siger han.
Og selvom ledighedstallene ser gode ud nu, så er eftervirkningerne af coronakrisen slet ikke ovre endnu.
"Lige om lidt bliver poderne i testcentrene og det ekstra rengøringspersonale fyret, og så vil ungdomsarbejdsløsheden forventeligt igen stige, når de kommer tilbage," forudser Kenneth Damsgaard Yde.
"Samtidig er tilgangen af borgere på sygedagpenge mærkbar de fleste steder, og vi kender endnu ikke de reelle følgevirkninger på samfundsniveau af at have været ramt af en langvarig pandemi endnu."
Susanne Frydenlund undrer sig over regnestykket fra FH.
"Jeg kunne også godt tænke mig at høre, hvordan de vil spare alle de penge. Hvis vi overtager efter seks måneder, hvor vi ikke har haft kontakt med dem, der er i risiko for langtidsledighed, vil det kræve et stykke arbejde og mange fysiske samtaler. Hvis vi skal have flere samtaler i stedet for at at have færre, koster det jo penge."
Lav opsamling af a-kasseforsøg
A-kasserne har siden januar 2020 kørt et forsøg med at overtage jobsamtaler fra jobcentrene i de første tre måneder af ledighedsperioden. I forvejen afholder a-kasserne cv-samtaler og rådighedssamtaler, mens jobcentrene altså har jobsamtaler og står for det meste af beskæftigelsesindsatsen.
Forsøget løber til udgangen af 2023, men Enhedslisten har foreslået, at dagpengemodtagerne permanent overgår til a-kasserne i det første halve år fra januar 2023.
De sjællandske arbejdsmarkedschefer efterlyser, at der samles op på, hvordan det er gået med forsøget, før der træffes beslutning om at gøre det til en permanent ordning.
"De kan ikke have den store evidens, for forsøget har jo stort set kun kørt under corona og nedlukning. Vi er heller ikke i jobcentrene blevet spurgt om statistik, for vi har jo statistikmateriale, der viser, hvor godt a-kasserne klarer det. Man skulle måske undersøge det først i stedet for at køre politisk frem," siger Susanne Frydenlund, arbejdsmarkedschef i Ringsted.
Arbejdsmarkedschef i Hillerød Kommune, Stine Hollensted, lægger vægt på, at kommunerne også er indgangen for virksomhederne.
"Da kommunerne fik dagpengeindsatsen, kunne vi tilbyde virksomhederne en helhedsindgang. I kommunerne er der også indgang til byggesagsbehandling, byplanlægning og erhvervsservice. Den service og koordinerende indsats vil vi miste, hvis vi ikke har dagpengeindsatsen. Det er i virkeligheden det, jeg synes er det største tab ved det her, og det har jeg også italesat over for vores politikere."Sidst opdateret: 04/08/2021 - 09:21




































