Knap halvdelen af de forsikrede ledige kommer i arbejde inden for det første halve års ledighed. Den nøjagtige andel i 2019 var 45,9 procent.

Hvorfor skal arbejdsløse møde op både i jobcentret og i a-kassen, når halvdelen alligevel er i arbejde et halvt år efter første ledighedsdag. Det spørger både politikere og a-kasser om, og Enhedslisten har lavet et konkret forslag.

Partiet foreslår, at a-kasserne skal overtage dagpengemodtagere i det første halve år af ledighedsperioden, og at dem, der stadig er arbejdsløse, derefter skal henvende sig på jobcentret.

Det afviser KL og arbejdsmarkedschefer i dagens NB-Beskæftigelse. For mens 45,9 procent er i arbejde et halvt år efter første ledighedsdag, er det kun knap to procentpoint flere, der er i arbejde efter et års ledighed, i alt 47,7 procent. Det betyder blandt andet, at der er stor risiko for at blive langtidsledig (80 procent af et år).

Susanne Frydenlund, arbejdsmarkedschef i Ringsted Kommune, siger, at det kan blive dyrt for jobcentrene at overtage dagpengemodtagerne fra a-kasserne, når det ikke er lykkedes for dem at komme i arbejde efter et halvt år.

"Hvis vi overtager efter seks måneder, hvor vi ikke har haft kontakt med dem, der er i risiko for langtidsledighed, vil det kræve et stykke arbejde og mange fysiske samtaler.

Ikke stor forskel på kommunerne

I 28 kommuner er over halvdelen kommet i arbejde efter første ledighed. I toppen ligger Allerød, Favrskov, Frederikssund, Vejen Gribskov, Egedal og Holstebro. Kun på Fanø og Læsø var under 40 procent kommet i arbejde efter et år.

Se tabel med tal for, hvor mange der kom i arbejde et halvt et helt år efter første ledighedsdag. Se også antal tilmeldte i 2019.