Fra juli træder en række ændringer fra beskæftigelsesreformen i kraft.

Særligt på sygedagpengeområdet bliver hverdagen anderledes for både kommuner, virksomheder og sygemeldte. Samtidig får kommunerne større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen med færre proceskrav og mere fleksible rammer.

De nye regler er en del af reformens første fase, som Folketinget vedtog sidste år. Den mest markante ændring handler om sygedagpengeområdet.

Sygemeldte, som har et arbejde at vende tilbage til og forventes raskmeldt inden for 26 uger, skal som udgangspunkt ikke længere til opfølgningssamtaler i kommunen.

For øvrige sygemeldte reduceres kravet til opfølgning, så der som minimum skal afholdes én samtale inden for de første seks måneder.

Ifølge chef for beskæftigelse og arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforening, Maria Bille Høeg, markerer ændringerne et vigtigt opgør med et system, hvor processen nogle gange har fyldt mere end formålet.

"Færre obligatoriske møder kan betyde mere tid til det, der faktisk hjælper mennesker tilbage i arbejde – og mindre administrativt bøvl for både virksomheder og kommuner," skriver hun på LinkedIn.

Færre proceskrav og mere frihed

Ud over ændringerne på sygedagpengeområdet træder en række andre dele af reformen også i kraft fra i dag.

Kommunerne får nye kontaktforløb med færre proceskrav og mere fleksible rammer for beskæftigelsesindsatsen.

Samtidig afskaffes kravet om rehabiliteringsteams, og kommunerne får friere rammer til at organisere den tværfaglige indsats.

Derudover afskaffes den særlige støtte, retten til uddannelsesmentor og kravet om en kontinuerlig indsats for unge.

Der indføres også en mere ensartet sundhedsfaglig rådgivning og større sammenhæng mellem private og offentlige selvbetjeningsløsninger. Samtidig bliver det lettere at tilbyde digitale løsninger til sygemeldte.

De største ændringer venter fortsat

De regler, der træder i kraft i dag, er en del af reformens første fase.

Den største omlægning af beskæftigelsesindsatsen forventes fortsat at træde i kraft den 1. januar 2027 med den nye hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Her lægges der blandt andet op til fem nye målgrupper, afskaffelse af jobafklaringsforløb, en ny resultatbaseret opfølgning og et nyt sanktionssystem.

Samtidig er de to store forsøg med frit valg mellem kommune, a kasse og private aktører samt et udvidet ansvar til a kasserne blevet udskudt til 1. juni 2027, som NB Beskæftigelse tidligere har beskrevet.