Antallet af ukrainere, der kommer til Danmark, er steget markant i år, og det har givet kommunerne udfordringer med at finde boliger.

Nu afsætter regeringen og KL 1 milliard kroner til kommunernes modtagelse af fordrevne fra Ukraine i 2026, fremgår det af den nye økonomiaftale for næste år, som blev præsenteret onsdag formiddag.

I aftalen konstaterer parterne, at det store antal fordrevne fra Ukraine giver udfordringer i en række kommuner, og midlerne skal hjælpe med de opgaver, der følger med modtagelsen af ukrainere.

”Det er en kæmpe opgave, vi står med i kommunerne og har håndteret på forbilledlig vis de seneste år. Derfor er det også godt, at regeringen i højere grad vil dække de udgifter, vi har. Samtidig har vi aftalt at drøfte nærmere, hvordan vi fortsat kan tage godt imod de mange fordrevne ukrainere, der kommer til landet med udgangspunkt i en række forslag, som vi har bragt til bordet,” siger KL’s næstformand Martin Damm i en pressemeddelelse.

KL har tidligere peget på, at flere kommuner er pressede af opgaven med at finde boliger til ukrainere. En undersøgelse fra Momentum viste tidligere i år, at seks ud af ti kommuner i høj eller meget høj grad havde svært ved at finde tilstrækkelig boligkapacitet.

Flere kommuner har derfor taget alternative løsninger i brug, herunder pavilloner, tomme bygninger, nedlagte institutioner og midlertidige indkvarteringer.

Kan spille rolle i beskæftigelsesmål

Ukrainerne kan få betydning for regeringens ambition om at øge den strukturelle beskæftigelse med 35.000 fuldtidspersoner frem mod 2035.

Regeringen har lagt op til, at reformer og initiativer frem mod 2030 skal bringe op mod 15.000 flere fuldtidspersoner i arbejde. Der mangler dog fortsat konkrete svar på, hvor de resterende 20.000 skal komme fra.

I deres seneste fremskrivning peger de økonomiske vismænd på, at ukrainske statsborgere kan komme til at spille en større rolle for arbejdsudbuddet end tidligere antaget.

Tidligere har fremskrivninger taget udgangspunkt i, at ukrainere med ophold efter særloven ville udvandre, når særloven udløber. Vismændene lægger nu i stedet til grund, at deres udvandringsmønster i højere grad kommer til at ligne andre ikke-vestlige indvandrere med ophold til erhverv.

Den ændrede forudsætning øger ifølge vismændene isoleret set den strukturelle beskæftigelse med omkring 15.000 personer i 2035.

Dermed kan spørgsmålet om ukrainernes ophold, boligplacering og tilknytning til arbejdsmarkedet få betydning for både kommunernes økonomi og regeringens langsigtede beskæftigelsesmål.