Regeringens planer om at give mindst 1.000 kroner ekstra om måneden til unge med bestemte psykiske diagnoser risikerer at gøre kontanthjælpssystemet mere kompliceret igen.

Det mener Jakob Bigum Lundberg, formand for Kommunale Velfærdschefer.

Han understreger, at han ikke tager stilling til, om ydelsen skal hæves eller ej. Men han advarer mod at indføre nye særlige tillæg i et system, der netop er blevet forenklet.

"Jeg håber, man tænker sig rigtig godt om med det her udspil. Vi har lige haft både en ydelseskommission og en beskæftigelsesreform, som blandt andet har haft fokus på at skabe et mere enkelt og gennemskueligt system," siger han til NB-Beskæftigelse.

Regeringen har varslet, at unge med bestemte psykiske diagnoser skal have et ekstra tillæg oven i deres ydelse. Hvilke diagnoser der konkret bliver omfattet, er endnu ikke offentliggjort.

Men ifølge Jakob Bigum Lundberg har der i flere år været et politisk ønske om at reducere antallet af ydelser og målgrupper for at gøre systemet lettere at forstå for både borgere og medarbejdere.

"Vi har haft flere års fokus på at forenkle ydelser og satser, så vi faktisk kan forklare logikken i systemet over for borgerne. Derfor skal man passe på med igen at begynde at indføre særsatser."

Frygter øget fokus på diagnoser

Jakob Bigum Lundberg deler samtidig nogle af de bekymringer, som professor i arbejdsmarkedspolitik Thomas Bredgaard tidligere har rejst i NB-Beskæftigelse.

Hvis adgangen til en højere ydelse bliver koblet direkte til bestemte diagnoser, kan det ifølge ham flytte fokus væk fra den enkelte unges samlede situation.

"Ved at fastlægge højere satser for bestemte målgrupper med bestemte diagnoser styrker vi også diagnosejagten. Dermed risikerer vi at kan vi komme vi længere væk fra at se på de samlede behov hos det konkrete menneske," siger han.

Han peger samtidig på, at kommunerne ofte bliver kritiseret for netop at lægge for stor vægt på diagnoser i mødet med borgerne. Den kritik risikerer kun at blive forstærket, hvis man skal møde op med en bestemt diagnose for at få adgang til en højere ydelse.

"Derfor er der god grund til at overveje konsekvenserne nøje, før man gennemfører en ordning som denne," siger han.

Regeringen har endnu ikke fremlagt de konkrete kriterier for, hvilke psykiske diagnoser der skal udløse det ekstra tillæg.

NB-Beskæftigelse har tidligere forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Ane-Halsboe Jørgensen (S) til, hvor grænsen skal trækkes, og hvad man gør med de unge, der har lignende udfordringer, men ikke falder inden for kriterierne.

Ministeren er endnu ikke vendt tilbage på vores henvendelse.