I Egedal Kommune får en række elever stor gavn af at være i juniormesterlære. Ordningen har nu rundet sit første skoleår, og der ses allerede potentiale.

Ordningen er kommet i kølvandet på Ungeløftet og brobygger fra skolen til virksomhederne, hvor unge får alternative veje til job eller uddannelse efter folkeskolen.

Maja Blicher Christensen, skolekonsulent og ansvarlig for juniormesterlære i kommunen, fortæller, at man allerede ser gode resultater fra ordningen.

"Det er stadig i sin opstart, men eleverne i ordningen, som vi følger tæt, viser en helt anden form for trivsel," siger hun.

"Det er jo i virkeligheden der, at vi bør måle succesen," tilføjer hun.

2551 elever er på tværs af landets kommuner i juniormesterlære efter ordningens første år. Det viser en ny analyse, som Dansk Industri har lavet.

Det svarer til, at 2,6 procent af eleverne i 8. og 9. klasser er i ordningen, hvor 70 procent er drenge og 30 procent er piger.

Ordningen er trådt i kraft i skoleåret 2025/2026, og alle elever kan vælge den. Målet er, at elever der mistrives, har mistet motivationen eller ved, at de vil en erhvervsfaglig vej, allerede i udskolingsårene kan få erfaring med andre fag, hvor de har mulighed for at komme i praktik en til to dage om ugen. Analysen viser, at 86 procent af de unge kommer ud i en virksomhed, hvilket kan være et afgørende bindeled for deres karriere fremadrettet.

Egedal oplever markant øget trivsel

I Egedal Kommune har man haft 28 elever i juniormesterlære, og det svarer til 3,15 procent af eleverne.

Det er en blandet gruppe, der er i juniormesterlære i Egedal. Det kan både være elever med skoletræthed, som har brug for noget andet i hverdagen. Det kan også være elever som er dygtige i skolen, men som ved, at de gerne vil den erhvervsfaglige vej, og derfor gerne vil have erfaring.

Og så er der elever, som har meget fravær og har udfordringer, som har gavn af ordningen.

"Vi ser elever, der blomstrer op og selv spørger, om ikke de må være i mesterlære flere dage. Det ser vi altså ikke normalt, at de vil endnu mere afsted end der kræves," fortæller Maja Blicher Christensen.

"Så set i det lys, er det også en meget stor succes," tilføjer hun.

Det er elever selv, der skal finde en juniormesterlæreplads. I Egedal har kommunen hjulpet omtrent halvdelen af eleverne med at finde en plads, som passer til dem. Det kan være alt fra tømrefag, mekanikerfag til at være på en rideskole.

Kommunen har oplevet virksomheder, som i begyndelsen havde en række forbehold, men som gennem løbende prøvehandlinger og afgrænsede mesterlæreforløb, endte med at beholde eleven.

"Virksomhederne kan være bekymrede for, hvad de siger ja til, men ender med at få et ungt menneske, som er godt for deres virksomhed," siger Maja Blicher Christensen.

Elever har retskrav på at kunne komme i juniormesterlære, så det er op til dem selv og deres forældre. Maja Blicher Christensen fortæller, at nogle forældre har været skeptiske overfor ordningen, hvor eleverne ikke får en fuld afgangseksamen, men som udgangspunkt blot skal op i dansk og matematik og dertil en samtale om deres juniormesterlære.

"Omvendt giver juniormesterlære muligheden for de elever, som ikke kan gå op på normal vis, muligheden for at få prøverne på vilkår, der passer bedre til dem," påpeger hun.

"Det er ikke en ordning for alle, men den er rigtig god for nogle, og det bakker vi selvfølgelig op om, så vi får sendt flest muligt ud i ungdomslivet med en oplevelse af at lykkes," afslutter hun.