To centerchefer arbejder målrettet for, at færre unge skal på førtidspension.

Selvom det kan virke selvindlysende, er der behov for indsats, da andelen af aktivitetsparate unge, der går fra kontanthjælp til førtidspension, er tredoblet siden 2012.

Reformen giver kommunerne bedre mulighed for individuelle indsatser, og her ser de potentiale for at imødegå udviklingen, hvor flere og flere unge kommer på den permanente ydelse.

NB-Beskæftigelse har talt med centercheferne i Faxe og Ikast-Brande kommuner som begge fortæller, at IPS-tilgangen er helt afgørende for at nå målgruppen, som i stigende grad strander.

I Ikast-Brande har man vendt udviklingen, mens Faxe førtidspensionerer markant flere end gennemsnittet.

Ikast-Brande har knækket kurven

I Ikast-Brande er det gået i den rigtige retning med 13,1 procent i 2012 til 7,7 procent i 2025 af aktivitetsparate unge, der overgår til førtidspension. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, som NB-Beskæftigelse har fået adgang til.

Det er lykkedes gennem en fælles forståelse af, at de fleste unge gerne vil lykkes og have tilknytning til arbejdsmarkedet. For eksempel gennem målrettet arbejde med IPS-tilgang med en kontaktperson med en nær relation og en helhedsorienteret og virksomhedsrettet tilgang til samarbejdet med borgerne.

Det fortæller Charlotte Gye Sørensen, arbejdsmarkeds- og borgerservicechef i kommunen.

"Jeg synes ikke, at vi er lykkedes, hvis vi visiterer borgere på under 40 år til førtidspension. Det er vores professionelle ansvar at skabe mulighederne" siger hun og tilføjer:

"Det fornemmeste man kan være, er at være en del af arbejdsfællesskabet, og det er vores opgave at stemple ind i, hvordan vi finder en plads til alle," siger hun og uddyber, at kommunen arbejder tæt med virksomhederne for at lykkes.

Nogle sagsbehandlere har blot 15 borgere, og det afgørende er, at de kender til hele sagen fremfor at dele sagerne op i fagområder fordelt på flere sagsbehandlere. Og den struktur er der friere rammer til med reformen.

"Når sagsbehandlerne har så få borgere, er der mulighed for en meget intensiv indsats. Vi har regnet på det, og når vi samler tre indsatser, for eksempel jobkonsulent, mentor og sagsbehandler, så én medarbejder har hele opgaven, så kan sagstallet være lavt. Hos os helt ned til i gennemsnit 16 aktive forløb for den aktivitetsparate målgruppe," siger hun og understreger:

"Det hjælper borgeren, at de har en god relation til én person, men det kræver selvfølgelig også, at de ansatte arbejder mere helhedsorienteret."

"Vi er enige i udfordringerne omkring, at flere unge er i mistrivsel og flere får diagnoser og har det svært, så den problematik oplever vi også hos os, men vi arbejder målrettet med at finde ind til borgernes drømme og  motivation," afslutter Charlotte Gye Sørensen.

Mens Ikast-Brande kan se indsatserne virke på tallene, så ser det noget anderledes ud i Faxe.

Faxe er udfordret

I Faxe Kommune er udviklingen, modsat Ikast-Brande, stukket af i den forkerte retning.

Andelen var 4,5 procent i 2012, men i 2025 var det mere end hver tredje i målgruppen der gik til førtidspension, hvor den nåede op på 36,6 procent, viser tallene fra DA.

Det bekymrer centerchef i Faxe Kommune, Troels van Dijk.

"Det er super bekymrende, for det er permanent. Derfor er vi meget kede af, når unge mennesker får førtidspension, for vi har meget begrænset mulighed for at hjælpe dem igen," siger han.

Kommunen har udarbejdet en analyse, så man kan få gang i handleplaner for at komme udfordringen til livs. Den peger i retning af, at man i højere grad skal sikre, at borgeren har den samme sagsbehandler gennem hele sit forløb, have en digital del af jobcentret og samtidig udnytte de nye muligheder med frisættelsen for at tilrettelægge indsatsen fleksibelt og efter behov.

"Hvis der er noget, der tager pusten og motivationen fra borgerne, er det at fortælle sin historie forfra igen og igen," siger Troels van Dijk og fortæller at kommunen arbejder målrettet med et princip om færrest mulige skift af sagsbehandlere.

Troels van Dijk mener, at flere tilbud under en IPS-tilgang med konkrete handlemuligheder i værktøjskassen, er vejen frem.

"Egentlig lidt modsat reformens intention kan vi se, at det virker, når vi satser på flere tilbud til de unge," siger Troels van Dijk og uddyber:

"For når vi skal spare på den aktive beskæftigelsesindsats, så kommer der færre og færre værktøjer. Og der bliver den logiske slutning jo, at når værktøjskassen er udtømt, så er der ikke mere at tilbyde borgeren.

Derfor har man i Faxe fokus på ikke at sænke antallet af muligheder, og samtidig koble det sammen med de individuelle forløb.

"Hvis noget skal gøres individuelt, så skal der være mulighed for at vælge mellem flere små brikker, som puslespillet kan sammensættes af," siger han metaforisk og fortsætter:

"For hvis der kun er tre standardindsatser, så er det svært at gøre det individuelt," afslutter han.