Flere unge går fra kontanthjælp over til førtidspension, og udviklingen er bekymrende.

Sådan lyder det fra chef for beskæftigelse og arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforening, Maria Bille Høeg, på baggrund af en ny analyse.

"Det indebærer i virkeligheden, at vi opgiver personen fuldstændigt, når de ender på en permanent ydelse som førtidspension," siger Maria Bille Høeg.

"Det er et meget voldsomt og markant indgreb i de her unge menneskers liv, som har skelsættende konsekvenser for både de unges udviklingsmuligheder, udfoldelsesmuligheder og livskvalitet mange år ind i fremtiden."

Analysen kommer i kølvandet på, at færre og færre de seneste ti år har fået kontanthjælp. Dog er en fjerdedel af de aktivitetsparate, som er kommet af ydelsen, endt på førtidspension i stedet.

"Det er interessant, at vi går og tænker, at det er en positiv historie, at færre aktivitetsparate er på kontanthjælp, for en af årsagerne er, at flere er kommet på førtidspension," siger hun og tilføjer:

"Det er jo trods alt værre, for det er mennesker, vi fuldstændigt har opgivet at få i arbejde," siger hun.

Særligt hos de unge under 30 år er andelen, der kommer fra kontanthjælp til førtidspension, steget de seneste år. I 2012 var det seks procent, hvilket i dag er steget til 18 procent.

"Når tallene stiger så markant, særligt blandt unge, så er det virkelig bekymrende. Det går den forkerte vej," siger Maria Bille Høeg.

Kommunerne skal overveje muligheder

Udover den enkeltes livskvalitet, så handler det også om potentiale for arbejdskraft, der går tabt. Særligt i en tid, hvor mange virksomheder allerede mangler arbejdskraft, kan det have konsekvenser for samfundet.

"Det handler både om mulighederne for det enkelte menneske, men det handler også om sammenhængskraften og udviklingen i hele samfundet," siger Maria Bille Høeg.

Hun påpeger, at tre fjerdedele af unge, der får førtidspension, tilkendes den på baggrund af psykiske lidelser. Flere af disse lidelser kan potentielt behandles eller komme i bedring, modsat for eksempel en række fysiske handicap.

"Der er selvfølgelig en stor variation og for nogle er førtidspension det helt rigtige, men en række af de her personer kan med de rette støttemuligheder og rammer få det bedre over tid," siger hun.

"Det er selvfølgelig afgørende, at kommunerne er helt bevidste om, at en førtidspension er et voldsomt indgreb i de unges liv. Så medmindre det er helt åbenlyst, at der ikke er andre muligheder, så skal man undgå det," afslutter Maria Bille Høeg.

Hun fremhæver IPS-tilgangen som en oplagt mulighed for en kombineret indsats til nogle af de unge.

Dertil at beskæftigelsesreformen giver kommunerne mulighed for i højere grad at lade de ledige eller sygemeldte tage sig mere tid til at finde den rette løsning, hvilket Maria Bille Høeg håber på, kommunerne gør brug af for at vende udviklingen.

Læs mere om analysen og se udviklingen i artiklen nedenfor.