Debatindlæg af John Larsen, formand for Danske A-kasser

Efter et valg som dette er meget stadig åbent. Regeringsforhandlingerne kan gå i mange retninger, og det samme gælder beskæftigelsespolitikken. Danske A-kasser har tre ønsker til den nye regering.

For det første skal dagpengesystemet gøres enklere. Over to millioner danskere betaler for at være forsikret mod arbejdsløshed, og selv i gode tider bliver omkring en kvart million ledige hvert år. Når de kommer i a-kassen, er tilfredsheden høj. Højere end i kommunerne. Den del fungerer. Men alt for mange møder samtidig et regelsæt, som er unødigt kompliceret.

Det gælder for eksempel den ledige, der tager et lavtlønnet vikariat og arbejder så meget som muligt. Når vikariatet slutter, kan hun få genberegnet sin dagpengesats og ende med at få mindre udbetalt end før. Hun bliver med andre ord straffet for at tage arbejde. Det giver ikke mening for den enkelte, og det er heller ikke et klogt signal fra et system, der burde belønne, at man tager de arbejdstimer, man kan få.

Hvis Christiansborg mener det alvorligt, når der tales om afbureaukratisering og forenkling, er dagpengereglerne et oplagt sted at begynde. Vi har konkrete forslag til, hvor man kan starte.

For det andet har den kommende regering en stor opgave, når det kommer til den store beskæftigelsesreform, som blev aftalt i seneste folketingssamling.

Op til forhandlingerne argumenterede vi for, at a-kasserne bør have et større ansvar i beskæftigelsesindsatsen.

Det blev til, at man fandt på to nye forsøg. Ét hvor a-kasserne får ansvaret for 100.000 ledige i den fjerde ledighedsmåned - i tillæg til de første tre, som allerede er i a-kassen. Og et andet hvor 25.000 andre ledige kan vælge mellem, om de vil modtage en indsats fra a-kasse, kommune eller en privat aktør. Ved siden af de to forsøg modtager mange ledige så fortsat den “normale indsats” med de første tre måneder i a-kassen.

Samlet set er det altså lidt noget rod, man har fået skabt. Vi havde foretrukket et langt mere simpelt set-up til at afprøve et større ansvar til a-kasserne. Det ville samtidig være noget mere gennemskueligt for de ledige. 

Når det er sagt, går a-kasserne naturligvis konstruktivt ind i de forsøg, der kommer til at køre, og vi vil som altid gøre alt, hvad vi kan, for at alle ledige får den bedst mulige hjælp til at komme tilbage i job og uddannelse. Og gøre vores til, at samarbejdet mellem a-kasser, kommuner og for så vidt private aktører bliver så velfungerende som muligt. 

For det tredje skal en ny regering slå ring om dagpengesystemet og dermed om den danske flexicuritymodel.

Det er dybt bekymrende, at dagpengesystemet igen og igen bliver mål for politiske forringelser. I valgkampen så vi flere forslag, der pegede i samme retning: Mindre tryghed, dårligere dækning og et svagere sikkerhedsnet. Det er en farlig kurs.

Danmarks arbejdsmarked fungerer netop så godt, fordi vi har kombineret fleksibilitet for virksomhederne med tryghed for lønmodtagerne. Folk tør skifte job, søge nye muligheder og omstille sig, fordi de ved, at der er et sikkerhedsnet under dem. Virksomheder tør ansætte, fordi fleksibiliteten er høj. Den balance er ikke kommet af sig selv, og den kan heller ikke tages for givet.

Når dagpengene udhules, eller adgangen forringes, svækker man ikke bare den enkelte lediges økonomiske tryghed. Man svækker opbakningen til hele den model, som i årtier har været en styrke for dansk erhvervsliv.

Derfor bør en ny regering vælge en anden vej: Gør reglerne enklere. Giv a-kasserne et større ansvar. Og stop med at forringe det system, der skaber tryghed og fleksibilitet på samme tid. Det er ikke bare god beskæftigelsespolitik. Det er sund samfundsfornuft.