Leif Kongsgaard, direktør i Væksthuset, har i mange år talt for behovet for en egentlig faglighed på beskæftigelsesområdet.

I modsætning til mange andre velfærdsområder findes der ikke ét fælles fagligt fundament eller et fælles sprog for arbejdet med at hjælpe ledige i job og uddannelse. Med udgivelsen Det Beskæftigelsesfaglige Landskab præsenterer Væksthuset nu sit bud på, hvad fagligheden på området består af.

Udgivelsen samler flere års udviklingsarbejde i en model med syv centrale temaer og skal give medarbejdere og ledere et fælles afsæt for arbejdet i indsatsen.

"Nu har vi et samlet bud, som gør det nemmere for andre at forholde sig til, hvad beskæftigelsesfaglighed egentlig er," siger Leif Kongsgaard.

Reformen øger behovet for faglighed

Ifølge Kongsgaard er timingen ikke tilfældig. Den nye beskæftigelsesreform lægger op til mindre detailregulering og større frihed til kommunerne i tilrettelæggelsen af indsatsen.

Det øger behovet for stærke faglige vurderinger i frontlinjen, mener han.

Kommunerne skal fremover i højere grad selv vurdere, hvilke borgere der skal have en indsats, og hvor intensiv den skal være. Her kan udgivelsen fungere som et fagligt støtteværktøj.

"Når man skal vurdere, om en borger skal have en intensiv indsats eller en mindre indsats, kan man spørge: Hvad er argumenterne i vores beskæftigelsesfaglighed?"

Syv temaer for fagligheden

I udgivelsen samles beskæftigelsesfagligheden i syv overordnede temaer, blandt andet relationskompetence, virksomhedssamarbejde, systematik og dokumentation samt refleksiv praksis.

Temaerne er både udviklet på baggrund af inspiration fra andre fagområder og input fra forskere og praktikere på beskæftigelsesområdet.

Ifølge Leif Kongsgaard rummer arbejdet på området både elementer, der går igen på tværs af andre velfærdsområder, og elementer, der er særlige for jobindsatsen.

For eksempel peger han på samarbejdet med virksomheder og det lokale netværk som noget, der i særlig grad kendetegner arbejdet med at få borgere i job.

Samtidig fremhæver han refleksiv praksis som en central del af fagligheden. Det handler om løbende at reflektere kritisk over og udvikle sin egen praksis.

"Det er det, der gør, at man kan lære alt det andet og tilegne sig ny viden. Ellers bliver faglighed bare en liste over ting, man skal huske."

Skal bruges til faglig udvikling

Væksthuset håber, at udgivelsen kan bruges som et redskab til faglig udvikling i kommunerne.

En kommune kan for eksempel bruge modellen til at kortlægge, hvor organisationen står i dag inden for de forskellige temaer, og hvor der er behov for at styrke kompetencerne. For at styrke det arbejde har Væksthuset, på baggrund af Det Beskæftigelsesfaglige Landskab, også udviklet redskabet: Beskæftigelsesfagligt dialogværktøj,

Det Beskæftigelsesfaglige Landskab og Beskæftigelsesfagligt dialogværktøj kan give et overblik over, om medarbejdere og teams har den nødvendige viden og erfaring, eller om der er områder, hvor der er behov for at udvikle og styrke kompetencer hos den enkelte medarbejder, i teamet eller i organisationen, for at lykkes med at få borgere i job og uddannelse.

Derfor er Leif Kongsgaards vigtigste budskab til kommuner, der står midt i reformarbejdet, også klart:

"Investér i høj faglighed blandt medarbejderne. Det er dem, der skal lave vurderingerne nu, hvor der er færre proceskrav."

Direktøren vurderer, at medarbejdernes og den samlede organisations faglige niveau bliver afgørende for kvaliteten i indsatsen fremover.