For snart fire år siden var beskæftigelsesområdet en af valgkampens mest konfliktfyldte dagsordener, og jobcentrene blev selve slagmarken.

I år er slagordene færre. Reformen er vedtaget, og implementeringen er i gang.

Forud for folketingsvalget den 24. marts har NB-Beskæftigelse talt med partiernes beskæftigelsesordførere om deres prioriteringer efter valget.

Under overfladen tegner der sig allerede nye skillelinjer: Førtidspensionen går igen hos flere, ungeindsatsen fylder på tværs af blokkene, og spørgsmål om ydelser og tilbagetrækning kan udvikle sig til næste politiske stridspunkter.

Venstre: Reformen skal færdiggøres og arbejdsudbuddet fastholdes

Hos Kim Valentin er prioriteten klar: Den vedtagne beskæftigelsesreform skal føres helt i mål.

Beskæftigelsesordføren hos Venstre peger på, at en betydelig del af lovgivningen bag reformen fortsat mangler at blive vedtaget. Efter valget ønsker partiet at gennemføre de resterende dele og fastholde kursen mod mindre bureaukrati og større lokal frihed i kommunerne.

Samtidig ser Venstre pensionsalder og tilbagetrækningsordninger som centrale spørgsmål. Hvis pensionsalderen ikke skal stige som planlagt, kræver det ifølge partiet en troværdig model for, hvordan arbejdsudbud og økonomi fortsat skal hænge sammen.

Valentin peger desuden på behovet for at rydde op i førtidspensionsområdet og sikre, at ordningen målrettes dem, der reelt har behov.

SF: Styrket ungeindsats og arbejdsmiljø

Hos SF ligger vægten et andet sted.

Karsten Hønge ser behov for at genoptage dagsordener, der er gledet i baggrunden. Særligt fremhæver han indsatsen for unge på førtidspension og unge uden job og uddannelse.

"På en eller anden forunderlig måde er det lykkedes os at have stort set den samme bestand af unge uden job og uddannelse i årevis. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved," siger han.

Derudover peger SF på en ny arbejdsmiljølov, justeringer af fleksjob og sygedagpenge samt behovet for at rette op på utilsigtede virkninger af kontanthjælpsaftalerne.

Fokus er sociale forbedringer og politisk oprydning snarere end endnu en gennemgribende systemreform.

Danmarksdemokraterne: Opgør med livslang førtidspension

Hos Danmarksdemokraterne er førtidspension det klare omdrejningspunkt.

Charlotte Munch ønsker et mere grundlæggende opgør med det, hun beskriver som en praksis, hvor unge parkeres på en livslang ydelse.

"Det er en falliterklæring, at vi parkerer pur unge mennesker på førtidspension," siger hun og peger på, at sager bør kunne genvurderes efter en årrække med henblik på at få flere tilbage i arbejde.

Hun ønsker samtidig en bredere gennemgang af eksisterende førtidspensioner og en strammere kurs på kontanthjælp, hvor flere efter hendes opfattelse bør bidrage, hvis de kan.

Partiet er ikke en del af aftalekredsen bag genåbningen af 5.000 førtidspensionssager, men bakker op om intentionen. Ifølge Munch er de 5.000 sager dog kun "en dråbe i havet" i forhold til det samlede behov for at få ryddet op på området.

Liberal Alliance: Genforhandling og fri pension

Hos Liberal Alliance er ambitionen mere grundlæggende.

Beskæftigelsesordfører Carl Andersen ønsker en genforhandling af hele førtidspensionssystemet og peger blandt andet på udviklingen blandt unge og indvandrere.

"Vi skal have genforhandlet hele vores førtidspensionssystem," siger han og henviser til inspiration fra Sverige.

Derudover vil partiet afvikle en række tidlige tilbagetrækningsordninger og indføre en såkaldt fri pension med større individuel opsparingsfrihed. Fokus er på incitamenter, arbejdsudbud og en omlægning af pensionssystemet.

Enhedslisten: Stop for fattigdom og styrkede rettigheder

Enhedslistens Victoria Velasquez peger i en anden retning.

Hun fremhæver fleksjobområdet som en klar prioritet og ønsker bedre muligheder for afklaring og fastholdelse på arbejdsmarkedet for personer med nedsat arbejdsevne.

Samtidig vil partiet styrke dagpenge og sociale ydelser generelt.

"Det er helt afgørende for os, at ingen skal leve i fattigdom," fastslår hun.