Debatindlæg af Morten Ballisager, Ejer, direktør, bestyrelsesformand i Konsulenthuset Ballisager, Nanna Stenner Rohr, Chefkonsulent i Konsulenthuset Ballisager og Per Toft Kristensen, Direktør – arbejdsmarked & beskæftigelse, Konsulenthuset Ballisager

Beskæftigelsesindsatsen diskuteres igen og igen. Mere frihed til kommunerne, frihed til organisering og færre krav til indsatsen. Kommunerne sættes fri – det samme gør en række krav til indsatsen. Men med frihed kommer også ansvar. Ansvar for at tilrettelægge en indsats, som er beskæftigelsesfaglig og af en kvalitet, der hjælper borgere ind på arbejdsmarkedet og i uddannelse.

Derfor er følgende spørgsmål nærliggende:

Har vi de kompetencer og den organisering, der matcher arbejdsmarkedets virkelighed i 2026?

Hvis svaret skal være ærligt, er det ofte nej.

Vi kan ikke længere tale om beskæftigelsesindsats uden at tale om to helt centrale spor: det digitale og det virksomhedsrettede. Ikke som projekter, men som en del af en beskæftigelsesfaglig medarbejders faglige grundlag.

Digitalisering er ikke bare it – det er faglighed

Digitalisering i beskæftigelsesindsatsen har længe været reduceret til selvbetjening og systemunderstøttelse. Det er en misforståelse.

Digitale kompetencer handler i dag om at kunne anvende arbejdsmarkedsdata aktivt i forløb, anvende de tilgængelige redskaber såsom AI i matchningsprocesser mellem kompetencer og stillingsopslag og bringe viden og analyser i spil, når det kommer til indsigt i arbejdsmarkedet.

Hvis data og teknologi ikke indgår som en integreret del af den faglige vurdering, halter indsatsen efter det arbejdsmarked, den skal betjene.

Virksomhedsrettet indsats er ikke bare et tilbud – det er en selvfølge i arbejdet med borgere

Alt for ofte oplever vi, at virksomhedsservice bliver en isoleret ø, hvis primære opgave er at opdrive rekrutteringsordrer. Men virksomhedsservice er meget mere end det. I et arbejdsmarked præget af mangel på arbejdskraft og hastige kompetenceskift er relationen til virksomhederne selve forudsætningen for at lykkes.

En moderne organisation med et stærkt virksomhedsrettet samarbejde er en selvfølge og en betingelse for at lykkes med borgerne. Derfor er fremtidens krav til fagprofessionelle i kommunerne i høj grad en forståelse af, hvordan virksomheder virker.

Det betyder i vores optik, at en fagprofessionel ikke kan arbejde med borgere i beskæftigelsessystemet uden at forstå virksomheders rekrutteringslogik og kunne omsætte den viden til konkrete mål og match i arbejdet med kandidater.

Med afsæt i vores analyser og kendskab til rekrutteringsprocesser ved vi, at hvis vi ikke mestrer at sætte os ind i, hvordan virksomhederne rekrutterer, og ser muligheder i det lokale arbejdsmarked, risikerer vi at blive irrelevante i virksomhedernes øjne.

Så hvad nu?

For kommunale ledere betyder reformen og frisættelsen et centralt skifte i de kompetencer, der efterspørges. Det er i højere grad op til jer ledere at sætte retning for jeres medarbejderes faglige fundament. Vi bevæger os fra krav og proces til fokus på udvikling af kompetenceprofiler og kultur.

Beskæftigelsesindsatsen skal udvikle sig i takt med arbejdsmarkedet. Derfor er der brug for, at I ledere sætter jer ned og arbejder med et fælles fagligt fundament, der bygger på viden, indsigt og digital forståelse.

Det er ikke et spørgsmål om, at jeres medarbejdere skal kunne “lidt af det hele”. Det er et spørgsmål om at integrere viden og analyser i jeres arbejde og tænke, at beskæftigelsesfaglighed rimer på arbejdsmarkedet. Derfor bliver vi nødt til at spørge os selv: Er vores organisation tunet til at udfylde forventningerne til beskæftigelsesindsatsen i fremtiden?

Det kræver, at der investeres i at styrke og ensrette det faglige fundament i jeres organisationer. Det kræver, at I prioriterer de digitale kompetencer og styrker jeres virksomhedsforståelse gennem nysgerrighed, analyser og viden.