Særligt to ting bliver fremhævet som de greb, der får kommunerne til at lykkes med at få sygedagpengemodtagere i beskæftigelse igen.

Både helt generelt, men også når den kommer til den lille gruppe, hvor kommunen ender med at tage styringen og raskmelde borgeren.

En tæt relation til borgeren og tæt kontakt med arbejdsgiver. Derfor vækker reformen bekymring, for den kan være en barriere for at sætte ind i tide, når opgaven i højere grad flyttes over til arbejdsgiverne.

Læs i artiklen, hvor Nyborg og Faxe kommuner har lagt fokus og hvordan de arbejder med at få de sygemeldte tilbage i beskæftigelse.

Nyborg følger borgeren tæt

Merete Gommesen, arbejdsmarked- og borgerservicechef i Nyborg Kommune, understreger, at man først og fremmest skal anerkende den sygemeldte i den situation, som vedkommende står i, da mange af borgerne står i en helt ny livssituation, hvor de måske ikke har været ledige før.

Samtidig mener Merete Gommesen, at fokus i høj grad bør ligge på brobygning og at understøtte borgeren, så de ikke bliver overladt til sig selv. Nyborg Kommune ligger i 2024 højt i forhold til, hvor mange af de raskmeldte af kommunen der var i beskæftigelse efter otte uger på 70 procent.

"Det helt afgørende vi har fokus på, er at følge borgeren tæt. Samtidig arbejder vi ud fra en tankegang om, at hvis man siger nej, så skal man vise en anden vej at gå," siger hun.

Og netop det kan der være en faldgrube i den nye reform, mener hun. Med reformen skal kommunen nemlig ikke i lige så høj grad være inde over sygedagpengemodtageres forløb, hvis de har en arbejdsgiver og forventer at komme i job igen inde for 26 uger.

"Bekymringen går på, at vi ikke skal have det samme samarbejde med dem, som er sygemeldt og har en arbejdsgiver," siger hun og understreger, at der er mange greb for at bevare tilknytning, fastholdelse og tilgange som hun kan være bekymret for, at ikke alle arbejdsgivere kan håndtere.

"For der er rigtig mange ting, som sikrer, at man bevarer tilknytningen," siger hun og påpeger, at kommunen blandt andet arbejder med fokus på, at det skal være en mulighed at starte i det små.

Merete Gommesen påpeger, at der i de første 26 uger af en sygemelding kan ske en række ting, hvor kommunen ikke længere vil have mulighed for at understøtte og bruge erfaringerne, hvis de ikke ser sagerne. Samtidig kan den sygemeldte potentielt også nå at blive afskediget fra sit job, inden kommunen har været inde over.

"Det kan jeg blive bekymret for. Fordi det kan godt blive nogle langvarige sager, man kan nå at blive afskediget inden vi overhovedet ser sagen. Og det ville jo være rigtig ærgerligt, hvis man havde kunnet blive fastholdt med nogle mindre greb eller en snak omkring, hvordan vi det kunne lade sig gøre," siger hun.

"Det stiller rigtig store krav til arbejdsgiverne omkring at kende hele lovfundamentet. Og i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft, så er det jo også værdifulde medarbejdere, der ofte ikke længere kan ses som værende på arbejdspladsen, men måske kunne det, hvis de fik de rigtige hjælpeforanstaltninger. Intentionen i reformen må prøves af, og så må vi se, hvad det kan bære," siger hun og tilføjer:

"Men der kan da godt være en bekymring for, at vi modtager nogle borgere, der har været sygemeldt de 26 uger, uden der egentlig har været talt om, hvordan man kunne blive fastholdt på arbejdsmarkedet."

Slutteligt understreger hun, at en del af myndighedsopgaven også bliver forskubbet og kommer til at ligge hos virksomhederne, når de skal vurdere om den sygemeldte fortsat har ret til sygedagpenge, hvilket man også skal have for øje og se på, hvordan fungerer.

Faxe tager hurtigt kontakt til arbejdspladser

Troels van Dijk, Faxe Kommunes chef for Center for Beskæftigelse, har et meget klart budskab. Relationen til arbejdspladsen skal fastholdes, hvis det skal lykkes borgeren at komme tilbage i job.

"Bare én time om ugen gør meget for, at den sygemeldte bevarer sin tilknytning til arbejdspladsen. Derfor er vores helt klare tilgang også, at vi skaber kontakt med virksomhederne så tidligt som muligt i et forløb," understreger han.

Også Faxe ligger højt i 2024 i forhold til at holde de raskemeldte i beskæftigelse efter otte uger med 62 procent.

Troels van Dijk kan i forbindelse med reformen være bekymret for, at den tilgang, som han ser som en helt central hjælp, kan opfattes som et pres på de sygemeldte.

"Det kan bekymre os, at der kan være en politisk diskurs om, at vi jagter de sygemeldte. Særligt med reformen nu, hvor de skal friholdes i beskæftigelsesindsatsen i kommunen. Jeg kan ikke genkende, at det er tilfældet på sygdagpengeområdet. Tværtimod, så oplever vi en rigtig stor virkning og tilfredshed med hjælp til at komme frem."

Han påpeger, at en positiv del af reformen er, at kravet om løbende vurdering af den sygemeldte bortfalder. Der kan nemlig være tilfælde, hvor grunden til sygemeldingen kan kaldes banal, for eksempel, hvis man har brækket benet. Dog kan konsekvensen være, at man ikke følger nok op i andre tilfælde. Blandt andet hvis borgere for eksempel er sygemeldt med stress, så er det helt afgørende, at der med det samme bliver udarbejdet en fastholdelsesplan, så personen ikke bliver koblet af, påpeger Troels van Dijk.

"Det er ikke kontakten i sig selv, der er afgørende, men det er, hvad vi er i kontakt med dem om. Vi bidrager med den viden, vi har omkring, hvad der virker, når en sygemeldt skal returnere. Og det er vores fokus, også på den anden side af reformindførelsen, at vi ved, at det bedste er, at man bliver raskmeldt hurtigst muligt," understreger Troels Van Dijk og afslutter:

"Der er en arbejdsplads, der kører videre mens den sygemeldte sidder derhjemme og vil ikke være til besvær. Så det at sørge for, at den konkrete tilknytning, ikke bare at man er på lønningslisten, men at man faktisk har et fremmøde på arbejdspladsen, også bare lidt til en start, det er ekstremt fastholdende. Det går vi meget tydeligt ind i dialogen med virksomhederne med, at vi fagligt står fast på, at det er ekstremt virkningsfuldt."