Om blot to uger ændres spillereglerne markant på beskæftigelsesområdet.

Jobcentrene afskaffes som organisatorisk enhed, nye politiske beskæftigelsesudvalg overtager ansvaret, og kommunerne skal omsætte reformer, frisættelser og besparelser til konkret praksis.

Fra 1. februar træder de første elementer af den store beskæftigelsesreform i kraft. Dermed indledes fasen, hvor Christiansborgs beslutninger skal vise sit værd i virkeligheden. Spørgsmålet er om intentionerne holder vand, når de rammer kommunernes hverdag.

NB-Beskæftigelse har talt med en række kilder og peger her på seks dagsordener, der kommer til at præge beskæftigelsesområdet i foråret.

For et år siden lød analysen, at 2025 ville blive beskæftigelsesområdets skæbneår. Det holdt i hvert fald stik på det politiske plan, der besluttede at lukke jobcentrene, ændre styringsmodellen og den historiske reform blev stemt igennem.

I 2026 skal den så bevise sit værd i praksis.

1. Implementeringen af en historisk reform

Den største og mest gennemgribende opgave bliver implementeringen af beskæftigelsesreformen, som fundamentalt ændrer rammerne for indsatsen.

Nye byråd og beskæftigelsesudvalg skal omsætte landspolitiske ambitioner om frisættelse og færre proceskrav til konkret praksis. Det skal ske samtidig med, at betydelige besparelser skal realiseres.

Reformen giver kommunerne frihed til selv at organisere indsatsen, og kravet om jobcentre bortfalder. I praksis betyder det, at nogle jobcentre lukkes eller omdannes, mens andre bevares af hensyn til genkendelighed for borgere og virksomheder.

Samtidig fjernes en række statslige proceskrav. Færre sygemeldte skal til samtaler, ressourceforløb afskaffes, og senere på året får kommunerne større frihed til at tilrettelægge indsatsen uden faste kontaktforløb og rehabiliteringsteams.

Foråret vil give de første indikationer på, om frisættelsen omsættes til nye faglige prioriteringer, eller om reformen i praksis primært kommer til at fungere som en stor spareøvelse.

2. Førtidspensionsdebatten stopper ikke – hvad med de unge?

Selv om aftalen om genåbning af 5.000 førtidspensionssager faldt på plads før jul, vil førtidspension utvivlsomt også i foråret fylde pænt meget på den politiske dagsorden.

Ifølge flere kilder rejser aftalen flere spørgsmål, end den besvarer. Kommunerne er ikke inddraget, processerne er uafklarede, og der hersker tvivl om både økonomi, dokumentationskrav og retssikkerhed. Flere er skeptiske i forhold til, hvor mange sager der i praksis kan ændres? Og i forhold til, hvor mange afgørelser der i sidste ende vil blive omgjort, når de rammer Ankestyrelsen?

Som led i aftalen igangsættes samtidig en landsdækkende undersøgelse, der skal afdække praksis og eventuelle systematiske forskelle i kommunernes behandling af førtidspensionssager.

Derudover vurderes det, at debatten de kommende måneder i stigende grad vil flytte sig mod et mere grundlæggende og politisk ømtåleligt spørgsmål: Hvorfor ender så mange unge under 40 år fortsat på en livslang ydelse?

Selv om der ikke ventes en samlet politisk løsning foreløbig, peger kilder på, at foråret vil blive præget af nye og mere principielle diskussioner om førtidspension. De kan få betydning i den kommende valgkamp.

Allerede nu presser Liberal Alliance og Radikale Venstre på, for at få unge førtidspensionister på forhandlingsbordet. I denne uge har begge partier overfor NB-Beskæftigelse gjort det klart, at de vil have regeringen til at indlede forhandlinger.

3. Vinder brugen af AI reelt indpas i sagsbehandlingen?

Brugen af kunstig intelligens er et tredje område, der for alvor kan komme på dagsordenen her i begyndelsen af ’26.

Beskæftigelsesreformen indeholder en selvstændig hjemmel til brug af AI, men den konkrete udmøntning sker først nu gennem bekendtgørelser og vejledninger. Kommunerne bakker grundlæggende op om ambitionen, men mange spørgsmål er fortsat ubesvarede.

Ifølge vores kilder handler debatten ikke om, hvorvidt AI skal bruges, men om hvordan kunstig intelligens skal bruges:

· Hvordan skal borgerne konkret oplyses om brugen af AI?

· Hvornår understøtter AI sagsbehandlerens arbejde, og hvornår påvirker teknologien selve afgørelsen?

· Hvad er juridisk muligt i praksis?

AI bliver ikke et quick fix i 2026. Men foråret bliver afgørende for, om teknologien udvikler sig til et reelt arbejdsredskab eller alene forbliver en politisk ambition.

4. Storstilede dagpengeforsøg skal konkretiseres

I løbet af 2026 skal to storstilede forsøgsordninger omsættes til konkrete modeller, der fra 2027 og frem til udgangen af 2029 skal afprøve nye måder at organisere beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere på tværs af hele landet.

I december blev 19 kommuner udvalgt til det ene forsøg, hvor nyledige dagpengemodtagere i de første fire måneder frit kan vælge, om deres kontaktforløb skal varetages af kommunen, a-kassen eller en privat aktør. De resterende kommuner indgår i et parallelt forsøg, hvor a-kasserne får et udvidet ansvar for kontaktforløbet i de første fire måneder.

Forsøgene er foreløbig alene besluttet i overordnede rammer. I løbet af året begynder arbejdet med at fastlægge de konkrete modeller, herunder ansvar, snitflader og styring.

Ifølge kilder på området bliver forsøgsordningerne en central indikator for, om reformens ambitioner om frisættelse kan omsættes til nye løsninger i praksis.

5. Ungeløftet skal stå sin prøve

I 2026 skal regeringens Ungeløfte for alvor vise, om de høje ambitioner kan omsættes til varige resultater for unge uden job og uddannelse.

Initiativet bygger på lokale partnerskaber mellem kommuner, virksomheder og civilsamfund med fokus på mere sammenhængende og tværfaglige indsatser for sårbare unge. Regeringen har afsat betydelige midler til Ungeløftet, herunder målrettede investeringer i indsatser for unge med psykiske lidelser.

Men samtidig rejser kilder spørgsmålet, om indsatsen får tilstrækkelig gennemslagskraft i en tid, hvor den generelle ungeindsats er blevet reduceret som led i beskæftigelsesreformen.

Dertil kommer, at udfordringen kan være større end ofte fremstillet: Nye opgørelser viser, at hvis kommunernes reelle målgruppe op til 29 år medregnes, kan antallet af unge uden job og uddannelse være markant højere end de cirka 45.000, der typisk indgår i den offentlige debat.

Det skærper presset på Ungeløftet og på kommunernes evne til at levere resultater.

6. Integration og flere ukrainere på vej

Endelig ventes integrationsområdet igen at fylde mere i foråret.

Flere kommuner forbereder sig på, at der kan komme flere ukrainere, samtidig med at presset på billige boliger og lokale integrationsindsatser fortsætter. Kontanthjælpsreformen, boligmarkedet og beskæftigelsesindsatsen hænger tæt sammen, og det er en dagsorden, der langt fra er løst.

Et forår, der sætter retningen

2026 bliver året hvor reformerne skal stå deres første prøve, og kommunerne får et markant større ansvar for både prioriteringer og konsekvenser.

Foråret bliver dermed den første reelle test af, om frisættelse, forenkling og nye værktøjer kan fungere i praksis, eller om de primært slår igennem som besparelser og nye dilemmaer i kommunernes hverdag?

Samtidig nærmer vi os et folketingsvalg, der skal afholdes senest til oktober. Det kan få betydning for tempoet og for, hvilke politiske diskussioner der reelt kan åbnes, ikke mindst på førtidspensionsområdet.