Historisk få danskere er i dag på offentlig forsørgelse. Alligevel er andelen steget i hver tredje kommune over de seneste ti år.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som peger på en markant geografisk skævhed mellem land og by.

På landsplan modtog 15,5 procent af de 16–64-årige i 2024 en offentlig ydelse. Det er den laveste andel siden 1976 og kulminationen på et årti med faldende overførselsafhængighed. De sidste 10 år er der blevet 82.000 færre offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder.

Men bag det samlede fald gemmer sig store lokale forskelle.

I Lemvig Kommune er andelen af borgere på offentlig forsørgelse steget med 3,0 procentpoint siden 2015. Det er den største stigning i landet. Men også kommuner som Langeland, Norddjurs og Frederikshavn har oplevet markante stigninger.

Omvendt er andelen faldet i flere bykommuner, blandt andet i Gentofte, hvor blot 9,3 procent af borgerne i den arbejdsdygtige alder modtager en offentlig ydelse.

I den anden ende af skalaen ligger Lolland Kommune, hvor 32,4 procent af de 16–66-årige er på overførselsindkomst.

"Analysen viser et paradoks. Selvom der har været fremgang i dansk økonomi over det seneste årti og historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, er andelen af personer på offentlig forsørgelse steget i hver tredje kommune. Det skubber yderligere til de geografiske forskelle, der udvikler sig i disse år," siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

Tungere vilkår for nogle kommuner

Ifølge analysen er det særligt kommuner, der i forvejen havde en høj andel borgere på offentlig forsørgelse, som har oplevet yderligere stigninger. Det forstærker forskellene i kommunernes økonomiske vilkår.

”Vilkårene for at drive kommune bliver tungere, når en større andel af befolkningen ikke er i arbejde. Det går ud over skatteindtægterne. Så det er blevet sværere at drive kommune på Langeland, mens det er blevet endnu nemmere i Gentofte. Desværre kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for den ulighed,” siger Frederik Olsen.

Samtidig peger AE på, at boligmarkedet spiller en rolle: Overførselsmodtagere søger i stigende grad mod kommuner med lave boligpriser, mens ressourcestærke borgere flytter mod de større byer.

Færre på kontanthjælp – flere i fleksjob

Den samlede nedgang i offentlig forsørgelse dækker over store forskydninger mellem ydelser. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med omkring 69.000 siden 2015, og der er cirka 72.000 færre på efterløn. Omvendt er antallet af personer i fleksjob steget med knap 36.000.

Ifølge AE understreger udviklingen betydningen af et stærkt arbejdsmarked og en aktiv beskæftigelsesindsats – men også behovet for at fastholde personer tæt på arbejdsmarkedet, hvis konjunkturerne vender.

Analysen peger samtidig på, at den voksende geografiske ulighed risikerer at lægge et stigende pres på især landkommuner, hvor en større del af udgifterne til overførselsindkomster bæres lokalt. Forarbejdet til en ny udligningsreform er i gang, men et nyt system ventes tidligst at få virkning fra 2029.

Læs hele analysen fra AE her.