- Foto: Billund Kommune.

Ny arbejdsmarkedschef i Billund skal stå i spidsen for reform og ny politisk struktur

Trine Maria Nielsen bliver ny arbejdsmarkedschef i Billund Kommune fra 1. januar. Hun skal lede beskæftigelsesområdet gennem både reform og nyt politisk udvalg.

Udgivet: 28/11/2025

Del artiklen:

Billund Kommune har ansat Trine Maria Nielsen som ny arbejdsmarkedschef fra årsskiftet.

Hun kommer fra en stilling som centerleder i Vejle Kommune og har tidligere været afdelingsleder i Fredericia.

I Billund afløser Trine Maria Nielsen Klaus H. Nielsen, der i sommer blev direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked.

”Jeg er meget glad for, at vi kunne tiltrække så stærk en kandidat som Trine Maria Nielsen til stillingen som arbejdsmarkedschef. Hun har en meget stort erfaringsgrundlag fra arbejdsmarkedsområdet og mange års ledererfaring. Kombineret med nogle stærke menneskelige egenskaber gør det hende til den helt rigtige til at varetage stillingen som arbejdsmarkedschef,” lyder det fra Klaus H. Nielsen, i en pressemeddelelse.

For Trine Maria Nielsen bliver starten præget af både implementeringen af beskæftigelsesreformen og opbygningen af et nyt politisk udvalg.

”Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med at lære medarbejderne i Arbejdsmarkedsafdelingen bedre at kende og fortsætte med at skabe de flotte resultater, som Jobcentret i Billund er kendt for," siger hun.

KR

Sidst opdateret: 01/12/2025 - 12:10

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]