"Flere mennesker med handicap skal have mulighed for at tage en uddannelse og blive en del af arbejdsmarkedet. Det gør en stor forskel – både for den enkelte og for fællesskabet," udtaler social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S).

"Flere mennesker med handicap skal have mulighed for at tage en uddannelse og blive en del af arbejdsmarkedet. Det gør en stor forskel – både for den enkelte og for fællesskabet," udtaler social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S). - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Regeringen lander bred aftale om ny handicappolitisk handlingsplan

Med den nye handlingsplan er målet, at 15.000 flere personer med handicap skal være en del af arbejdsmarkedet inden 2030. Læs aftalen her.

Udgivet: 25/11/2025

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

15.000 flere personer med handicap skal være en del af arbejdsmarkedet i 2030. Det er en stigning på 2,5 procent.

Sådan lyder målet i den nye handelspolitiske handlingsplan, som regeringen netop har landet.

Regeringen har indgået aftalen med de øvrig rammeaftalepartier Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Det Radikale Venstre, samt med partierne SF, Enhedslisten og Alternativet.

"Flere mennesker med handicap skal have mulighed for at tage en uddannelse og blive en del af arbejdsmarkedet. Det gør en stor forskel – både for den enkelte og for fællesskabet," udtaler social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Regeringen har løbende haft stort fokus på området, og vi har allerede sat flere indsatser i gang. Med handlingsplanen samler vi dem og lægger nye initiativer oveni. Målet er, at flere personer med handicap får den støtte og hjælp, de har brug for til at lykkes i uddannelse og job."

Det er omkring hver femte af de 16 til 29 årige med handicap, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse. For samme aldersgruppe uden handicap er det otte procent.

Handlingsplanen er en del af rammeaftalen på handicapområdet og går på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

Planen indeholder tre hovedspor:

  • Uddannelse og overgangen til job
  • Arbejdslivet
  • Mål, opfølgning og viden   

Selvom handlingsplanen indeholder flere nye initiativer, bygger den også videre på flere igangsatte initiativer. Det er eksempelvis eudfleks-ordningen på erhvervsuddannelserne, forenklinger i administrationen af SPS, og indførelsen af ekstra SU-klip og øget fleksibilitet til studerende, der modtager SU-handicaptillæg.

Handlingsplanen indeholder følgende nye initiativer:   

  • Forsøg med udvidelse af Lev Jobs målgruppe så flere mennesker med kognitive handicap mulighed for at få en plads på arbejdsmarkedet og blive en del af arbejdsfællesskabet.
  • Gennemskrivning af kompensationsloven for at gøre reglerne mere forståelige og anvendelige for praktikere, sikre ensartet kommunal praksis og styrke borgernes retssikkerhed.
  • Nedsættelse af videnskoalition til at fremme digitale løsninger med henblik på at udbrede viden om, hvordan nye digitale løsninger, herunder AI, kan hjælpe personer med handicap i deres arbejdsliv.   
  • Forsøg med kompensationskortet som vil gøre skabe tryghed i ansættelsessituationer for både borgere med handicap og virksomheder ved mere tydelig kommunikation om kompensationsbehov.
  • Udarbejde årlig analyse af beskæftigelsessituationen, så der bl.a. kan følges op på ambitionen om, at 15.000 flere personer med handicap skal i beskæftigelse inden 2030.
  • Forsøg med udvidelse af isbryderordningen, sådan at ordningen i forsøgsperioden kan anvendes indtil fire år efter endt uddannelse – mod tidligere to år.
  • Styrket overgang fra uddannelse til job fortsættes, sådan at kendskabet til kompenserende ordninger målrettet studerende på de sidste år af deres uddannelse og dimittender med funktionsnedsættelser styrkes.
  • KLAR TIL START udbredes og kapacitetsopbygges af særligt tilrettelagte ansættelsesforløb til unge og voksne med autisme og lignende udfordringer

Pengene til handlingsplanen bliver primært fundet ved de sidste to aftaler om udmøntningen af SSA-reserven. Med SSA-reserven for 2025 til 2028 afsættes der 26 millioner kroner til de førstnævnte syv initiativer, mens der afsættes 3,4 millioner kroner med SSA-reserven for 2026 til 2029 til et øremærket tilskud til projekt KLAR TIL START.

Læs hele handlingsplanen her.

Sidst opdateret: 25/11/2025 - 11:40

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]