Danskere får i dag tilkendt førtidspension i en lidt lavere alder end tidligere, mens ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit får pension senere.

Det viser et nyt svar fra beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Det er Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Nick Zimmermann, der har bedt ministeren redegøre for udviklingen i den gennemsnitlige alder ved tilkendelse af førtidspension siden 2015 – fordelt på danskere og indvandrere.

For personer med dansk oprindelse er den gennemsnitlige alder ved tilgang til førtidspension faldet en smule gennem det seneste årti – fra 48 år i 2015 til 47 år i 2025. Det betyder, at tilkendelserne i dag sker omtrent på samme tidspunkt i livet som for ti år siden, dog med en svag nedadgående tendens over perioden.

I alt har 133.968 danskere fået tilkendt førtidspension i perioden.

Ikke-vestlige indvandrere får førtidspension senere end før

For ikke-vestlige indvandrere går udviklingen den modsatte vej. Her er gennemsnitsalderen steget fra 49 år i 2015 til 51 år i 2025. Gruppen får således i gennemsnit tilkendt førtidspension senere end i midten af 2010’erne.

I perioden har 28.374 ikke-vestlige indvandrere fået tilkendt pension.

Ministerens svar viser samtidig, at opholdslængden for indvandrere, der tilkendes førtidspension, er steget markant:

For ikke-vestlige indvandrere er andelen, der har opholdt sig i Danmark i mere end 25 år, steget fra 28 procent til 64 procent.

De ændrede mønstre skyldes blandt andet strammere optjeningsregler i 2018, der kræver længere ophold for at få fuld førtidspension.

Tallene peger samlet set på, at førtidspensionister i 2025 generelt har længere ophold i Danmark og er en mere etableret gruppe, når de får pension. Udviklingen i alder går dog i hver sin retning:

• Danskere får tilkendt pension en smule tidligere end for ti år siden.
• Ikke-vestlige indvandrere får tilkendt pension senere end for ti år siden.

Spørgsmålet om, hvorfor forskellene opstår, indgik ikke i ministerens besvarelse.