Sund skepsis overfor nyt kommunalt værktøj

Underviser møder naturlig skepsis, når kommunernes sagsbehandlere får præsenteret en AI-assistent, der på kort tid kan skabe overblik; men som regel ender det med kærlighed

Udgivet: 25/09/2025

Sponseret af

Sponsor Billede

Del artiklen:

Det undrer ikke Morten Boland, at han af og til bliver mødt med skepsis, når han præsenterer, hvordan AI kan hjælpe sagsbehandlere rundt i kommunerne.

Han arbejder som onboarder hos Karnov, og underviser i brugen af en AI-assistent, som Karnov har udviklet til sagsbehandlere, så den kan løse juridiske spørgsmål. Og at være skeptisk eller kritisk, ser han som en nødvendighed.

”Jeg underviser i AI-assistenten og forklarer, hvordan man fx kan få mere tid og mere kvalitet i arbejdet, men jeg skal også fortælle dem, at de selvfølgelig ikke skal acceptere en løsning ukritisk og bare sende den videre.”

Han sammenligner det med, at man sender et brev videre til en borger, som en kollega har skrevet for en, uden at man selv læser det igennem inden afsendelsen. Det ville ingen gøre – hverken med eller uden AI.

Erfaringerne fra undervisningen viser, at samtidigt med at sagsbehandlerne inspirerer og hjælper hinanden, og de tør udtrykke deres tvivl og usikkerhed, vinder trygheden over den naturlige skepsis.

”Mange af dem, jeg har undervist, fortæller, at de næsten føler, at de har fået deres helt egen assistent, som hele tiden er klar til at hjælpe dem på vej”, siger Morten Boland.

Morten Boland underviser i AI-assistenten. Han oplever både skepsis og entusiasme, når han præsenterer det nye værktøj.

‎

Tillid er grundlæggende

Usikkerheden ved AI ligger også i at kunne forklare en opgave i et naturligt sprog, fordi det er nyt for de fleste, at skulle formulere sig i en prompt.

”Det er en barriere at skulle prompte, men jeg prøver at afmystificere det ved at sige, at det handler om at forklare konteksten. Fx kunne jeg skrive, at jeg er sagsbehandler i en kommune, og jeg har fået denne her opgave og vil gerne have dette produkt ud af min forespørgsel”, forklarer Morten Boland. Og som regel virker den opskrift.

”Den største udfordring er at turde bruge AI, og når de overvejelser er overstået, og de har fået tillid til, at det faktisk går godt, så kører det af sig selv.”

Få din egen assistent

Intentionen med en AI-assistent er, at den skal hjælpe med at skabe overblik til sagsbehandlere, som mangler tid i det daglige. Karnov har kørt test af AI-assistenten KAILA med Sønderborg, Randers, Hvidovre, Rødovre, Køge og Viborg kommuner, og det har givet gode erfaringer de seneste måneder.

”Sagsbehandlerne synes, at det er fantastisk, for AI-assistenten er en løsning på deres udfordring; i stedet for at bruge en masse tid på at slå op i lovtekster, læse noter og afgørelser, så får de det hele på en gang”, forklarer Morten Boland.

Det giver brugerne flere nye muligheder at arbejde med AI, fordi teknologien er et værktøj til fx at søge information, få input til et brev, lave en PowerPoint præsentation og meget andet.

”Det er min oplevelse, at når man først har knækket koden til, hvordan man prompter, og hvordan man får de rigtige resultater, så kører det, og de får rigtigt meget fra hånden”, siger Morten Boland og tilføjer med et smil:

"Jeg har mødt folk, som er blevet forelsket til op over begge ører i deres assistent."

Fakta

Karnov lancerer officielt AI-assistenten KAILA til sagsbehandlerne den 25. september 2025

KAILA leverer svar til brugeren på baggrund af information fra kommunens egne uploadede dokumenter og Karnovs lukkede platform med juridisk information og guides.

KAILA er udviklet til brug i kommunal sagsbehandling og testet af både fagkoordinatorer/fagkonsulenter, socialrådgivere og sagsbehandlere.

Sidst opdateret: 25/09/2025 - 11:17

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]