Af Birgitte Wärn

Antallet af mennesker med psykiske problemer er støt stigende, ikke mindst blandt de unge.

Det ændrede sygdomsbillede stiller store krav til os som professionelle, og mange vedfærdsmedarbejdere efterlyser mere viden om og redskaber til samtalen med psykisk sårbare.

Jeg har undervist og superviseret i emnet i over 20 år, og i denne artikel får du 5 konkrete råd, som I kan implementere med det samme i jeres samtaler med borgere. Rådene stammer fra min seneste bog ”Guide til samtalen med psykisk sårbare”.

1) Få den sårbare til at føle sig hørt og mødt

Psykisk sårbare har ofte svært ved at rumme deres følelser. Det gælder ikke mindst i de samtaler, hvor der er meget på spil og hvor de kan være bange for, hvad der skal ske. Uanset om den sårbare reagerer med gråd, vrede eller tavshed, er det vigtigt at få vedkommende til at føle sig hørt. Det kan du gøre ved hjælp af forskellige lytteteknikker. Essensen i teknikkerne er, at du sætter ord på det, der er vigtigt for den sårbare at blive mødt i og at du i den forstand anerkender vedkommendes oplevelse.

Du kan for eksempel sige noget i retning af:

2) Vær klar om budskabet – og undgå ”men”

Mange professionelle giver udtryk for, at de godt er klar over, at de kan blive lidt vævende, når de skal give et budskab, som de frygter, kan gøre den sårbare vred eller ked af det. Ofte forværrer utydelighed dog angsten og usikkerheden hos den sårbare. Det er derfor vigtigt, at du er tydelig omkring budskabet - samtidig med at du får den sårbare til at føle sig hørt. Den balancegang kan du praktisere ved at sige noget i retning af:

”Jeg kan forstå på dig, at du tænker, at førtidspension er den eneste mulighed på grund af dine rygsmerter. Samtidig viser udredningen og de lægelige papirer, at du stadig har en resterende arbejdsevne og derfor er førtidspension ikke en mulighed”.

Teknikken består i, at du starter med at få den sårbare til at føle sig hørt og at du derefter bygger bro til afslaget ved at sige ”samtidig” i stedet for ”men”. Et ”men” ville slette anerkendelsen, men når du siger ”samtidig”, lader du anerkendelsen være der på samme tid som du er tydelig om kravet/afslaget. Det gør det typisk nemmere, både for dig at komme med budskabet og for den sårbare at høre det.

3) Brug visuelle redskaber

Psykisk sårbare er ofte udfordret på deres kognitive funktioner. Det betyder, at de har svært ved at koncentrere sig, huske hvad I taler om og overskue informationer. Et af de allermest virksomme redskaber i samtalerne er derfor at bruge noget visuelt. Det kan for eksempel være at tegne en tidslinje over det forløb, der skal igangsættes eller et diagram over de forskellige instanser, der er inde over vedkommendes sag. Når det visuelle er så virkningsfuldt, skyldes det, at billeder er lettere at forstå og huske end ord, og det gør dem lettere for den sårbare at forholde sig til.

Diagrammer kan bruges til at få et overblik over den sårbares situation og til at skabe klarhed om roller og ansvar.

For nogle psykisk sårbare kan øjenkontakt være angstprovokerende og gøre det svært for vedkommende at være i samtalen og at høre og koncentrere sig om, hvad du siger. Du kan tage presset af øjenkontakten ved at sørge for, at I sidder lidt med siden til hinanden, kigger på noget sammen eller laver noget sammen. Det kan for eksempel være, at I sammen ser på din computerskærm eller at I har en dagsorden eller en tegning liggende på bordet mellem jer, som I taler om og kigger på. Hvis omstændighederne tillader det, kan det også være en god ide at bevæge jer, hvor I går ved siden af hinanden, for eksempel en walk and talk eller bare ned til kaffeautomaten efter en kop kaffe. Når presset tages af øjenkontakten, falder angstniveauet og dermed stiger evnen til at kunne være til stede i samtalen og til at koncentrere sig og huske, hvad I taler om.

5) Invitér til samarbejde

Når du skal hjælpe psykisk sårbare og samtidig gøre det inden for rammerne af et system, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på at invitere til samarbejde. Du kan for eksempel stille spørgsmål så som ”Hvad er vigtigt for dig, at vi arbejder hen imod?”, ”Hvor vil du gerne være om et år?”, ”Hvis alt var muligt, hvad ville du så gerne?”. Når du forsøger at invitere til samarbejde, kan det igen være godt at bruge noget visuelt. Du kan for eksempel tegne to øer med en bro imellem. På den første ø skriver du den sårbares navn og på den anden ø den sårbares mål. Derefter bryder I broen over til målet op i overskuelige delmål. Ved at tegne processen løfter du midlertidigt den sårbare op og ud af sin situation og giver vedkommende mulighed for at se det hele lidt fra oven. Overblikket og strukturen kan være med til at give orden i kaos og fornyet handlekraft og mod.

”De to øer og broen” løfter den sårbare op og ud af sin situation, så vedkommende kan se det hele lidt fra oven. Øvelsen medfører ofte, at den sårbare genvinder en form for overblik og handlekraft.

Socialrådgivere: ”Vi hjælper flere”

En af de rådgivere, der har gode erfaringer med de konkrete redskaber, er Anne Taylor, mødeleder for rehabiliteringsteamet i Københavns Kommune. Hun fortæller:

Hos socialrådgiver Anne Louise Jørgensen fra Ringkøbing-Skjern Kommune kommer bogen også et behov i møde:

Læs mere om guiden til samtalen med psykisk sårbare:

Bogen gennemgår, hvad det vil sige at være psykisk sårbar på tværs af diagnoser og giver konkrete redskaber til de 10 hyppigste udfordringer i samtalen. I denne artikel blev du præsenteret for nogle eksempler.

Du kan læse mere og købe bogen her: https://www.birgittewarn.dk/boger

Birgitte Wärn (f. 1969) er cand.mag. i dansk og psykologi med efteruddannelser i coaching og supervision. Hun er indehaver af Wärn Kompetenceudvikling med speciale i samtalen som professionelt redskab for rådgivere. Hun har selv arbejdet som rådgiver indenfor beskæftigelsesindsatsen og har derfor et indgående kendskab, både teoretisk og praktisk, til de samtaler, hvor man som professionel både skal støtte og stille krav. Gennem årene har mange tusinde deltaget på Birgitte Wärns kurser og efteruddannelser. Guide til samtalen med psykisk sårbare er Birgitte Wärns femte bog.

Læs mere på www.birgittewarn.dk