Trods næsten ti år med integrationsgrunduddannelsen (IGU) er det stadig kun få kommuner, der aktivt bruger ordningen til at få flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet.

Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Siden ordningens start i 2016 er der etableret knap 3.400 IGU-forløb på landsplan, men antallet af nye forløb har været lavt de seneste år. I 2024 blev der registreret blot 200 nye forløb – samme niveau som i 2023 og kun en lille stigning fra 2021 og 2022.

Der er samtidig stor forskel på kommunernes brug af ordningen. Ti ud af landets 98 kommuner står for over 40 procent af alle IGU-forløb siden 2016. Jammerbugt, Frederiksberg og Assens fremstår som eksempler på kommuner, der har formået at integrere IGU som en del af deres integrationsindsats.

Udvidet målgruppe og nye fagpakker skal styrke integration på arbejdsmarkedet

Med trepartsaftalen fra 2023 blev målgruppen for IGU udvidet markant. Den omfatter nu alle flygtninge og familiesammenførte i alderen 18-50 år, og opholdstiden i Danmark kan være op til 20 år. Dermed er cirka 20.000 personer nu omfattet af ordningen, hvilket giver flere kommuner mulighed for at bruge IGU som et effektivt redskab til arbejdsmarkedsintegration.

Samtidig har lanceringen af nye “IGU-fagpakker” gjort det lettere for kommuner og virksomheder at benytte ordningen. De tilrettelagte uddannelsesforløb skal gøre det mere enkelt at få flygtninge og indvandrere i arbejde – og dermed styrke både virksomhedernes adgang til arbejdskraft og integrationen i samfundet.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening kan en målrettet prioritering af IGU give endnu flere flygtninge og indvandrere et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet, og ordningen kan desuden spille godt sammen med arbejdspligten, som netop er ved at blive indfaset.