
- Foto: Marie Schmidt Appel
Kommuner og a-kasser kan søge støtte til ledige med komplekse behov
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering åbner for ansøgninger til en ny pulje, der skal styrke samarbejdet mellem kommuner og a-kasser.
Udgivet: 08/05/2025
Et nyt tilskud skal styrke samarbejdet mellem kommuner og a-kasser om dagpengemodtagere, der har svært ved at komme tilbage i job.
Vejen til jobmarkedet er ofte kort for mange dagpengemodtagere. Men for dem, der kæmper med psykiske, sociale eller helbredsmæssige udfordringer, kan ledighed blive langvarig og kompliceret.
Derfor åbner Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering nu for ansøgninger til et nyt tilskud, der skal understøtte helhedsorienterede indsatser for dagpengemodtagere med særlige udfordringer.
Fik du læst?
Uden Mette på broen tabte Socialdemokratiet styringen: Venstre trak reformen i blå retning
Målet er at styrke samarbejdet mellem kommuner og a-kasser og udvikle bedre og mere sammenhængende forløb for ledige, der har behov for en tværfaglig indsats.
Tilskuddet kan søges af både kommuner og a-kasser, og ansøgningsfristen er den 15. juni kl. 12.
KR
Sidst opdateret: 08/05/2025 - 09:29










































