På trods regeringen har et ønske om at få beskæftigelsesreformen hurtigt gennemført, kan den måske blive nødt til at væbne sig med tålmodighed.

For selvom SF ikke er med i aftalen om den nye jobreform, har partiet stadig afgørende indflydelse på, hvornår flere af de største besparelser kan træde i kraft. En række af reformens initiativer er nemlig en del af tidligere politiske forlig – og dem kan SF blokere for.

Partiets ordfører for familie og arbejdsliv, Sigurd Agersnap, gør det klart, at SF ikke kommer til at lægge stemmer til reformen, som den ser ud nu:

"Vi er jo ikke med i beskæftigelsesreformen, fordi vi er uenig i store dele af indholdet. At man skærer på indsatserne for unge, reducerer ydelserne for forsørgere, og fjerner en række støtteordninger til blandt andet seniorer. Der vil vi selvfølgelig stå fast på forliget, og at man ikke bare kan gennemføre det uden os."

"Om der er enkelte dele af reformen, som vi ikke vil modsætte os kan blive gennemført med det samme, har vi ikke taget stilling til endnu, og der kan da godt være enkelte dele, som er fornuftige nok," siger Sigurd Agersnap til NB-Medier.

Ifølge aftalen skal ressourceforløb og rehabiliteringsteamet være fortid - allerede til næste år. Det skal sikre den største enkeltvise besparelse i 2026.

Men det kan slet ikke lade sig gøre uden SFs velsignelse. Derfor bliver der også i aftaleteksten rakt ud til partiet for at få gennemført de forligsbelagte initiativer. Lykkes det ikke, vil afskaffelsen af ressourceforløb og rehabiliteringsteams først kunne gennemføres efter næste valg og dermed tidligst fra 2027.

Rundt regnet er den ene milliard af aftalens besparelser på 2,7 milliarder kroner bundet op på tre forlig, som SF er en del af, og som partiet dermed kan sætte foden ned over for.

De første dele af reformen er planlagt til at træde i kraft fra februar 2026. Resten skal følge ved årsskiftet til 2027 – medmindre SF spænder ben.