Det er ikke alle unge, der trives med lange skoledage og boglige fag. Men det betyder ikke, at de ikke har drømme eller potentiale.

I Ringkøbing-Skjern Kommune viser EGU-ordningen (ErhvervsGrundUddannelse), hvordan unge, der ikke passer ind i de traditionelle uddannelsesrammer, alligevel kan finde en vej til job og uddannelse.

I dag er knapt 30 unge i gang med et EGU-forløb i kommunen, hvor praktik og kurser kombineres i en toårig uddannelse. Og ifølge UU, kommunens ungdommens uddannelsesvejledning, er succesen tydelig: Omkring 90 procent af de unge går videre i enten job eller erhvervsuddannelse.

"Vi har et virkelig godt samarbejde med de lokale virksomheder. De siger ofte bare ”Kom med ham eller hende”, når vi kontakter dem, fortæller Pia Krogh," leder af UU i Ringkøbing-Skjern, i en pressemeddelelse.

Hun understreger, at det engagement fra virksomhederne gør hele forskellen for de unge.

En af de mange unge, der lige nu er i gang med at følge drømmen, er 17-årige Jesper Hvergel fra Hanning. Han er i lære hos Stauning Agro - og han er vild med det.

Han begyndte sin læretid i planteavl i sommer og tager den som en EGU-uddannelse. Det betyder, at han er ude i praktik i virksomheden kombineret med en række kurser, der primært ligger mellem forårsarbejdet i marken og høsttiden.

"EGU passer bare bedre, når man er ordblind. Så er det mere noget med kurser fremfor så meget skole," forklarer han.

Hans mester er Frands Larsen, indehaver af Stauning Agro. Han har ikke haft en EGU-elev, før han ansatte Jesper Hvergel.

"For mig er det meget positivt med en EGU-aftale. Man får en god introduktion til ordningen, og der er god opfølgning fra UU og FGU undervejs. Systemet er der for at hjælpe eleven, men det er der også for at hjælpe virksomheden, siger Frands Larsen."

 En EGU-elev er ikke på klassiske skoleperioder, som unge på andre erhvervsuddannelser er. De skal i stedet på kurser, der sikrer, at de får den uddannelse de skal have. Kurserne bliver planlagt af Frands Larsen og EGU-vejlederen i fællesskab.