Dansk Socialrådgiverforening retter nu en skarp advarsel mod regeringens nye regler om arbejdspligt og mindstesats i kontanthjælpen. Ifølge foreningen risikerer reglerne at få den modsatte effekt end tiltænkt – og skubbe sårbare borgere endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.

Derfor anbefaler socialrådgiverne, at kommunerne skal have mulighed for at undtage borgere med alvorlig psykisk sygdom, unge indrejst før 18-årsalderen og personer hvor faglige vurderinger taler imod kravene.

Flere kommunale beskæftigelseschefer bakker op om ønsket. De mener, at de nuværende regler er for rigide og giver nogle uhensigtsmæssige begrænsninger.

Jørgen Dan Pedersen, jobcenterchef i Ishøj Kommune, ser gerne, at der gives bedre mulighed for at undtage borgere fra arbejdspligten, hvis borgere eksempelvis ønsker at indgå i et forberedende forløb til en SOSU-uddannelse.

"Det er fjollet at begrænse vores muligheder for at hjælpe borgerne i job eller uddannelse. Det bliver vi med den nuværende lovgivning. Derfor bakker jeg fuldstændig op om forslagene," siger Jørgen Dan Pedersen.

For at overholde lovgivningen skal kommunerne sikre, at de hele tiden er i gang med enten særligt tilrettelagt nytteindsats, danskundervisning eller virksomhedspraktik.

"Når nytteindsatsen skal fylde en væsentlig del af arbejdspligten, bliver det svært at give borgerne den indsats, de har brug for. Jeg så f.eks. gerne bedre muligheder for brugen af øvrig vejledning og opkvalificering."

Arbejdspligten spænder ben for fleksible indsatser

På Bornholm hilser arbejdsmarkedschef Allan Westh forslagene fra Dansk Socialrådgiverforening velkomne. Han mener i det hele taget, at den nye lovgivning rammer skævt og giver en række begrænsninger for at tilbyde en fleksibel indsats.

"Arbejdspligten er ikke født ud fra en landsdækkende problemstilling. Den er indført på baggrund af nogle særlige områder og målgrupper, som skal motiveres til at komme ud på arbejdsmarkedet. Men for at få den gennemført, har man været nødsaget til at gøre den mere generel. Det har formentlig været utilsigtet, men loven rammer nu også en række andre borgere," fortæller Allan Westh.

"Vi oplever ikke den udfordring. Uanset om det er flygtninge eller andre indvandrere, så oplever vi en høj beskæftigelsesgrad blandt de målgrupper. På den baggrund synes jeg, at det er nogle ganske fine forslag, som socialrådgiverforeningen kommer med," siger han.

Sidste år var Bornholm en af 27 kommuner, der blev en del af projektet 'IPS for unge,' som regionskommunen nu arbejder på at udvide til aldersgruppen over 30 år.

Allan Westh ærgrer sig over, at lovgivningen bag arbejdspligten ikke bakker tilstrækkeligt op om fleksible løsninger, der kunne gøre det muligt at udvide programmer som IPS til flere aldersgrupper.

"At opfylde kravene i arbejdspligten bliver uden tvivl en meget vanskelig og bureaukratisk øvelse, og dermed bliver den også svær at gøre meningsfuld. Selvfølgelig kan vi godt sende nogle ud og samle skrald, men for de fleste giver det ikke ligefrem motivation. Der ville vi langt hellere give mere relevante indsatser," påpeger Allan Westh.

Han bakkes op af Gorm Hjelm Andersen, koncernchef i beskæftigelsesforvaltningen i Odense Kommune.

Han efterlyser nogle flere effektive redskaber i værktøjskassen i den nye lovgivning.

"Jeg så gerne bedre muligheder for at forberede til IGU, som vi desværre ikke kan fortsætte med at tilbyde i samme omfang som hidtil, fordi muligheden for at give tilbud om vejledning og opkvalificering begrænses med de nye regler," siger Gorm Hjelm Andersen.

Omvendt peger han på, at der allerede eksisterer en vis fleksibilitet i loven, da kommunerne har mulighed for at undtage borgere med alvorlig psykisk sygdom fra arbejdspligten, sådan som Dansk Socialrådgiverforening foreslår.

"Vi kan allerede fritage borgere fra aktivering, hvis vi vurderer, at det vil forværre deres helbred," fremfører Gorm Hjelm Andersen.

Kommuner genkender billedet af desperation

Dansk Socialrådgiverforening skriver i et bekymringsbrev til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, at man frygter, at arbejdspligten ikke vil få flere i arbejde, den kan tværtimod få den modsatte effekt.

"Gennem mange års praksis og forskning ved vi, at indsatser for indsatsens skyld ikke virker," siger forkvinde Signe Færch.

I januar viste ny forskning fra Aarhus Universitet, at standardiserede aktiveringsforløb skubber udsatte længere væk fra arbejdsmarkedet. I stedet er der brug for individuelt tilrettelagte og helhedsorienterede forløb med klare krav og forventninger, det netop er dét, kommunerne efterlyser.

Socialrådgivere advarer samtidig om desperation blandt borgere, der snart må leve for helt ned til 6.789 kroner før skat. Udvidelsen af gruppen på kontanthjælpens laveste sats rammer mennesker med alvorlige psykiske og fysiske problemer, som i forvejen har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Nu risikerer fattigdommen at forværre deres situation yderligere.

Det bekræftes af Jørgen Dan Pedersen og Allan Westh.

I Ishøj er borgerne inviteret forbi jobcentret til rådgivning om de nye satser, og samtidig samarbejder kommunen med flere boligforeninger.

"Vi har brugt meget tid på at informere borgerne, så alle kan få et overblik. Det er bestemt noget, der fylder meget. Mange er i tvivl om, hvordan det skal hænge sammen økonomisk," fortæller Jørgen Dan Pedersen.

Billedet gengenkendes på Bornholm.

"Vi har nogle, som formentlig er nødsaget til at flytte. Det gør det selvsagt vanskeligt at yde en indsats for dem. Hvis man ikke har sikkerhed i egen bolig, så kan alt andet være ligemeget, så vi deler bekymringen," lyder det fra Allan Westh.