Stramninger i kravene til permanent ophold skulle motivere flygtninge til at finde arbejde – men effekten er stik modsat.

Det er konklusionen i et nyligt publiceret studie fra Rockwool Fonden, der har undersøgt konsekvenserne af skærpede beskæftigelses- og sprogkrav for dem, der ønsker permanent ophold i Danmark.

I 2007 indførtes beskæftigelseskravet om 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse for at få permanent ophold og samtidig skærpede man kravene til danskundervisning.

Forskningen viser, at det resulterede i, at flygtninges beskæftigelse faldt med 30 procent.

"Særligt for ressourcesvage flygtninge reduceres beskæftigelsen betragteligt, viser vores resultater. En forklaring er, at de øgede krav har mindsket motivationen for at integrere sig, fordi de i stedet oplever en større usikkerhed om deres opholdstilladelse," siger Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsprofessor i Rockwool Fonden.

I undersøgelsen har Jacob Nielsen Arendt og forskere fra University College London og Rockwool Fondens afdeling i Berlin kigget nærmere på effekterne af en række stramninger af reglerne for tildeling af permanent opholdstilladelse fra 2007.

Stram udlændingepolitik har en pris

Mens skærpede krav altså får de mest udsatte flygtninge længere væk fra arbejdsmarkedet, forholder det sig anderledes for de mere ressourcestærke.

For denne gruppe har kravene haft en positiv effekt på andelen, der består en danskprøve.

"Overordnet viser vores resultater, at kravene til permanent ophold var relativt hårde for gruppen. Men for den mere ressourcestærke del af gruppen, ser det ud til at virke efter intentionen med stramningerne af lovgivningen, som var at motivere til at komme i beskæftigelse og opnå bedre dansk sprog. Blandt dem, der i forvejen klarede sig godt på arbejdsmarkedet, medførte stramningen, at flere bestod en sværere danskeksamen. " lyder det fra Jacob Nielsen Arendt.

"For størstedelen tyder det på, at barren er sat for højt, og samlet set har stramningerne haft en negativ effekt," tilføjer han.

På baggrund af resultaterne mener Jacob Nielsen Arendt, at man politisk har for øje, at det har en pris at føre en stram udlændingepolitik.

"Studiet viser, at det har en omkostning for dem, der er kommet hertil og dermed samfundet, når en del af denne gruppe aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet."

Fra årsskiftet er arbejdspligten blevet en del af kontanthjælpssystemet – ifølge forskeren det seneste eksempel på, hvordan udlændinge- og beskæftigelsespolitik flettes sammen.

"Arbejdspligten handler i høj grad om at sende nogle signaler. Baseret på hvad vi ved fra forskningen, er det svært at forestille sig, at det vil få en positiv effekt. Tværtimod, er der en risiko for, at det kan give bagslag, fordi det vil virke demotiverende for en stor del af gruppen og de ikke har ressourcerne til selv at reagere. Samtidig bliver det svært og dyrt for kommunerne at tilrettelægge en indsats målrettet den enkeltes behov" konstaterer Jacob Nielsen Arendt.

Studiet er netop udgivet i Journal of Labor Economics.